Undervisningsministeriet har sendt nogle forslag til ændringer i den fælles naturfagsprøve og i de digitale prøver i fysik/kemi, biologi og geografi i høring. For eksempel at der bliver tre temaer i de digitale prøver i stedet for kun ét, og at de digitale prøverne i hvert af de tre naturfag forlænges til en time fra den nuværende halve time.

Høring om udvidelse af de digitale prøver i biologi, geografi og fysik/kemi

Danmarks Lærerforening har mulighed for at skrive høringssvar inden 26. september. Formænd og næstformænd i de tre faglige foreninger har ikke formuleret deres høringssvar til DLF endnu, men de har nogle hurtige bud, når de bliver ringet op.

"Smid prøverne over venstre skulder. Alle sammen", lyder det spontant fra landsnæstformand i Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Erland Andersen.

"Start i det mindste med at sørge for, at der ikke er faglige fejl i opgaverne", lyder det dernæst.

"Prøverne kan ikke bruges til meget i den nuværende form, og det er svært at sige, om det kan blive bedre, når vi ikke kan se eksempler på det, ministeriet skriver. Kunne det ikke være en mulighed at invitere de tre faglige foreninger ind til en diskussion af prøverne og se om man i dialog kunne opnå noget bedre?" spørger Erland Andersen.

Han mener, at der er meget godt i den fælles naturfagsprøve, men ville hellere se en slags projektopgave, hvor eleverne for eksempel var til prøve to timer praktisk i et af fagene og skulle perspektivere de andre to naturfag også. Eleverne kunne ved lodtrækning få et af de tre naturfag hver. Han spørger, hvorfor eleverne ikke må lave en problemstilling, som de tidligere har lavet, hvem der beslutter om de går op individuelt eller i gruppe og om selve gruppesammensætningen, som han helst ser foregår i et samarbejde mellem lærer og elever.

Tre temaer bedre

Formand for Biologforbundet Brian Ravnborg mener også, at det kan være svært lige nu at se, hvordan eventuelle ændringer vil virke.

"Det hele skal jo først igennem opgavekommissionen, og så er det svært at vide, hvordan det så kommer til at se ud. Men der skal i hvert fald ske noget i online-prøverne. Lærerne tænker, at man i online-prøverne tester viden og færdigheder og i den fælles naturfagsprøve tester man kompetencer. Vi kan krydse fingre for, at det hele kommer til at hænge bedre sammen end det gør nu", siger Brian Ravnborg.

Han mener, at mange lærere vil være glade for tre temaer i de digitale prøver i stedet for et. Det giver eleverne bedre muligheder for at kunne svare på opgaverne, hvis de ikke kun får et tema.

Hvad tester de egentlig?

Formand for Geografforbundet Lars Bo Kinnerup spørger: Hvad er formålet med en times digital prøve? Hvad tester de digitale prøver egentlig?

"Jeg ved godt, at de prøver at teste noget, der ligner kompetencer og at der er forsøg i gang, men der er en del tilfældigheder i de digitale prøver. Hvordan kan en elev, der normalt ikke klarer sig godt fagligt, få et ok resultat i en digital prøve? Fordi eleven bare har gemt på noget viden eller fordi prøven er tilfældig", spørger han.

Han synes, det virker uambitiøst i den fælles naturfagsprøve, at det blot kræver, at man har undervist i et af fagene i tre år, hvis man skal være censor.

"Man bør da som minimum være uddannet i linjefaget - altså have en formel uddannelseskompetence - og så i øvrigt være godt opdateret", siger Lars Bo Kinnerup.

Faglig rådgiver på folkeskolen.dk/naturfag, lærer Mette Mellerup, oplever, at den mundtlige fællesfaglige undervisning ikke altid hænger sammen med den fagfaglige.

"Det her deler jo vandene. Der er mange kompromisser, og man kan teste på mange måder. For eksempel så synes jeg jo, at det er vigtigt at skrive i naturfagene og opnå god kommunikationskompetence. Men det bliver der slet ikke testet i. Det ville også blive en dyr prøveform, når man skulle have nogle til at læse det igennem, så det falder mit ønske på. Der kan man sige, at multiple-choice prøver jo i hvert fald er billige", mener hun.

"Jeg synes jo, at det i folkeskolen er bedre at sende nogle livsduelige unge ud, der ved noget om bæredygtighed end at de har styr på en vekselstrømsmotor. Det kan de få i ungdomsuddannelsen. Men der findes mange kompromisser i mellem fagfaglighed og fællesfaglighed. Jeg ved ikke, om man kan lovgive sig ud af det. Der er i hvert fald meget at tage fat på".

Mette Mellerup fremhæver, at der i fokusområderne godt kan være noget lokalt, der kan spille ind og bruges i et lokalt samarbejde. Det er fint, at det er med i forslagene til ændringer.

"På min skole samarbejder vi to lærere om fire klasser og har fælles vejledning, men nogle steder har man ikke engang et fagteam. Der er store forskelle og mange måder at tage fat på naturfagene på. Der kan være fine ting i ændringerne, men hvordan kommer de til at ændre den enkelte lærers praksis. Det er et spørgsmål?".