Når 72 procent af naturfagslærerne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet ’Indførelsen af den fælles prøve er en god ide’, så er prøven vel en succes. Også selv om 47 procent af de adspurgte lærere giver udtryk for, at prøven har givet dem anledning til bekymringer.

Tallene stammer fra den evaluering af den fællesfaglige afgangsprøve i naturfagene, som Rambøll har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med professionshøjskolen Via og Københavns Professionshøjskole. De har haft til opgave at  afdække, hvilken betydning den fællesfaglige naturfagsprøve og kravet om fællesfaglige undervisningsforløb har for eleverne, for undervisningen og for udviklingen af den naturfaglige kultur på skolerne. Det er altså ikke prøvens form eller indhold, der er blevet evalueret.

Naturfagslærere: Fællesfaglig prøve fører til nedprioritering af det fagfaglige

Elever vil stadig ikke læse naturvidenskab

Overordnet set viser evalueringen, at den fælles prøve og de fællesfaglige forløb er blevet taget godt imod af lærere og elever. Men evalueringen viser også, at de fællesfaglige forløb og den nye eksamensform ikke har haft betydning for elevernes motivation i forhold til naturfagene, eller haft indflydelse på, om de vælger en naturfaglig studieretning på deres ungdomsuddannelse.

Ét af formålene med den nye afgangsprøve var ellers at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab. Det sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini, da hun i 2015 fremsatte lovforslaget om at indføre den. Hun fremhævede ved den lejlighed også, at prøveformen ville smitte af på undervisningen, og at hun dermed forventede, at flere elever ville blive motiverede til at arbejde med naturfagene.

Det første er muligvis sket – for eksempel mener et stort flertal af lærerne, at den fællesfaglige prøve fremmer problemorienteret undervisning. Men det sidste kniber det med. De adspurgte lærere vurderer for eksempel ikke, at fagenes status  er blevet højere blandt eleverne siden 2017, hvor prøverne blev indført.  Og andelen af elever, der synes der ’sjovt’ eller ’spændende’ at blive undervist i naturfag er faldet lidt, men nok til at det er statistisk signifikant. Og i perioden fra 2017 til 2024 er antallet af elever, der vælger en naturvidenskabeligt farvet ungdomsuddannelse efter 9. klasse, faldet fra 33,2 til 30,4 procent.

Skal fagene have ny eksamensform igen?

Ud over den fællesfaglige naturfagsprøve kan eleverne også komme op i skriftlige prøver i de enkelte fag biologi, fysik/kemi og geografi. Men det er snart slut. Med den netop i dag  vedtagne ændring af folkeskoleloven er folkeskoleforligskredsen blevet enige om, at de skriftlige udtræksprøver fjernes, og det gælder altså også udtræksprøverne i naturfagene. Forligskredsen er også enige om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe for folkeskolens prøver, som skal komme med anbefalinger til, om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selvstændige prøver. Evalueringerne vil indgå i vidensgrundlaget for ekspertgruppens arbejde.