Læreruddannelser med løn breder sig 

Uddannelsesstederne med traineelæreruddannelser ser den nye type uddannelse som en klar styrkelse af deres udbud af læreruddannelsen. Sådan ser man ikke på det hos University College Syd. Her frygter man, at de nye uddannelser, hvor studerende arbejder og går i skole på samme tid, kan føre til en reducering af læreruddannelsen.

I Jelling er uddannelseschef på University College Lillebælt Annette Falk stærkt begejstret for den nye uddannelse: »Der sker en enormt spændende faglig udvikling, når praksis bliver så nærværende. Og vi oplever, at de studerende er utroligt motiverede og disciplinerede. Jeg tror virkelig, at det her er vejen at gå«, siger hun om det første traineehold, der begyndte sidste sommer.

Samme oplevelse forventer centerchef 
for Center for Skole og Læring i Vordingborg (University College Sjælland) Stina Løvgreen Møllenbach. Hun er sikker på, at koblingen mellem studium og arbejde er en styrkelse af læreruddannelsen.

»Det giver en helt unik mulighed. Ud over at de studerende bringer praksis med sig ind på uddannelsen, tager de også hele tiden de nyeste teorier og metoder med sig ud i folkeskolen«, siger Stina Løvgreen Møllenbach.

Selv om det første hold traineestuderende endnu ikke er startet i Vordingborg, er det ikke første gang, at studerende her har arbejdet som en del af deres studium. Tilbage i 2008 oplevede Lolland Kommune alvorlig lærermangel, og læreruddannelsen i Vordingborg oprettede derfor et hold. Traineeuddannelsen blev dog sat i bero, da holdet var færdig i 2013, fordi flere kommuner begyndte at fyre lærere igen. Nu hvor skolerne atter har fået sværere ved at rekruttere lærere, har både borgmestre, skolechefer, skoleledere og tillidsrepræsentanter henvendt sig for at få genoptaget traineelæreruddannelsen.

En helt forkert vej at gå

Alle traineeuddannelserne understreger, at de studerende møder samme krav og eksamener som på den traditionelle læreruddannelse. Alligevel frygter institutchef for University College Syds læreruddannelse i Haderslev Lars Breinholt Søndergaard, at de nye uddannelser kan føre til en forkortet læreruddannelse.

»Det er virkelig en konstruktion, der bekymrer mig. Vi skal have mere læreruddannelse, ikke mindre. Man kan jo forestille sig, at der er nogen, der på et tidspunkt siger, at hvis vi kan lave de her uddannelser, hvorfor kan vi så ikke bare lave en læreruddannelse på tyve måneder«, siger han.

Lars Breinholt Søndergaard er samtidig bange for, at de studerende ofte vil ende i en
vikarrolle i stedet for lærerrolle, som det ellers er tiltænkt: »Jeg har en fortid som skoleleder, og jeg kan da forestille mig, at jeg ville være tilbøjelig til at bruge de studerende, hvor der lige er brug for det. Skolerne er jo pressede økonomisk«.

Marie kørte død i den almindelige læreruddannelse 

Logistikken er svær

Uddannelsesdirektør på professionshøjskolen UCC Tove Hvid Persson er enig i, at læreruddannelsen står med et forklaringsproblem med de nye traineeuddannelser.

»Det er svært at argumentere for, at vi bare kan lægge 15 timers arbejde oven i et fuldtidsstudium«, siger hun.

Professionshøjskolen i København har siden 2009 haft en traineeaftale med Gentofte Kommune. De studerende går på den almindelige læreruddannelse og kan få en traineestilling på kommunens skoler i løbet af uddannelsens fjerde og sidste år. UCC har dog ikke planer om at udvide modellen.

»Vi har faktisk neddroslet vores tanker om at lave en decideret traineeuddannelse. Det er noget bøvl, fordi det er svært at få vores og skolernes skemaer til at gå op«, lyder det fra Tove Hviid Persson. Hun er dog enig i, at koblingen mellem teori og praksis er god. UCC har derfor valgt at udvide praktikken over et helt semester, hvor de studerende er i praktik to dage om ugen og på studiet tre dage.

»Læringsmæssig giver det nogenlunde samme effekt som ved en traineestilling, men vi synes, at det her er en bedre løsning«, fortæller Tove Hvid Persson.

Forebygger praksischok

I Vejle er formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen en del af følgegruppen til det første traineehold på University College Lillebælt i Jelling. Hun ser nogle udfordringer:

»Skolelederne bruger dem ofte som vikarer. Vi bøvler også med at få mentorordningerne til at fungere, og så er 25-procentsstillinger nok bedre end 40-procentsstillinger. For man skal også have kræfter til studiet«.

Selv om de studerende i Jelling har meget at se til, har der været et større fremmøde til undervisningen end på den almindelige læreruddannelse.

»Jeg tror, at der kommer nogle supergode lærere ud af det, og de får heller ikke det praksischok, når de er færdige, som mange får«, siger Rikke Vagn-Hansen.