Vietnamesisk, hebraisk, græsk, polsk, italiensk og russisk.

Det er nogle af de i alt 14 sprog, som de lærerstuderende fra undervisningsfagene dansk, engelsk, tysk og KLM (Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) og UTE (Undervisning af tosprogede elever) på Campus Roskilde samlet kunne mønstre.

Og på tavlen var bornholmsk faktisk også angivet som det 15. repræsenterede sprog blandt de studerende.

En formiddag tidligere på foråret var de samlet til en workshop om at se klasselokalets mange sprog som en gevinst for både klassens samlede undervisning og for den enkelte elev, der ikke har dansk som modersmål.

Til det havde professionshøjskolen Absalon inviteret tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir til at give de studerende en række konkrete redskaber, som hun har udviklet og turnerer rundt på landets skoler med.

Hun står bag konceptet Det Flyvende Tæppe, der handler om at få eleverne til at se deres sprog som skatte.

Reflekter over egen kultur og sprog

Hovedideen er at styrke flersprogede elevers faglige læring og selvtillid ved at se deres sprog og kulturer som en ressource i undervisningen, fortæller underviser og ph.d.-stipendiat Natascha Drachmann, der havde inviteret Kristin R. Vilhjalmsdottir til at stå for workshoppen.

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

”Tanken med workshoppen er at rette fokus mod den sproglige og kulturelle mangfoldighed, der findes i det danske samfund og dermed også i skolen og i klasserummet og give de studerende didaktiske og pædagogiske redskaber til at arbejde med elevernes forskellige sprog og kulturer”, forklarer hun.

I løbet af formiddagen arbejdede de studerende blandt andet med, hvor mange sprog de selv kan i mere eller mindre udviklet grad, og hvordan sprog og kultur præger deres egen hverdag.

”De studerende fik sat spot på deres egne sproglige og kulturelle erfaringer: Hvad er kultur, og hvilke kulturelle erfaringer har jeg med mig? Og hvad betyder sprog for mig, og hvilke sprog er en del af mig?”.

Vendt helt om, siden jeg selv gik i folkeskole

Caroline Toftdahl Hansen og Nicoline Overgaard går begge på 6. semester på læreruddannelsen i Roskilde. De deltog i workshoppen som en del af deres undervisning i Dansk som andetsprog. Begge er de enige om, at det var en lærerig formiddag.

”Da jeg selv gik i folkeskole, så man ikke minoriteters sprog som en resurse, og man trak dem ud af undervisningen for at give dem ekstra dansk. Det her er et eksempel på, hvor meget man får ud af at vende det om og i stedet spørger, hvad kan de kan bidrage med via deres sprog, som vi lærere ikke kender”, siger Caroline Toftdahl Hansen.

De peger på, at elevernes mange sprog blandt andet i danskundervisningen kan bruges til at spørge eleverne, hvad eventyr hedder på arabisk og tyrkisk. Ligesom de også bør se forældrene som vigtige sprogresurser.

”Det er langt fra alle elever, der er stærke i deres modersmål. I stedet kan man give eleverne som opgave at spørge deres forældre, hvad eventyr hedder på deres modersmål. Og så kommer eleverne dagen efter og fortæller det til klassen”, supplerer Nicoline Overgaard.

Må godt tale andet end dansk

De to fortæller også, at man som lærer heller ikke nødvendigvis skal være bange for at lade sine tosprogede elever tale på deres modersmål i kortere perioder i timerne.

”Man skal huske ikke at sige, at eleverne kun må tale dansk. Og hvis en gruppe taler samme modersmål, kan man lade dem snakke lidt på deres modersmål, og så samler man op på dansk til sidst. På den måde skaber man nogle læringsrum, hvor eleverne stilladserer hinanden”, siger Caroline Toftdahl Hansen.

I løbet af formiddagen skulle alle lærerstuderende lave et sprogportræt over, hvilke sprog og kulturer de har en tilknytning til.

Portrættet skulle samtidig visualisere, hvor meget og hvordan sprogene og kulturerne hver især fylder for dem. Samme portræt er det meningen, at de kan lave med deres fremtidige elever.

Sprogportrætter øger den sproglige bevidsthed

”Det har været fedt at få nogle konkrete redskaber til, hvordan man kan anvende det her i praksis i sin undervisning. Sprogportrættet fik os til at reflektere over vores egen tilknytning til andre sprog og kulturer, og det vil give os et godt indblik i vores kommende elever. Det er især vigtigt i forhold til ikke at komme til at sætte eleverne i bås ud fra deres nationalitet. For kultur handler ikke kun om, hvor du kommer fra. Det er lige så meget, hvad du spiser, hvad man laver og hvilken betydning familien har”, siger Nicoline Overgaard.