”Mange nye lærere har små børn og har ikke mulighed for at svare på Aula-beskeder om aftenen som nogle af de ældre kolleger. Det er helt okay, men det er vigtigt at give forældrene klare rammer fra start”.

Ordene kommer fra Henrik Jørgensen, mangeårig folkeskolelærer i Gentofte, som i dette forår har dedikeret 11 mandage til at undervise lærerstuderende i Roskilde i forældresamarbejde og andre praktiske færdigheder, som læreruddannelsen traditionelt kun berører meget lidt.

I dag er temaet Aula, og Henrik Jørgensen sidder ved et af bordene i det lyse undervisningslokale. Han stiller spørgsmål og kommer med råd til de knap tyve lærerstuderende i rummet. To unge kvinder har netop fremlagt deres bud på en fælles besked til forældrene i en fiktiv 6.-klasse. Forældrene skal instrueres i, hvornår de kan forvente, at deres nye lærerteam svarer på beskeder, og hvordan kommunikationen skal foregå. Én af flere opgaver, som de studerende skal løse denne mandag.

”Det er et fag uden teori, der udelukkende beskæftiger sig ’hands on’ med den praktiske hverdag på en skole”, forklarer Henrik Jørgensen.

De studerende diskuterer fremlæggelsen i plenum. Nogle har allerede flere års lærererfaring og kan selv supplere med hårrejsende anekdoter om Aula-tråde, der har udviklet sig til onlineskænderier imellem forældre. Men sådan er det langtfra for alle.

Lærerstuderende Linda Jønsson har for eksempel tidligere i sin karriere beskæftiget sig med konflikthåndtering, men hendes erfaring som lærer begrænser sig til praktikken, og den er ikke til særlig stor hjælp.

”Praktikken er en kunstig situation”, siger Linda Jønsson, der mener, at de studerende ikke bliver klædt godt nok på til at håndtere forældremøder, skole-hjem-samtaler og Aula-beskeder. Sidstnævnte er ikke noget, hun ser frem til.

”Man bliver ikke lærer for at svare på Aula-beskeder. Jeg er bekymret for, at jeg brækker nakken på det”, siger den 33-årige lærerstuderende.

På utallige opfordringer

Linda Jønsson er ligesom sine medstuderende begejstret for, at der er kommet et fag, der beskæftiger sig med de praksisnære dele af lærerfaget. Kurset er obligatorisk og hedder ”job og uddannelse”. Kigger man på undervisningsplanen, står der alt fra fagfordeling, opgaveoversigter og lønsedler til klasserumsledelse, forældremøder og lejrture på programmet dette forår.

Faget er en debut på læreruddannelsen på Absalon, men allerede inden det er slut, har ledelsen besluttet at oprette kurset igen næste semester, fortæller chef for Center for Skole og Læring Stina Løvgreen Møllenbach.

Det materiale, vi arbejder med, er alt sammen taget fra virkeligheden. Det er ikke småting, der kan stå i sådan nogle Aula-tråde."

Henrik Jørgensen, lærer i folkeskolen og underviser på læreruddannelsen, Absalon

”Vi har oprettet faget på opfordring fra vores studerende. Når de kommer tilbage fra praktikken, har de ofte nogle temaer, som de gerne vil klædes endnu bedre på til at kunne håndtere. Og med den nye læreruddannelse har vi jo heldigvis fået nogle friere rammer til at opfylde de studerendes behov”, fortæller hun.

I evalueringen af den tidligere læreruddannelse kunne Absalon desuden se, at både de studerende selv og skoleledere og lærere syntes, at nyuddannede lærere manglede viden og mere konkrete redskaber og ideer til at håndtere skole-hjem-samarbejdet, forklarer hun.

”Derfor sætter vi fuldt fokus på forældresamarbejdet her på Absalon, for vi kan jo også se på vores undersøgelser blandt de nyuddannede lærere, at det er noget, de virkelig kan slå sig på, når de kommer ud”, siger hun.

Henrik Jørgensen kender alt til, hvordan nyuddannede lærere kan løbe ind i uoverkommelige udfordringer de første år i jobbet. Da han i sin tid startede som lærer på Gentofte Skole, var det sammen med fem andre spritnye lærere. Efter de første par år var der to tilbage, fortæller han. Flere forlod helt faget. Han blev senere tillidsrepræsentant på skolen og kom tæt på alle de lærere, der stoppede, fordi jobbet blev for svært, og i 2021 var han derfor med til at starte en intern uddannelse for nyuddannede lærere på Gentofte Skole. Et forløb, som netop skulle klæde dem på med alt det, som de ikke havde lært på læreruddannelsen.

”Vi har haft 11 lærere igennem forløbet indtil videre, og de arbejder alle sammen stadig på skolen”, siger han.

I dag har Henrik Jørgensen ved siden af sit lærerjob oprettet sin egen virksomhed, hvor han udbyder undervisning til skoler rundtomkring i landet. Men da de ringede fra læreruddannelsen i Roskilde og ville have ham til at undervise i 88 lektioner, var det den mest omfattende opgave i enmandsvirksomhedens historie.

”Her har vi jo mulighed for at gå meget mere i dybden, end vi har ude på skolen”, siger underviseren tilfreds.

Det er urealistisk, hvor meget tid man har som lærer til at besvare Aula-beskeder. Jeg vil gerne holde fri, når jeg holder fri."

Linda Jønsson, lærerstuderende, Professionshøjskolen Absalon

Pas på rødvinsbeskeder

Efter en kort pause er de studerende klar til at genoptage undervisningen.

Henrik Jørgensen viser et eksempel på en såkaldt rødvinsbesked fra den virkelige verden. Rødvinsbeskeder er de Aula-beskeder, der er skrevet impulsivt om aftenen og ofte i et frustreret øjeblik. Dem skal man forsøge at undgå, understreger underviseren.

Guide

Guide: Sådan undgår du de værste Aula-fælder

”Kære forældre i 2.a. Øv. Det har været nogle rigtig dårlige uger med alt for meget larm i klassen. Jeg synes, at jeg har prøvet alt, hvad jeg kan, for at få ro, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg vil bede jer tale med jeres børn om al den larm, så det forhåbentlig snart kan få en ende”, står der projiceret op på tavlen.

De studerende skal nu omskrive beskeden, så de kommer ud med budskabet om uro i klassen og samtidig får forældrenes forståelse og opbakning, lyder opgaven. Henrik Jørgensen får flettet en ekstra refleksion ind om såkaldt social ulighed på Aula, inden gruppearbejdet går i gang.

”Husk, at en hård besked på Aula også kan være udtryk for, at nogle forældre ikke er vant til at formulere sig på skrift”.