I sidste uge var gaderne i København prydet med de kendte regnbuefarver i anledning af den årlige Copenhagen Pride Week.

Men på landets folkeskoler er lærerne ofte ikke klædt godt nok på til at tage en kvalificeret snak med deres elever om køn og identitet. For det fylder ikke ret meget på læreruddannelsen.

Folkeskolen.dk/lærerstuderende har tidligere beskrevet, hvordan lektor Annette Hildebrand Jensen har haft succes med at tiltrække studerende til at oprette et valghold i seksualundervisning på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Og på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Vordingborg forsøger man også at klæde de studerende en smule på til at tale om køn og identitet.

Det fortæller lektor Jonatan Kolding Karnøe, der har oversat et amerikansk undervisningsmateriale om køn til dansk.

”Vi får tit skudt i skoene, at vi slet ikke underviser i køn og identitet på læreruddannelsen. Det er rigtigt, at vi ikke gør nok, men vi gør noget”, siger han.

Bager genderbread-personer

Didaktikken i forløbet

I forløbet arbejder de studerende med fire måder at forstå køn og seksualitet. Ud fra genderbread-modellen kan man forstå køn som det biologiske køn, mennesket tildeles fra fødslen, kønsidentitet der handler om det køn, man identificerer sig som, det kønsudtryk der eksempelvis rummer, hvordan man udtrykker sit køn igennem tøj og seksuelle orientering, der handler om det eller de køn, man tiltrækkes af.

Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i, at de studerende skal bage en såkaldt genderbread-person. Navnet er en direkte reference til de amerikanske gingerbread, som er de kendte perberkager, der typisk er formet som en mand. Forskellen er, at den traditionelle julesmåkage omdannes til en kage med fokus på køn.

Over tre timer bager de lærerstuderende og former deres helt egen genderbread-person, og selve bageprocessen har til formål at åbne op for de studerendes forståelse af køn og identitet, forklarer Jonatan Kolding Karnøe.

”Vi har oplevet, at der har været en diskussion blandt de studerende om, hvem der har ret. For er det biologien eller den sociale kontekst, der bestemmer, hvad køn er? . Det gør ikke noget godt i forhold til at skabe forståelse, for svaret er at begge dele er i spil, hvis man skal forstå et emne som køn og seksualitet”, siger Jonatan Kolding Karnøe.

Gør diskussioner mindre personlig

”Det giver en meget sjovere diskussion, der bringer dem tættere på, hvilke perspektiver der er på spil. Samtidig gør det også, at vi bevæger os væk fra personlige holdninger til i stedet at påtage os nogle teoretiske briller”, forklarer han og fortæller videre:

”Der er flere af de studerende, der er meget personligt involveret i det her. Derfor fungerer det særlig godt med en praktisk tilgang, hvor de ikke skal kigge hinanden dybt i øjnene. Det letter stemningen, når man samtidig nørkle med en dej eller er i gang med at dekorere kagepersonen”.

Han understreger, at de studerende senere i processen bliver i stand til at tage snakke om køn og identitet, imens de kigger hinanden i øjnene.

”Men det her er en god øvelse til at tage hul på et emne, der kan være svært at tale om”.

Fører til gode pædagogiske overvejelser

Jonatan Kolding Karnøe har sammen med madkundsskabsunderviser og lektor Susanne Tønneskov Hansen afprøvet forløbet flere gange, og her har han oplevet, at snakken blandt andet er gået på, hvornår de studerende har oplevet forskellige udfordringer og snakke om køn i løbet af deres praktiktid.

”De snakkede om, hvor i skolen de får øje på det ene og andet, og hvilke konsekvenser det har for vores pædagogik. Så i stedet for, at snakken var en kampplads, blev det til et laboratorium, hvor vi undersøger og zoomer ind”.