Ø-skoler må sende penge til efteruddannelse retur
Skolerne på Ærø har fået penge fra staten til at uddanne otte læsevejledere. De har kun brug for to og vil gerne bruge resten af beløbet til at dække lærernes lange transporttid til uddannelsesstedet. Men pengene må kun gå til kursusudgiften.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi har fået 100.000 kroner til at uddanne læsevejledere fra den pulje, som regeringen har sat af til efteruddannelse af lærere. Det koster højst 30.000 kroner i kursusafgift at uddanne de to læsevejledere, vi har brug for. Derfor har vi spurgt i Undervisningsministeriet, om vi må bruge resten af pengene til at dække lærernes lange transporttid. Det må vi ikke", siger skoleleder Annemette Laursen fra Rise Skole på Ærø.
Transporten tager fem-seks timer
Undervisningsministeriet har svaret, at der ikke kan ændres i aftalen, da den er indgået med KL. Men det er urimeligt, at pengene kun må bruges til selve kursusudgiften, mener Annemette Laursen.
"Vores lærere skal med færgen klokken 5.55 og er først hjemme igen 17.45, hvis de skal på kursus i Odense fra 8.30 til 14.30. Vi skal altså lægge fem-seks arbejdstimer oven i til rejsen. Derfor koster det os reelt 50.000 kroner at uddanne en læsevejleder. Til sammenligning skal lærere i Odense ikke bruge tid på at komme til det samme kursus".
Det er kun et plaster på såret, at seminariet i Skaarup har oprettet et hold i læsevejledning.
"Så kan lærerne nøjes med en rejsetid på to timer hver vej, men der er stadig ventetid, så det hjælper kun lidt", siger Annemette Laursen.
Som Kejserens nye klæder
Rejsetid er ikke en ny problemstilling på Ærø. Det nye er, at regeringen poster 230 millioner kroner i efteruddannelse af lærere og skoleledere.
"Det er kejserens nye klæder at afsætte 100.000 kroner til læsevejledere på Ærø, når vi reelt kun kan gøre brug af de 30.000. Det er fint nok, at vi selv skal spytte nogle penge i efteruddannelsen af lærerne, men der bør gælde andre regler for skoler med lang rejsetid. Vi er trods alt ikke det eneste randområde i landet", siger Annemette Laursen.
150 millioner kroner skal gå til efteruddannelse af lærere i linjefagene matematik, naturfag og engelsk. Her er rejseomkostningerne endnu større, da uddannelserne strækker sig over længere tid.
"Vi har bestemt brug for uddannelserne. Jeg har for eksempel ikke lærere med linjefag i matematik på min skole, og lærerne vil gerne af sted. Men jeg ved ikke, hvordan vi skal gribe det an. Kommunalbestyrelsen har bevilget ekstra penge til efteruddannelse i dette skoleår, og vi har bedt om 300.000 kroner til næste år, men politikerne prioriterer ekstra timer til undervisning", siger Annemette Laursen.
KL-instruks til kommunerne
At staten kun betaler kursusafgiften og ikke lærernes arbejdstid, fik i efteråret 2006 KL til at sende en instruks ud til kommunerne om, at det ikke må koste dem ekstra penge at uddanne flere matematik- og naturfagslærere, vejledere og skoleledere. Lærerne skal med andre ord opkvalificeres i fagene på bekostning af anden efteruddannelse.