"Hvad skal I så skrive bachelor om", spurgte læreren de to lærerstuderende Martin Andersen og Lissa Theilsborg, da de var i praktik sidste år.

"Vi skriver om normkritik og afstigmatisering i forhold til LGBT-unge i grundskolen", svarede en af dem.

Det vidste læreren "ikke lige", hvad er, og de forklarede så, at det er forkortelsen for homoseksuelle og transpersoner.

"Jamen, sådan nogle har vi ikke her," svarede læreren.

Lærerne har ansvar

I undersøgelse fra 2020 viser, at 42 procent af deltagerne med LGBT-orientering, gør sig de første overvejelser om deres seksuelle tiltrækning af samme køn i 11-14-årsalderen.

Blandt transpersoner sker denne tiltrækningen for 27 procent allerede, inden de er fyldt 7 år, for 18 procent sker det i alderen 8-10 år og for 26 procent i 11-14 årsalderen.

"Disse tal springer i øjnene, da det er i denne alder, at grundskolen spiller en primær rolle i børnenes opvækst og i deres livsverden. Skolen har derfor et ansvar for at kunne imødekomme, hvad der end følger", skriver Martin Andersen og Lissa Theilsborg i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon.

Rapporten tegner et billede af, at der er øget risiko for mistrivsel, særligt langvarig stresstilstand og depression hos LGBT-personer i forhold til heteroseksuelle personer, refererer de.

Den viser også, at personer, der har oplevet positive reaktioner på at være åbne om deres seksuelle orientering, ikke har lige så høj risiko for mistrivsel sammenlignet med personer, der har været åbne om deres seksuelle identitet overfor deres omgangskreds.

Mistrivsel kan føre til selvmordstanker, og andelen af selvmordstruede blandt de 18-34-årige er næsten tre gange så høj som for unge heteroseksuelle.

Manglende bevidsthed hos lærere om, hvilke konsekvenser begrænset repræsentation i undervisningen kan gøre for elevernes kønsidentitet, kan medvirke til, at LGBT+ elever ikke føler, at skolen er et trygt sted at være, fortæller Martin Andersen og Lissa Theilsborg.

"Hvilke faktorer i grundskolen påvirker LGBT+elevers identitetsdannelse, og hvordan kan grundskolen imødekomme dette; samt hvordan kan engelskundervisningen bidrage til at skabe et trygt læringsmiljø", spørger de i projektets problemformulering.

De inddrager nogle af engelskundervisningens facetter og det potentiale, faget besidder for at kunne skabe en reflekterende og oplysende verdensanskuelse, fordi de i studietiden har erfaret, at elevers engelskkompetencer typisk tager afsæt i brugen af onlineplatforme.

Men de gør det også, fordi de oplever, at engelsk åbner for, at elever kan implementere deres egen livsverden i undervisningen, samtidig med at de kan drage nytte af deres sproglige forforståelse, når de udforsker internationale kulturer.

"I LGBT+ kontekst har vi haft særligt fokus på det fundament, som den interkulturelle kompetence danner i forbindelse med, at eleverne inddrages i diskussioner i undervisningen. Viden om kulturer bygger broer af forståelse, og gennem den australske forsker Cynthia D. Nelsons refleksioner over seksuelle identiteter i undervisningen har vi forsøgt at redegøre for, hvilke værktøjer læreren kan tage i brug for at imødekomme LGBT+ elevers oplevelser af stigmatisering", skiver de.

Arbejdet med bachelorprojektet har givet Martin Andersen og Lissa Theilsborg indsigt i og respekt for, hvilke udfordringer man som LGBT+ person møder i samfundet, fortæller de:

"Vi er ydmyge overfor den kultur, vi gennem de sidste måneder kun har kradset i overfladen, og vi håber, at projektet afspejler den respekt og forundring, der, hvis ikke den var der før, i langt højere grad er til stede nu. Vi er klar over, at vi med dette projekt ikke kan revolutionere en hel grundskolefilosofi, men vi håber at skabe mere opmærksomhed om en gruppe, som i den grad fortjener at blive hørt og anerkendt for, hvem de er".

Skolen "kønner"

Grundskole definerer de i projektet som "den konstruktion, der fulgte inklusionsloven af 2012 og folkeskolereformen af 2014".

Danmark er et videnssamfund, og det skal skolen afspejle, siger de:

"Inddragelse af teknologi i undervisningen fordrer den position, landet besidder i en global kontekst, og teknologien er en stor del af elevens livsverden, så det har en signifikant rolle i projektet".

Vigtige begreber, de anvender, er: cis heteronomi, transperson, LGBT+, at kønne og livsverden.

"En cis heteronomi-person "føler sig som det køn, vedkommende er blevet tildelt ved fødslen. Personen tiltrækkes følelsesmæssigt og seksuelt af det modsatte køn. Ordet cis' oprindelse er latinsk, og er en forstavelse til ord med betydningen 'på samme side'. Cis heteronomi er det modsatte af trans".

