Aarhus kommunes nye rådmand, tidligere lærer Thomas Medom (SF), har søgt Undervisningsministeriet om dispensation fra de obligatoriske læringsplatforme. "Jeg har tillid til, at lærerne leverer undervisning af høj kvalitet, der udvikler alle elever, uden et omfattende evaluerings- og dokumentationsredskab hvis funktioner ikke er tilpasset den enkelte skole og klasse".
Foto: Jens Peter Engedal
Aarhus søger dispensation fra læringsplatforme
Efter "frustrationer og dybe suk" søger Aarhus Kommune nu Undervisningsministeriet om lov til at til at gøre brugen af læringsplatforme frivillig for skolerne, oplyser den ny rådmand for børn og unge, Thomas Medom (SF).
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
SF vil gøre læringsplatformene frivillige i landets to største kommuner
Aarhus Kommune vil løses fra Undervisningsministeriets stavnsbånd og gøre læringsplatformene frivillige for den enkelte skole. Derfor har kommunen netop søgt Undervisningsministeriet om dispensation:
"Ikke alene i Aarhus, men også i mange andre kommuner, har læringsplatformen ført til forståelige frustrationer og dybe suk. Derfor har jeg netop sendt det ønske til undervisningsministeren, at Aarhus Kommune får dispensation til at gøre læringsplatformen til et frivilligt tilvalg for den enkelte skole, så det enkelte lærerteam har sit eget fulde professionelle råderum", skriver rådmand for børn og unge Thomas Medum blandt andet i et indlæg på folkeskolen.dk.
Debat: Aarhus letter speederfoden fra læringsplatformen
SF'eren Thomas Medom mener, det er positivt og naturligt, at der er mulighed for at benytte et redskab til eksempelvis deling af undervisningsmaterialer og forældredialog.
Aarhus skifter læringsplatform
"Men det afgørende er, at det skal være læreren eller lærerteamet, der styrer platformen, og ikke platformen, der styrer lærernes praksis", mener han.
"Folkeskolen skal have et stærkt digitalt element, og it-redskaber er helt igennem nødvendige. Men det har generelt været for tidligt at stille krav om obligatorisk brug af en læringsplatform i et marked, hvor de forskellige løsninger endnu ikke fuldt ud kan understøtte den professionelle praksis omkring børnenes læring, udvikling og trivsel", skriver han i sit indlæg.
Han henviser til, at ministeriet netop har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at pege på hvordan læringsplatformen kan understøtte den professionelle praksis.
Lærere og fagfolk skal følge forenklingen af Fælles Mål
"Et arbejde, vi vil følge tæt", lyder det fra Thomas Medom, der fremhæver at han har tillid til, at lærerne leverer undervisning af høj kvalitet, der udvikler alle elever, uden et omfattende evaluerings- og dokumentationsredskab, hvis funktioner ikke er tilpasset den enkelte skole og klasse.
Han forklarer, at skolerne i Aarhus Kommune arbejder meget forskelligt med platformene og at det også er en konsekvens af den lange indkøringsperiode på 18 måneder, som kommunen har givet skolerne.
It-vejlederne: Læringsplatforme bruges vidt forskelligt
"I Aarhus arbejder vi ikke med målstyret undervisning. Derfor er vurdering på Fælles Mål en funktion, som vi har valgt ikke at åbne for i platformen", oplyser Thomas Medom
Han forklarer at Aarhus Kommune har været i tæt dialog med Århus Lærerforening om de skridt, der er taget.
"Mit håb er, at ministeren også kan se nødvendigheden heraf, og dermed vil se positivt på vores ansøgning om større albuerum for lærerne og skolerne".
Skolestartspanik: Læringsplatform sendt til tælling
Kredsformand: En rigtig vej
Formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard er enig i udmeldingen fra rådmanden om læringsplatformene.
"Jeg synes, det er rigtigt og modigt at gå den vej. Der er brug for at vi taler om, hvordan it skal bruges i undervisningen. Det er den professionelle tankegang, lærerne har, som skal styre undervisningen", siger Jesper Skorstengaark til folkeskolen.dk
Han understreger, at han ikke er modstander af læringsplatforme, der for eksempel også kan bruges af lærerne til at kommunikere indbyrdes om undervisningen.
"Men det skal i højere grad være den enkelte lærer og det enkelte lærerteam, altså de fagprofessionelle, der stiller krav til KMD og andre udbydere. Det er ikke nogen løsning med et one-size-fits-all system, for man bliver frustreret over, at det ikke passer til det, man laver. Lærerne skal kunne forandre læringsplatformen, så den lever op til de behov, de har", siger Jesper Skorstengaard.