FASTHOLDELSE OG FRAFALD
Temanummeret i Unge Pædagoger nr. 2 åbnes med en leder medoverskriften inspireret af et nummer med punkbandet 'The Clash:"Should I Stay Or Should I Go?" med anslag i det gennemsnitligefrafald på 37 procent over en 10-årig periode frem til 2014.
Blandt artiklerne er også "Frafald og fastholdelse på de danskelæreruddannelser" af Markus Krarup, "Voksne studerende pålæreruddannelsen: Om Studiegruppers fastholdelsespotentiale" afKarsten Mellon.
"Positive effekter af at styrke de studerendes studestrategier"ved Jimmy Harder. "Den frie lærerskole - overvejelser om fravalg ogfrafald" ved Ole Pedersen, "Fastholdelse af studerende i etpolitisk og karriereteoretisk perspektiv" ved Lisbeth Højdal."Retain - fastholdelse i en udviklings- lærer- ogledelsesperspektiv" (om nyuddannede lærere, red.) ved ChristianQuvang, Eva Dan Christensen og Per Holst
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Styrker vi praksis, fastholdes de studerende"
Dette udsagn om mere praksis repræsenterer ifølge en ny undersøgelse en af myterne om, hvorfor frafaldet på læreruddannelse er så højt, nemlig 37 procent i gennemsnit i perioden 2004-2014.
Mere praksis gør det ikke alene, viser undersøgelsen blandt de studerende lavet af lektor og cand.psych. Jonatan Kolding Karnøe, der underviser på UCSJ-læreruddannelsen i Roskilde. På baggrund af hans undersøgelse har han skrevet artiklen "Hvorfor bli'r du - en undersøgelse af fastholdelse på læreruddannelsen?" Og myten om mere praksis som altafgørende faktor for fastholdelse er en af dem, der plaffes ned i denne undersøgelse, hvor Karnøe altså har valgt at spørge de studerende hvorfor de bliver - ikke hvorfor de falder fra. Der gøres op med i alt 4 myter.
Selve studiet fastholder
Artiklen indgår i et temanummer om fastholdelse og frafald på læreruddannelsen i bladet Unge Pædagoger nr. 2/2017, der netop er udkommet - og temaet handler i øvrigt også om, hvordan man sikrer nyuddannede lærere fodfæste i en turbulent tid for folkeskolen. Men hvad er så den vigtigste faktor for fastholdelse i denne undersøgelse?
"Når vi spørger om, hvorfor de fastholdes, så svarer over halvdelen, at det med at være lærerstuderende og at gå på uddannelsen er rigtig fedt. Det er først og fremmest selve uddannelsen, de fastholdes af", siger Jonatan Kolding Karnøe.
I undersøgelsen handler 25 procent af begrundelserne fra de studerende om, at de fastholdes af professionen og koblingen til praksis, og det forbavser Jonatan Kolding Karnøe, at dette tal ikke er større.
20 procent af begrundelserne går på, at de studerende finder de sociale forhold på uddannelsen og relationerne til studiegrupperne vigtigst.
Myte 1: Styrker vi praksis, fastholdes de studerende!
"Nej", forklarer Jonatan Kolding Karnøe, "De studerende er delte. Nogle går her, fordi de vil være lærere og fastholdes af initiativer med skolepraksis. Andre fastholdes fordi, de vil være lærerstuderende og interesserer sig for selve det at læse til lærer. De fastholdes ved et akademisk fagligt fokus". Hans pointe er, at hvis man styrker koblingen til praksis på bekostning af det akademiske indhold, risikerer man at skræmme de "teoriglade" væk.
Myte 2:
Frafald skyldes noget privat, så man kan alligevel ikke gøre noget!
"Nej" lyder svaret. Man kan gøre en helt masse. Frafald kan måske skyldes noget privat, men fastholdelse begrundes i uddannelsen, ikke i privatlivet. Derfor kan man godt arbejde med initiativer, der fastholder uden at lade de studerendes privatliv begrænse kvalificeringen af uddannelsen. Jonatan Kolding Karnøe sammenligner studiemiljøet med et arbejdsmiljø: "Man ville næppe i en arbejdssammenhæng ytre, at man ikke ville reflektere over arbejdsmiljøet, med begrundelsen, at stress og belastning skyldes forhold i medarbejdernes privatliv".
