51 test og prøver på ni års skolegang. Det ser efter en optælling ud til at være realiteten for elever på en skole i Favrskov. Formand for Favrskov Lærerkreds Rikke Harboe Jensen blev overrasket, da hun så skolens testskema og begyndte at tælle op, hvor mange gange eleverne obligatorisk i løbet af skoleårene bliver bragt i en testsituation. Da hun havde lagt alle test sammen, nåede hun til 51, og det synes hun er et »voldsomt« tal.

»Vi har store udfordringer med at skabe fællesskab blandt eleverne, som i højere og højere grad er individualister. Og det er svært at skabe en fællesskabskultur, når vi samtidig har så meget fokus på test og præstation. Der ligger en konflikt i de to ting, og jeg har ikke løsningen«, siger Rikke Harboe Jensen.

Test med test på

I dag har Folketinget bestemt, at der er ti obligatoriske nationale test, som alle elever skal deltage i. Derudover kan kommunen, skolen eller lærerne vælge, at eleverne skal deltage i de frivillige nationale test. Dermed kan eleverne komme op på 36 nationale test i løbet af et skoleliv.

Folketinget har også bestemt, at alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes. Derudover er der de obligatoriske afgangsprøver og terminsprøver i udskolingen.

I Favrskov har kommunen besluttet, at lærerne skal tilmelde eleverne de frivillige nationale test i læsning på 3., 5. og 7. klassetrin. Derudover skal alle elever i 2. klasse screenes med en nonordsprøve. Favrskov anbefaler desuden, at alle børn tager første trin af ordblinderisikotesten i børnehaveklassen.

Og det er ikke kun i Favrskov, at kommunalpolitikerne har besluttet at gøre flere test obligatoriske. Det sker i mange kommuner. Frederiksberg Kommune fik i 2016 Rambøll til at foretage en evaluering, der blandt andet opgjorde, at kommunen havde besluttet, at alle elever skulle gennemføre ni test i løbet af skolegangen primært i dansk. Siden har kommunen besluttet, at lærerne derudover skal gennemføre staveprøver på to klassetrin, og at skolerne skal følge op med individuel testning, hvis eleverne har særlige udfordringer.

Matematiklærerne: Ny test i 8. klasse er spild af penge

DLF: Skær ned på test

Formand for DLF's undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg synes, at der er tale om »et svimlende stort antal test«.

»Det er for mange. Det har følgevirkninger, at eleverne hele tiden oplever at blive vejet og vurderet. Det er med til at skabe en sammenligningskultur i klassen. Og det er meget tidligt, at elever begynder med sådanne selvevalueringer, i forhold til hvordan man ligger i klassen«, siger Jeanette Sjøberg.

Hun mener, at skolen med så mange obligatoriske test bidrager til at skabe en præstationskultur.

»Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at begynde at skabe mere frirum, i forhold til hvad man udsætter eleverne for«, siger hun, men understreger også, at man er nødt til at skelne mellem, hvad testene bliver brugt til.

»Hvis det er pædagogiske test, som lærerne skal bruge til at planlægge undervisningen, giver det god mening. Test til børn med særlige problematikker giver også god mening. Men så er der de test, som er besluttet af enten Christiansborg eller kommunerne, hvor det ikke er lærerne, der skal bruge dem. De test er ofte lavet til folk, som skal bruge tallene til at sammenligne med. Og her behøver man ikke at teste alle - man kunne nøjes med ti procent og stadig få et billede af niveauet«, siger hun.

Formand for Danske Skoleelever Sarah Gruszow Bærentzen er enig i, at det vigtigste er, hvordan man bruger test i skolen.

»Hvis man bare laver dem for at lave dem, kommer de ikke til at fungere. Hvis der kommer god evaluering ud af testene, så kan de meget. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt 51 test gennem et skoleliv er for mange«, siger hun.

Børnerådet: Minimer testsituationer

Børnerådets formand, Mette With Hagensen, mener, at man bør minimere brugen af prøver og test og i det hele taget nedtone karakterers og præstationers betydning i skolen.

»Den undersøgelse, som rådet gennemførte sidste år omkring pres på børnelivet, viser, at det, der presser, er, at børnene hele tiden skal præstere. Så er der en fremlæggelse, så er der en test i et andet fag, så er der en stor opgave. Det er det, som giver dem mistrivsel«, siger Mette With Hagensen og opfordrer til, at der bliver færre situationer i skolen, hvor eleverne føler sig testet, målt og vejet.

»Vi skal kigge på, hvad det er for en skole, vi vil have. Er det en skole, hvor vi har fokus på, hvordan vi præsterer, eller er det en skole, hvor børn øver sig og begår fejl, og det er okay. Det handler om at flytte fokus fra præstation til at lære noget«.

I Favrskov Kommune synes formand for børne- og skoleudvalget Birgit Liin (Venstre) også, at 51 test i løbet af et skoleliv lyder af rigtig mange.

»Spørgsmålet er, om der er behov for så mange, og hvad formålet med testene er. Lærerne skal have frihed til at bruge de værktøjer, der giver faglig mening. Hvis det giver mening for dem, så giver det også mening for mig. Men hvis det er test for testens skyld, så er det noget, som vi vil overveje at kigge nærmere på, for vi står med børn og unge, der har stress og angst over at skulle testes«, siger hun.

Birgit Liin har været formand for udvalget i et år og ikke selv været med til at træffe beslutningerne om, hvilke test kommunen pålægger skolerne, men hun har holdt møder med både skoleledere, lærere og forældre, og ingen har påpeget, at der er for mange test i Favrskov.

»Hvis jeg får en henvendelse, vil jeg tage det op. Men hvis de fagprofessionelle ikke synes, det er et problem, så skal vi ikke gøre det til et problem«.