ADHD-foreningen får ny formand – igen
ADHD-foreningen valgte for 14 dage siden Ask Josephsen fra Herlev som ny formand, men han mener alligevel ikke, at han kan give foreningen det nødvendige fokus, så nu har han trukket sig. ”Jeg beklager meget det postyr, jeg forårsager, men det er for foreningens bedste”, siger Ask Josephsen til foreningens hjemmeside. I stedet indtræder Ole Brandt Thomsen fra Gilleleje på posten. Han blev valgt som næstformand på årets landsmøde og var ikke blandt de fire, som kæmpede om at blive formand. Ole Brandt Thomsen har været aktiv lokalt i ADHD-foreningen i halvandet år og har mere end 30 års erfaring fra frivilligt arbejde.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
ADHD-foreningen har fået ny formand
ADHD-foreningens formand stopper efter 12 år på posten
adhd.dk: Nyt formandskab i ADHD-foreningen