Skoleskift

Det er i højere grad elever med gode faglige og sociale kompetencer, der vender folkeskolen ryggen og skifter til en privatskole, når familien vælger at skifte skole, viser en ny analyse.

Når børn skifter skole: Fagligt dygtige vælger i højere grad privatskole

Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem dårlig trivsel i trivselsmåling og skoleskift. Men en ny analyse viser, at når de utilfredse skifter skole, vælger eleverne med den bedste sociale og faglige trivsel friskole frem for en anden folkeskole.

16 procent af de elever, der forlader deres folkeskole og finder en ny skole, havde lav trivsel i den nationale trivselsmåling året før. Det er dobbelt så mange som blandt de elever, der ikke skifter skole, viser en ny analyse fra Rockwool Fonden. Fondens forskningsenhed har kigget på forskellene på den tredjedel af skoleskifterne, der skifter til en privatskole, og de to tredjedele, der skifter til en anden folkeskole. 

Blandt andet viser analysen, at tendensen til at vælge privatskole er større blandt familier, hvor forældrene har en lang eller mellemlang uddannelse - præcis den samme tendens, som gør sig gældende allerede ved skolestart. Men tallene viser også, at de elever, der skifter til en fri- eller privatskole generelt er fagligt lidt dygtigere og tror mere på egne faglige evner og også har bedre sociale færdigheder set ud fra trivselsmålingerne. Der er til gengæld meget få elever med diagnoser som angst, depression, spiseforstyrrelser, ADD, ADHD og autisme, der skifter til privatskoler. Disse elever skifter i høj grad til andre folkeskoler, fremgår det af Rockwool Fondens analyse, som ikke har skift til offentlige specialskoler med i undersøgelsen.

"En årsag kan være, at højtuddannede forældre i højere grad foretager aktive skolevalg end forældre med lavere uddannelse, som f.eks. at skrive sit barn op til en privatskole i god tid. Men det kan også skyldes en række institutionelle forskelle, som er politiske valg, der begrænser familier med lavere uddannelse og elever med flere udfordringer i at bruge privatskolerne og dermed skaber ulige muligheder", skriver forskeren bag analysen, Jakob Nielsen Arendt.

"F.eks. er der, trods stor offentlig støtte, en relativ stor privat brugerbetaling for at have børn i en privatskole. Derudover kan privatskolerne fravælge elever, hvilket kan give et incitament til at fravælge børn med faglige og sociale problemer, der kan mindske skolernes popularitet og indtægtsgrundlag. Endelig, selvom loven tilsiger, at alle elever har ret til støtte, hvis de har behov, kan det i praksis være vanskeligere for en privatskole at finde finansiering til elever med særlige behov, end indenfor et større kommunalt skolevæsen".