"Vi havde håbet, at når loven ramte virkeligheden ville der opstå muligheder for, at skolelederne kunne gå i dialog med forældrene. Men det står klart nu, at den ikke er det rigtige redskab. Den rammer simpelthen bare skævt", siger Jacob Mark.
Foto: William Vest Lillesøe
SF vil have fraværsstraffen taget op igen: Rammer socialt skævt
I to kommuner har i alt 89 familier mistet børnechecken, fordi deres barn har for meget fravær. De fleste er kendt af socialforvaltningen i forvejen. Loven rammer socialt skævt, og derfor vil SF have ministeren til at fremrykke evalueringen af den.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det står nu helt klart, at forslaget rammer socialt helt skævt. Det er nogle af de mest udsatte familier, der kommer i klemme".
Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører og gruppeformand Jacob Mark, der i et såkaldt §20-spørgsmål opfordrer undervisningsministeren til at fremrykke evalueringen af en lov, der fører til træk i børnepengene til familier med børn, som har mere end 15 pct. ulovligt skolefravær.
Det sker, efter folkeskolen.dk for nylig kunne afsløre, at de nye regler i Næstved og Aarhus Kommune primært rammer i forvejen udsatte familier.
De første trukket i børnechecken: Rammer flest med sociale problemer
"Loven har ikke den ønskede virkning, nemlig at det skulle nedsætte fraværet. Tværtimod har loven den effekt, vi frygtede. Den straffer familier, der i forvejen har det svært", siger Jacob Mark.
"Når både børneorganisationer, skoleledere, lærere og socialdemokratiske borgmestre siger, det ikke er den rigtige måde at arbejde med fravær, så tænker jeg, at man bør fremrykke evalueringen, så vi allerede kan ændre den efter et år".
Aarhus tager børnechecken fra 69 familier: Fraværsstraf rammer socialt skævt
Ændrer skolelederens rolle
Kommunerne er først lige begyndt at håndhæve loven, efter de for nylig modtog bekendtgørelsen. Alligevel mener Jacob Mark ikke, at der er brug for at gøre sig yderligere erfaringer, inden loven evalueres.
"Jeg har altid været imod den lov. Den ændrer fundamentalt på skolelederens rolle, fordi de nu får direkte indflydelse på forældres økonomiske råderum", siger han.
"Folkeskolens tal viser, at det rammer i forvejen udsatte familier benhårdt. Det er i min verden nok til at konkludere, at loven bør laves om".
Så kom fraværsreglerne: De ældste elever skal også registreres sidst på dagen
Hvorfor nøjes med en fremrykket evaluering, som det lyder som om, du allerede har en ide om, hvordan falder ud? Hvorfor ikke gå efter en tilbagerulning?
"Vi så gerne en tilbagerulning, men vi er nødt til at overbevise de partier, der er for loven om, at den ikke er hensigtsmæssig. Hvis evalueringen viser, at alle i skoleverden siger, at den ikke virker, bliver det måske lettere for dem at trække i land".
Skoler skal registrere og modarbejde fravær
Skal der noget i stedet for loven som middel til at nedbringe fraværet?
"Jeg kan godt lide, at hver skole er forpligtet til at registrere og arbejde målrettet på at nedbringe fraværet. En vej kunne være aktivt at hente børn, der har for meget fravær, om morgenen", lyder det fra Jacob Mark.
"Hvis en familie i sidste ende decideret modarbejder kommunen og socialforvaltningen, så har man hele tiden haft det redskab at trække i børnepengene. Men det skal ikke være skolelederens opgave".
Skoleledere: Vi er ofre for lovsjusk med ghettopakken
Loven blev udarbejdet af den tidligere regering, men den endelige underskrift blev sat af Pernille Rosenkrantz-Theil, som er minister i en regering, I er parlamentarisk grundlag for?
"Og det gjorde hun mod bedre vidende og imod anbefalinger fra alle dem, der arbejder i skolen. Men jeg er ikke så optaget af processer, jeg er mere interesseret i at rette op på de negative konsekvenser, loven har for udsatte børn. Uenigheden har været velkendt allerede inden valget".
"Vi har været imod loven fra start, men gik med til, at der som minimum skal laves en evaluering af den".
"Vi havde håbet, at når loven ramte virkeligheden ville der opstå muligheder for, at skolelederne kunne gå i dialog med forældrene. Men det står klart nu, at den ikke er det rigtige redskab. Den rammer simpelthen bare skævt".