Transpersoner har en kønsidentitet, som ikke stemmer overens med det køn, de er blevet tildelt ved fødslen. De ønsker ikke at leve fuldt ud som det modsatte køn.

"For transpersoner har seksuel orientering ikke indflydelse, begrebet omhandler kun personens identitetsfølelse. Ordet trans' oprindelse er latinsk, og er en forstavelse til betydningen 'på modsatte side'. Trans er det modsatte af cis".

Når man "kønner" undervisningen, betyder det, at man handler ud fra en cis heteronomi-tankegang og for eksempel opdeler i drenge og piger, udvælger materiale, som fremstiller drenge som vilde fodboldspillere og piger som stilletegnere, eller man skaber en forestilling ud fra en dikotomisk og stereotypisk tænkning. Handlingen kan både forekomme bevidst og ubevidst. Særligt i de mindre klasser kan kønnethed også komme til udtryk i elevernes påklædning, valg af yndlingsfarver og dekoration af skoletasker.

LGBT+-begrebet dækker over en bred palet af køn og seksualitet. Den historiske udvikling har ført til, at repræsentationen nu er langt mere mangfoldig end tidligere og samtidig kompleks og dynamisk. Det eneste, LGBT-personer har til fælles, er, at de hverken opfatter sig selv som heteroseksuelle eller ciskønnede.

Bogstaverne L, G, B og T dækker over henholdsvis Lesbian, Gay, Biseksuel og Trans, som er de mest repræsenterede begreber i sammenhængen. Plusset er en indikation for, at alle seksualiteter og identiteter inddrages, men er samtidigt også en anerkendelse af, at begrebet er konstant foranderligt. Det der gælder nu, er måske ikke det samme om et år, skriver de.

Begrebet livsverden henter de hos Jürgen Habermas. Livsverden er "en subjektiv verden, hvor kultur, indbyrdes relationer og personlig identitet er indlejret".

For en skoleelev skal livsverdenen ses på et mere lokalt plan. Der tales ikke om en national kultur, men om kulturen på skolen og i klassen.

"Der er tale om elevens relation til både lærere og klassen, både de andre elever som individer og klassen som samlet helhed. Som elev i den danske grundskole tager en stor del af livsverdenen afsæt i grundskolen og de kulturer som omkranser den", skriver de.

En elev i 0.-klasse

"For at kunne besvare problemformuleringen har vi taget udgangspunkt i observation og interview som konkrete undersøgelsesmetoder, foruden datasøgning i tilgængelige videnskabelige undersøgelser samt rapporter fra institutioner. Vi har valgt en induktiv tilgang, da problemformuleringen tager afsæt i en observation og en undren og ikke en konkret teori", fortæller Martin Andersen og Lissa Theilsborg.

Deres empiriindsamling begyndte, mens de var i praktik, og de blev der opmærksomme på en elev i 0.-klasse, som identificerer sig modsat sit biologiske køn.

"Det var ikke en situation, skolen tidligere havde været vidne om at befinde sig i, og læreren var i samarbejde med forældrene ved at etablere et læringsfællesskab, hvor bred favnelse og accept af individet indgik i kerneværdierne", skriver de.

Oplevelsen betød, at de besluttede at observere undervisningen i 0.-klassen. Dels for at vurdere, hvor kønnet undervisningen eller klasselokalet eventuelt var, dels for at for at få et indtryk af klassens sociale samspil og om eleven blev accepteret som en del af fællesskabet.

I bogen "Bachelorprojekter" bliver den antropologiske tilgang til observationer beskrevet som velegnet, hvis man vil undersøge 1: relationer mellem mennesker, deres interaktioner og deres situering i en lokalkulturel og moralsk verden, 2: processer og forandringer i situationer og i tid, og 3: kontekstens betydning, det vil sige, hvordan overordnede kulturelle forestillinger, normer, værdier, diskurser, ideologier,  traditioner, samt økonomiske og politiske forhold spiller ind på den problematik eller det fænomen, man vil undersøge.

Det passede med Martin Andersen og Lissa Theilsborgs ønsker om at observere.

"Særligt punkt 1 og 3 har haft betydning for vores intentioner med observationen. Det skal dog pointeres, at på selve observationsdagen var den pågældende elev ikke til stede, så en direkte observation af eleven sociale omgang var ikke mulig. Vi besluttede at fortsætte observationerne, da vi stadig kunne observere lærerens undervisning, sprogbrug, elevernes generelle interaktioner og samspil, samt klasselokalets udsmykning med henblik på cis heteronomi-normativitet og kønnethed", skriver de.

Intentionen med vores observationer var, at de skulle inddrages og danne grundlag for interview med klasselæreren og skolens leder.

