Trods aflysningen af sommerens eksamen er tusindvis af elever alligevel blevet testet i noget, der minder om en eksamenssituation.

Børne- og Undervisningsministeriet valgte nemlig at åbne for øve-versioner af de skriftlige prøver for 9. og 10. klasse.

Om eleverne skulle prøves eller ej, viste sig imidlertid ikke nødvendigvis kun at være en lokal beslutning på den enkelte skole. For ministeriet slog fast, at kommunerne kunne tvinge skolerne til at afholde øve-prøverne. Men det ser ikke ud til, at der er særligt mange kommuner, der har valgt den model.

Kommuner kan tvinge skoler til at afholde øve-prøver

I 11 kommuner har alle skoler brugt prøverne

Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i, hvor mange skoler i hver kommune, der har booket én eller flere af de skriftlige øve-prøver. De tal har redaktionen sammenlignet med ministeriets institutionsregister over antallet af folkeskoler med 9. og/eller 10. klasse i hver af kommunerne.

På baggrund af dén sammenligning ser det ud til, at 11 kommuner har holdt en eller flere øve-prøver på samtlige skoler. Redaktionen har siden kontaktet den lokale lærerkreds i de 11 kommuner, og her lyder meldingen fra alle på nær én kreds, at det er skolerne selv, der har valgt at teste eleverne - at der altså ikke har været tale om tvang.

Ministeriet åbner for skriftlige øve-prøver til afgangseleverne 

Randers-skoler er blevet pålagt at teste elever

Men i Randers Kommune har forvaltningen pålagt sine skoler at gennemføre mindst to af ministeriets skriftlige øve-prøver samt to mundtlige prøver.

Det fortæller formand for Randers Lærerforening Leif Plauborg, der er meget utilfreds med, at kommunen dermed tog den lokale frihed fra de randrusianske skoler.

"Det er meget uheldigt, at man sådan går ind og tvinger skolerne. Vi mener, at det skulle have været en faglig og pædagogisk overvejelse ude på skolerne, der skulle ligge til grund for, om man ville anvende testene eller ej".

Skole gjorde det frivilligt for eleverne

På Vestervangsskolen i Randers blev ledere og lærere noget forundret, da beskeden fra forvaltningen tikkede ind, fortæller lærer og tillidsrepræsentant på skolen Mads Christensen.

"Jeg tror ikke, at vi havde afholdt prøverne, hvis det ikke var blevet os pålagt. For vi synes i udgangspunktet, at det har været en forkert præmis at afholde prøverne på. Normalt er der jo et langt forløb, hvor man forbereder eleverne på prøver, og det har vi ikke gjort her", siger han.

9.-klasse-elev: Eksamen skulle være min chance for at hæve karaktererne 

Ifølge ministeriet var øve-prøverne blandt andet en mulighed for at give eleverne "en oplevelse af, hvordan det er at gå til prøve". På Vestervangsskolen valgte man at lade det være frivilligt for eleverne, om de ønskede at gå til prøverne eller ej.

"Eleverne har kunnet sige fra, hvis ikke de havde lyst til at deltage, men vi har opfordret eleverne til at gå til prøverne, og det har langt de fleste også valgt at gøre. Desuden fortalte vi dem, at deres præstation til prøverne ikke kunne trække ned i forhold denne sidste og afgørende standpunktskarakter. Der var kun mulighed for at løfte sin karakter", fortæller han.

Flest er blevet testet i matematik

Mads Christensen fortæller, at skolens elever har taget prøver i dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi og fysik/kemi.

På landsplan viser det sig, at flest elever er blevet testet i matematik. Ministeriets tal viser, at der samlet har været booket 13.000 matematikprøver, mens lidt færre er blevet testet i danskprøverne læsning og retskrivning og skriftlig fremstilling.

»Vi afholder en intern prøve, når vi vender tilbage«