Rammen for prøven er den samme som normalt, så når eleven først sidder ved det grønne bord, er de ligeså meget på, som normalt, mener censor Bent Skovgaard og lærer Ida Geertz-Jensen.
Foto: Pernille Aisinger
Lærer og censor: Eleverne er helt på til prøverne
Det er "business as usual", lyder det fra Bent Skvogaard og Ida Geertz-Jensen, som lige har haft en 9. årgang til afgangsprøve i dansk. Måske er eleverne en anelse mindre nervøse i år, hvor de har standpunktskarakteren at falde tilbage på, men det er kun godt, mener de.
AFGANGSPRØVER I CORONA-ÅR
På grund af coronanedlukningerne, skal9. klasserne i år kun op i dansk skriftlig og mundtlig,engelsk mundtlig og matematik skriftlig.10. klasserne skal op imundtlig og skriftlig dansk og mundtlig og skrifligmatematik. Hvis standpunktskarakteren er højere endprøvekarakteren, er det standpunktskarakteren, der gælder påeksamensbeviset. Eleverne har fået standpunktskaraktererne at vide,inden afgangsprøverne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"De bider til bolle", konkluderer censor Bent Skovgaard, da han får serveret sin frokostplatte midtvejs i en dag med mundtlige afgangsprøver i dansk. "Unge mennesker i dag vil gerne gøre det godt. De tager det seriøst, også selv om de ved, at de ikke behøver i forholdt til afgangsbeviset".
Sådan her skulle mundtlig afgangsprøve altid være
Han har været dansklærer på Slangerup Skole afdeling Kingo i 20 år og censor ligeså længe, og hans oplevelse af 9. årgang på Slotsparkens Friskole i Jægerspris, hvor han i dag er censor i mundtlig dansk, er at de er lige så meget på, som eleverne plejer. Deres lærer Ida Geertz-Jensen er enig.
"Selvfølgelig kunne man godt forestille sig, at nogle ville slappe af, når de ved, at de har klaret den på forhånd. Men de har da ikke lyst til at sidde her og falde igennem, hverken over for mig eller over for censor. Jeg plejer at have tårnhøje forventninger til mine elever. Ikke fordi de skal have topkarakterer allesammen, men fordi de skal gøre sig umage, de skal gøre deres bedste og have øvet sig, og det har de gjort, indtil videre".
En god løsning for de fleste
De synes begge, at løsningen med, at eleverne har deres standpunktskarakterer i baghånden, men at de alligevel oplever at gå til prøve, er fin, og de ser ingen grund til at man ikke kunne gøre sådan fremover også. Dog uden, at eleverne får deres karakterer at vide inden.
Eksamensnyt: Den højeste karakter gælder
"Der kan være nogle, der er ekstremt gode til at gå til eksamen, som kan være kede af ikke at komme op i alle fagene, men for de fleste er det her en god løsning", siger Ida Geertz-Jensen. De er også enige om, at det er en fordel, hvis eleverne er lidt mindre nervøse end normalt.
"De må gerne opleve, at der er noget på spil, uden at det skal betyde, at de skal behøve at blive meget nervøse. Det her er et øverum, og som censor er jeg her jo alene for at sikre, at Ida ikke slagter dem", siger Bent Skovgaard.
Han har gennem tiden oplevet censorer, der opfattede deres rolle anderledes og brugte meget energi på at sikre en ekstremt tekstnær analyse på bekostning af samtalen.
Ida Geertz-Jensen, som også er næstformand i bestyrelsen for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen er meget spændt på, hvordan den kommende prøvebekendtgørelse i dansk bliver.
"Forløbet i år har været kritisabelt i forhold til, hvor sent alting er kommet. Det ved de godt i ministeriet. Jeg håber, at de nu har lært så meget af det, at de tager lærerne med på råd fremover".