Myte 3: Frafald skyldes det sociale studiemiljø. Derfor skal vi fokusere på det sociale!
Nej. Tidligt frafald begrundes med frustration forbundet til sociale forhold på studiet. Men det har ikke den samme centrale plads når man spørger til fastholdelse: "Hvor de sociale relationer har en altoverskyggende begrundelse for tidligt frafald, kommer det sociale kun ind på en tredje plads i fastholdelse. Vi skal altså ikke glemme det sociale, men vi må ikke tænke at det nødvendigvis er det vigtigste.Til gengæld er studiets kvalitet afgørende for fastholdensen. Det handler altså her om at lave en rigtig god uddannelse med undervisning, der engagerer", siger Jonatan Kolding Karnøe.
Myte 4: Kender man frafaldsårsager kan man bare lave fastholdelsesstrategier ud fra dem!
"Nej. Man kan ikke tage frafaldsårsager og "vende fortegnene" og sige, at hvis man styrker de områder, der fører til frafald, så fastholdes de studerende. De studerendes begrundelser for frafald og begrundelserne for fastholdelse følges ikke ad", siger han.
Studerende: Gerne mere nørderi
"Noget af det vigtigste er variation i undervisningen, engagement og at uddannelsen synes meningsfuld for de studerende. Og underviserne skal ikke være bange for at lade de studerende nørde lidt i det teoretiske og akademiske", siger Jonatan Kolding Karnøe og tilføjer:
"Måske kommer de studerende på grund af uddannelsens fokus på praksis, men de bliver på grund af undervisningen, underviseren og uddannelsen."
Det understøttes af følgende perspektiv fra en af de "fastholdte " 4. års studerende, som citeres som følger i undersøgelsen:
"…Min holdning er, at læreruddannelsen bør fastholde folk ved at tilbyde dét, som ikke læres i praksis, nemlig teori, ellers kunne vi alle sammen have fortsat vore lærervikarjobs. Vi har kun 4 år til at lære teori og et helt arbejdsliv til at lære praksis".
Jonatan Kolding Karnøe siger, at der ikke er tvivl om, at der er studerende, som ønsker mere praksis, men de studerende er delt i "praktikere" og "teoretikere".
"Men vi skal huske på dem, der holder af selve studiet. De vil lære teori og det faglige sprog, så den største risiko er at skrue ned for det akademiske og nørderiet på bekostning af praksis. Gør vi det, tror jeg, at vi vil opleve større frafald", siger Jonatan Kolding Karnøe, der peger på at læreruddannelsen skal være så alsidig som muligt, der skal være variation, og underviserne skal holde fast i at stræbe efter at trække det akademiske ind i skolepraksis og skolepraksis ind i det akademiske. UC Sjællands innovationslaboratorier er et konkret initiativ, der synes at lykkes med denne kobling. UC Sjælland var blandt de første i landet til at etablere innovationslaboratorier, som er et initiativ hvor undervisningen foregår i samarbejde med lokale skoler på Sjælland.
Fordybelse frem for koncepter
I bladet er Alexander Von Oettingen, dr. pæd. prorektor UC Syd medforfatter til artiklen "Universitetsskoler som et initiativ til fastholdelse af talentfulde studerende", og Oettingen er ophavsmand til følgende passus i temanummeret:
"Det største problem for den danske læreruddannelse er, at den har mistet sammenhæng og historicitet. Den har ikke et livsperspektiv mere, kun læringsmål og kompetencer. Når læreruddannelsen ikke kan tilbyde meningsperspektivet, tilbyder vi ikke, hvad de studerende søger, og derved risikerer vi, at de dropper ud. Meningsfuldhed og sammenhæng er svaret mod frafald."
Dette citat matches af en studerende:
"Læreruddannelsens største problem er, at den skræmmer dem væk, der burde blive lærere. Folk drukner i et mylder af diskussioner mellem praksisriddere og teorignaskere. Selv hører jeg ikke til de sidste, og vi tilgodeses ikke i undervisningen grundet diskursen om, at alle skal kunne være med. Originale værker af Dewey er dømt til fritidslæsning og inde er konceptløsninger".
Ny viden hjæler til fastholdelse af lærerstuderende
