Formålet med puljen er at styrke linjefagsdækningen i folkeskolens centrale fag. På baggrund fra indberetninger fra 83 af de 98 kommuner forventer Undervisningsministeriet, at der de kommende tre år efteruddannes omkring 2.300 lærere til linjefag i matematik og naturfag, knap 600 vejledere i matematik og naturfag, 200 engelskvejledere og 1.200 læsevejledere. Derudover sætter over 900 skoleledere sig på skolebænken.

"Det er flot, at kommunerne tænker langsigtet og gør efteruddannelse til et led i kundskabsløftet. Det er både glædeligt og vigtigt, at lærere over hele linjen ønsker at efteruddanne sig. I en tid med vigende søgning til de naturfaglige fag på seminarierne er det opmuntrende, at mange lærere ønsker at efteruddanne sig i netop de fag. Tallene tyder også på, at vi indfrier vores mål om, at vi har minimum en uddannet læsevejleder på hver af landets folkeskoler", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Kommuner er stadig i planlægningsfasen

Undervisningsministeriet forventer, at kommunerne udnytter de 230 millioner kroner i noget nært fuldt omfang. Blandt andet fordi der er kommuner, som ministeriet endnu ikke har hørt fra.

"Kommunerne er stadig i planlægningsfasen, så syv kommuner har lige meldt ind nu, at de først er klar til at vurdere deres behov nu. De sidste otte har vi ikke hørt fra. Om det skyldes, at de ikke har fået øje på puljen endnu, eller om de ikke har behov for den, ved vi ikke", siger fuldmægtig Jacob Holme fra Undervisningsministeriets kontor for pædagogiske, videregående uddannelser.

Ikke alle kommuner vil bruge hele det beløb, de har fået tildelt på baggrund af deres elevtal. For eksempel kan Ærø Kommune bruge 100.000 kroner på at uddanne læsevejledere. Pengene må kun gå til selve kursusafgiften og ikke til at betale for den tid, lærerne skal bruge på at rejse frem og tilbage mellem skole og uddannelsessted. Derfor forventer øens tre skoler højst at bruge 30.000 kroner af kommunens ration. Det får de to læsevejledere ud af, som de så vil dele.

"Vi har ikke forholdt os til, hvad der skal ske med de penge, som ikke bliver brugt. Vi kan ikke lave en endelig opgørelse endnu, for kommunerne kan vente til næste år med at bruge pengene", siger Jacob Holme.

Run på puljen til skoleledere

Der er sat 150 millioner kroner af til at efteruddanne lærere i naturfag, matematik og engelsk, 55 millioner til læsevejledere og 25 millioner til skoleledere. Hvis alle penge ikke bliver brugt i én pulje, kan en mulighed være at flytte det overskydende beløb over i en anden.

"Vi kan både tænke i omfordeling mellem puljerne og mellem kommunerne. Men det bliver en beslutning, politikerne skal tage", siger Jacob Holme.

Beslutningen kan blive hjulpet på vej af det run, der er på puljen til skoleledere. Kommunerne ønsker at sende flere skoleledere af sted, end der er penge til, så ministeriet har beregnet udnyttelsesgraden til 105 procent.

I puljen til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk er udnyttelsesgraden beregnet til 90 procent, mens den ligger på 74 procent for læsevejlederne.

"Tallene kan nå at blive endnu bedre. Så sent som i går hørte jeg fra tre kommuner, hvoraf den ene ikke havde indberettet, hvor mange lærere den sender på efteruddannelse, mens de to andre ikke havde indberettet, hvor mange penge de forventer at bruge. De tal er ikke med i opgørelsen", siger Jacob Holme.

Skår i glæden

Staten betaler kun kursusafgiften på de nye uddannelser, ikke lærernes tid. Det fik i efteråret 2006 KL til at sende en instruks ud til kommunerne om, at det ikke må koste dem ekstra penge at uddanne flere matematik- og naturfagslærere, vejledere og skoleledere.

Der kan derfor være skår i Bertel Haarders glæde over, at kommunerne bruger puljerne. Men det bliver svært at gøre op, om den store interesse for de centralt prioriterede fag har ført til besparelser på efteruddannelsen i andre fag.

"Der sker en voldsom omlægning af efter- og videreuddannelse i disse år. Vi ser langt flere kommunalt anlagte projekter og diplomuddannelser end tidligere. Hertil kommer, at kommunerne både laver aktiviteter på egen hånd og køber ind hos private udbydere", har Chresten Kruchov tidligere sagt til folkeskolen.dk. Han er prorektor for Professionshøjskolen København, som er en af landets største udbydere af efter- og videreuddannelse til lærere.

Antal lærere og skoleledere på skolebænken

De foreløbige tal viser, at kommunerne forventer at efteruddanne følgende antal lærere og skoleledere med støtte fra regeringens pulje:

Natur/teknik (linjefag): 895

Matematik (linjefag): 892

Geografi (linjefag): 289

Biologi (linjefag): 267

Naturfag (vejleder): 280

Matematik (vejleder): 303

Engelsk (vejleder): 218

Læsevejledere: 1.200

Skoleledere: 914