Peter Hersted efteruddanner håndværk og design-lærere på professionshøjskolen Absalon. På billedet foregår undervisningen i den fysiske verden, men faktisk tager en del lærere deres efteruddannelse som onlinebaserede forløb.
Foto: Adriana Slivkova
Håndværk og design-lærere efteruddannes online
Professionshøjskolen Absalon har de seneste år satset på at efteruddanne lærere gennem netbaserede forløb. Med online oplæg og materiale behøver kursisterne ikke møde fysisk op til undervisningen, men kan modtage den, når de har tid.
Hvad er MOOC?
MOOC er online læringsmiljø, der gør fjernundervisning til heleverden mulig. Efter en selvevalueringstest tilrettelæggerunderviserne et individuelt læringsforløb i MOOC'en, som kursisterkan tilgå til enhver tid.
Hvad er peer topeer-feedback?
Peer to peer-feedback betyder, at det er muligt for kursister atdele opgaver med og få feedback fra de andre onlinekursister.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisning i værkstedslokaler med båndsave og symaskiner suppleres i dag med fjernundervisning på nettet, når håndværk og design-lærere så langt væk som fra Grønland efteruddanner sig på professionshøjskolen Absalon (tidligere UC Sjælland).
Onlineundervisningen støttes med personlig vejledning og peer to peer-feedback i forløb kaldet MOOC.
Men én ting er at undervise på nettet - noget andet er at undervise i et så praktisk funderet fag som håndværk og design. Kan man det? "Ja!", siger to undervisere.
"Vi bruger Youtube meget aktivt i undervisningen. Videoerne kan både være af didaktisk og af praktisk karakter. Der er noget utroligt positivt og brugbart ved at undervise på den måde. Rent didaktisk har det fundamentalt ændret vores måde at tænke undervisning", siger Peter Hersted, som er lektor på UC Absalon og underviser mange sjællandske håndværk og design-lærere på nettet.
Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok
"Derudover har jeg et forløb ved læreruddannelsen i Grønland, Ilinniarfissauq, hvor jeg underviser et hold via nettet fra Danmark. De forbereder sig via en tilrettelagt MOOC med videoer og tekst, og når de 'møder op' til undervisning, kobler jeg på via Messenger, og så samler vi op på, hvad de har læst og set. De går efterfølgende i gang med praktiske opgaver, hvor jeg ikke er til stede, men dog inden for rækkevidde via messenger med tekst eller endnu et videoopkald. Det er en interessant måde at undervise på, som mig bekendt ikke er afprøvet før i praktiske fag", siger han.
Frigiver tid
Han bakkes op af sin kollega, adjunkt Helle Helsinghoff, som mener, at onlineundervisning for eksempel er smart, fordi det er tidsoptimerende.
"Der er forskel på, hvor mange timer de enkelte skoler afsætter til videreuddannelse, og det er også afhængigt af de kompetencer, den enkelte lærer har i forvejen. Der er ikke altid afsat tid nok til andet end blot tilstedeværelsen til undervisningen. Men man tager ikke bare på et kursus. Der er brug for forberedelse og evaluering, og det er muligt at finde tid, ved at kursisterne ikke skal transportere sig til og fra undervisningen i Vordingborg og Roskilde", siger Helle Helsinghoff.
Selvevalueringstest og kompetencer
Et efteruddannelsesforløb på nettet indledes dog med, at Peter Hersted og Helle Helsinghoff besøger kursisterne på skolerne. Her gennemfører de en selvevalueringstest for at få klarlagt, hvor kursisterne har mangler og skal styrke deres undervisningskompetencer.
Manglende efteruddannelse - en snubletråd for skolens og lærernes fortsatte udvikling!
Dermed er det nemmere at strikke individuelle forløb sammen, styret og udvalgt af de enkelte kursister.
Selvevalueringstesten er knyttet til de enkelte færdigheds- og vidensmål i studieordningen for håndværk og design, og MOOC'en er organiseret, så den netop tager udgangspunkt i samme færdigheds- og vidensmål.
Fra introfilm til skriftlige opgaver
MOOC'en er delt op i tre moduler, som igen er delt op i en række temaer.
Først ser de studerende noget videomateriale, hvor underviserne fortolker de enkelte færdigheds- og vidensmål.
Detnæst ser de studerende en introduktionsfilm til det enkelte tema, og derefter følger et didaktisk oplæg i tekst eller video, som knytter sig til temaet.
Herpå følger en række tekniske videoer, som kvalificerer kursisterne til at løse den praktiske del af opgaven.
Skole har fundet succesopskrift til de praktisk/musiske-fag
Hvert tema munder ud i en teknisk øvelse, der løses konkret, og en didaktisk opgave, der skal løses skriftligt.
"Tanken er så, at de studerende giver hinanden feedback i en peer to peer-model, men underviserne kommer også med feedback", siger Peter Hersted.
Plads til at gå i dybden
Peter Hersted og Helle Helsinghoff oplever, at kursisterne går mere i dybden med temaerne, når de tager efteruddannelsen online.
"Da det er kursisterne, der har fingeren på remote controllen, bliver fordybelsen en anden end i en face to face-undervisningen, hvor underviseren bryder kontinuiteten med nye temaer og aktiviteter", siger Peter Hersted.
"Kernen i denne nye måde at undervise på er, at initiativet til læring bliver flyttet fra os som undervisere til kursisten, der skal - eller måske nærmere vil - tilegne sig viden.", siger han.
Se eksempler på undervisningsvideoer:
