Fra 2030 er det slut med 10. klasse, vedtog en politisk aftale i sidste år. Det står til at få ekstra stor betydning for elever på landets mindre øer. 

For hvis de vil videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen, kræver det som oftest, at de må flytte hjemmefra. Og uden muligheden for et ekstra skoleår vil flere være nødsaget til at flytte hjemmefra allerede efter 9. klasse. 

Det gælder eksempelvis eleverne på Ærø. På øens største folkeskole Marstal Skole vælger mere end 60 procent som regel at gå i 10. klasse, fortæller skoleleder Karsten Solberg.

”For langt størstedelen af de unge på Ærø er det et vilkår, at de skal flytte hjemmefra i en ung alder for at kunne tage en ungdomsuddannelse”, fortæller han.

Ifølge skolelederen flytter de unge til en række forskellige steder som Svendborg, Nyborg, Als og Odense. 

”At flytte hjemmefra efter 9. klasse er meget tidligt, og mange er helt naturligt ikke klar til det. Vi har derfor prioriteret at give dem et godt tilbud, så de kan modnes og samtidig også udvikles fagligt", fortæller Karsten Solberg om det nuværende 10. klassetilbud.

"Vores 10. klasse er derfor målrettet alle elever, og ikke primært de elever som er uafklarede med hensyn til uddannelsesvalg, og som har brug for et fagligt løft. Mange af vores elever ville formentlig være fortsat direkte på en ungdomsuddannelse, hvis det ikke var, fordi de boede på en ø”, forklarer han.

Ministeriet: Det er en del af det videre arbejde

Måske skal der da også tages hensyn til de særlige omstændigheder for eleverne på de mindre øer. 

I hvert fald fremgår det af det af sidste uges aftale, at ’Uddannelsesdækningen af skoleåret efter 9. klasse skal tilrettelægges med opmærksomhed på unge fra ø-kommuner’. 

Folkeskolen har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, hvad det dækker over. Hertil svarer ministeriet, at "den geografiske dækning af fremtidens uddannelser skal tilrettelægges under hensyntagen til unge fra ø-kommuner".

"Men der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt en konkret tidsplan for det”, lyder det videre i svaret. 

Skoleleder: Hvem griber eleverne?

Mens afklaringen lader vente på sig, er Karsten Solberg bekymret for sine elever.

”Hvis der ikke er en god løsning for vores elever, som ikke er så modne og ikke skal på efterskole, så efterlader vi dem et vanskeligt sted. For hvad skal de så? Hvem griber dem, hvis det ikke går?", spørger han.

Han frygter, at mange af skolens elever "vil slå sig på at skulle flytte hjemmefra som 16-årige".

"Nogle vil være klar, men vi frygter, at rigtig mange vil få det svært. Og den særlige situation det er at komme fra en ikke brofast ø, når man er færdig med folkeskolen, den må ikke blive overset”.