Det faglige niveau på skolerne i de forskellige kommuner spænder vidt. Nord for København ligger afgangskaraktergennemsnittet omkring 8, mens det på Lolland eksempelvis ligger på 5,6. Jyllands-Posten skriver i dag på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der er sammenfald mellem en høj kommunal andel af lærere uden en læreruddannelse og dårlige karaktergennemsnit.

Eksperter: Elevernes forskel i karakterer behøver ikke at være så stor

I artiklen siger professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra henholdsvis DPU og professionshøjskolen Via, at effekten af den negative sociale arvforskellen ofte øges ude på skolerne, men at den faktisk kan mindskes. Folkeskolen.dk har spurgt, hvordan:

Underskud af lærere

"Social arv er en dominerende, men ikke determinerende faktor for elevernes udbytte i skolen", siger Jens Rasmussen og bakkes op af Andreas Rasch-Christensen. De er samtidig enige om, at manglen på uddannede lærere spiller en stor rolle for de trængte kommuner.

"Nogle af kommunerne har generelt et lavere resursegrundlag for at drive skole end de kommuner, der ligger højt", siger Andreas Rasch. "Og de har samtidig nogle generelle problemer at tiltrække lærere til deres områder, fordi de ligger længere væk fra storbyerne".

"Lærerstuderende søger mod de store byer, og der foretrækker de nok at blive, når de er færdige med deres uddannelse", tilføjer Jens Rasmussen. 

Men hvordan løser man det problem?

"Den nemmeste måde at bryde rekrutteringsproblem på er at have et overskud af lærere", siger Jens Rasmussen. "Men når man ikke har det, må skolerne gøre det attraktivt for lærerne at søge".

Andreas Rasch vurderer, at det er arbejdsvilkårene, som trækker de dygtige undervisere til lærerværelserne. "De fleste lærere vil gerne have udfordringer og bliver ikke skræmt af vanskelige elever. Dér, hvor de bliver skræmt, er dér hvor vilkårene er dårlige. Steder, hvor du har for mange undervisningstimer, eller hvor de fysiske faciliteter er hærgede."

Løsninger inden for rammen…

Andreas Rasch-Christensen kommer også med et bud på et konkret tiltag:

"Noget af det som ifølge forskningsmæssige undersøgelser giver de bedste resultater isoleret set, er feedback. Ikke den slags hvor man skal fokusere på delmål og resultater, men mere dialogudformet feedback, hvor man er i tæt kontakt med eleverne".

Det ved de fleste lærere, men ofte har de har tiden til at anvende feedback fyldestgørende.

"Én ting er at have dygtige lærere. En anden ting er at give dem plads til at bruge deres kompetencer", siger Andreas Rasch.

Ifølge Andreas Rasch er den dialogudformede feedback samtidig også et undervisningselement, som ikke-læreruddannede kan have svært ved at uddrage det fulde potentiale af, da den tager udgangspunkt i didaktiske og klasseledelsesmæssige kvalifikationer.

… og uden for rammen

Regeringen vil snart løfte sløret for, hvordan skoler får andel i puljen på 500 millioner, der skal bruges på at løfte fagligt udfordrede elever. Både Andreas Rasch og Jens Rasmussen håber på at disse penge vil blive brugt som en udstrakt hånd til de skoler, der er fagligt udfordrede, snarere end en belønning til de skoler, der i forvejen har vist, at de kan løfte niveauet hos de svage elever.

Riisager i samråd i dag om belønningspulje

"Jeg synes ikke det er en god idé at give penge til de skoler og kommuner, der i forvejen er lykkedes med det faglige løft", siger Jens Rasmussen. "Man kunne jo netop bruge disse penge på resurser, som kan styrke de uddannede læreres incitament for at arbejde i yderområderne"

Andreas Rasch er enig.

"Den store fortælling omkring nogle af de trængte skoler bliver lidt i retning af, at de er økonomisk pressede, har et udfordret elevgrundlag, og dermed problemer med at tiltrække kvalificerede lærere, hvilket igen afføder at færre lærere trækkes til og at karaktererne falder yderligere. Det bliver en ond cirkel"

Ifølge Andreas Rasch har kommunerne ofte brug for udefrakommende hjælp til at bryde denne cirkel og får de hjælpen, skal den gå til at tiltrække og skabe rammerne for de gode lærere.

Jens Rasmussen er enig. "Det behøver ikke være lønstigninger men kan også være en styrkelse af de kollegiale udviklingsmuligheder og det gode arbejdsmiljø", siger han. "Dygtige lærere er best value for money".