"I forhold til punkt 2, processer og forandringer ville det være aktuelt, hvis eleven befandt sig i udskolingen, og vi derfor kunne inddrage skolens erfaringer med den pågældende elev i vores interviews".

Skolen gør en forskel

"Ved at inddrage statistikker over sprogbrug på internettet kan vi konkludere, at det danske samfund har en retorik, som er præget af had, og med antagelsen om, at børn lærer af de mennesker, der omgiver dem, kan vi konkludere, at retorikken i grundskolen er en umiddelbar afspejling af det omkringliggende samfund og de fordomme og stigmata, som stadig eksisterer", skriver Martin Andersen og Lissa Theilsborg.

Det skader LGBT+ elevers trivsel følelsen af at være accepteret, fremhæver de.

"Retorikken blandt eleverne kan ikke stå alene, og fagpersonalets evne til at skabe miljøer, som giver grobund for åndsfrihed og ligeværd, er også en væsentlig faktor. I projektet erfarer vi, at ved at opkvalificere fagpersonalet kan man skabe en bevidsthed om, at der er opstået en ny dimension - kønsidentitet - når trivselsbegrebet er i fokus".

Opkvalificeringen kan hjælpe lærerne til modarbejde fordomme, undgå stigmatiseringer og vejlede elever om kønsidentiteter, sig de og konkluderer, "at det vil være gunstigt at gøre skole ud fra et formålsstyret princip og aktivt fokusere på, at selvbestemmelsesteoriens tre behov, selvbestemmelse, kompetence og samhørighed".

Herved kan skolen skabe optimale forudsætninger for både læringsresultater og trivsel, mener de.

Om faget engelsk konkluderer Martin Andersen og Lissa Theilsborg, at det, fordi det er et internationalt sprogfag, har "potentiale for at danne et optimalt fundament for et inkluderende og alsidigt læringsmiljø".

Det ses tydeligst ved at undersøge "fagets syn på kultur som et dynamisk begreb og det øgede fokus på kommunikation mellem mennesker", siger de.

"I forhold til emnet LGBT+ er det dynamiske kultursyn en livslinje, taget i betragtning af, at enkelte aspekter af LGBT+ kulturen først er kommet i fokus inden for det sidste årti".

At bruge "semantiske læremidler", der udfordrer elevernes livsverden og opfordrer til reevaluering af elevens egne holdninger, kan også bidrage til at gøre eleverne kulturelt kompetente, skriver de:

"Inddragelsen af semantiske læremidler bidrager yderligere til at nedbryde det mikrokosmos, elever i grundskolen kan befinde sig i, og give dem kompetence til at perspektivere til det omkringliggende samfund, og dermed udvide deres horisont samt forudsætninger for at perspektivere sig selv i en global kontekst".

Et politisk ansvar

Men, understreger de, man kan ikke give skolen hele ansvaret.

"Vores bachelorprojekt redegør for, at det eksisterende narrativ i grundskolen har grobund i hjemmet og i en kulturhistorisk kontekst, hvorfor vi må forberede os på at en decideret normalisering og holdningsændring i samfundet tager tid".

"Kommunerne kan tage højere ansvar for efteruddannelse af deres fagfaglige personale, men i sidste ende er det Uddannelsesministeriet, som definerer læreruddannelsen og dermed også den, der bør finansiere og tage ansvar for at føre uddannelsen ind i dette århundrede".

Fem her og nu-forslag

Der bør altså tages et politisk ansvar, siger de. Men det er også nærliggende at opfordre lærere og skoleledere til allerede nu at forholde sig normkritisk til egen praksis, fortsætter de:

1: Centralt på skolen kan man i samråd med skolepsykolog, AKT-vejleder og foreninger, der håndhæver LGBT+ personers interesser, udforme politikker, som læner sig op ad de eksisterende mobbepolitikker,

2: Oprette en LGBT+-vejlederfunktion i hvert team/årgang, så eleverne har en kendt og tryg kontaktperson,

3: Lærere og andet fagpersonale bør orientere sig om normkritik generelt og overveje eget sprogbrug. Man kan med fordel foretage observationer hos kolleger for at få en objektiv vurdering af i hvor høj grad, man kønner undervisningen,

4: Tilgodese inddragelse af kvalitetssikret fagmateriale i undervisningen. Blandt andet Amnesty International, LGBT+ Danmark og Sex & Samfund har tilgængeligt undervisningsmateriale, der i større eller mindre grad behandler begreber som køn, seksualitet og identitet.

5: "For et internationalt perspektiv kan vi anbefale at se mod stonewall.org.uk, der som britisk pendant til LGBT+ Danmark har udviklet forskelligt undervisningsmateriale. Ved at inddrage disse materialer parallelt med skemalagte fag, tilgodeses det timeløse fag Sundheds- Seksualundervisning og Familiekundskab".

Læs hele projektet her: