I disse uger har embedsmænd i Aarhus Kommune travlt med at strikke et udbudsmateriale sammen, så private virksomheder kan byde på opgaven med at undervise unge udviklingshæmmede på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Også undervisningen af sindslidende på Center for Specialundervisning for Voksne sendes i udbud.

Målet er at få løst opgaverne billigere. Det frustrerer lærerne på Center Lyngå, der underviser 28 unge med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne på STU i den nordlige ende af byen og 30 elever med autisme eller svær ADHD i den sydlige ende. En opgave til i alt ti millioner kroner.

»Vi er blevet tæppebombet med besparelser, siden kommunen overtog os fra amtet i 2007. I januar fik vi skåret 18,4 procent af budgettet og blev sendt igennem en fyringsrunde. Det blev fulgt op af yderligere besparelser i foråret. Alligevel vil kommunen konkurrenceudsætte os«, siger lærernes tillidsrepræsentant Jens Brünings-Hansen.

Lærerne var ellers begyndt at se fremad efter sommerferien. Nu får de - og eleverne - et nyt slag i hovedet, mener speciallærer Lars Langmach.

»Vi bruger arbejdstid på at komme med input til kommunens udsalgskatalog og er altså med til at sælge os selv. Det er en del af elevernes handicap, at de ikke er omstillingsparate, men de risikerer at skulle ud i nye omstruktureringer oven på dem, vi lige har haft på grund af besparelserne«, siger han.

Hunden får sin egen hale

Ideen om at konkurrenceudsætte den kompenserende specialundervisning for unge og voksne er ikke groet frem hos socialrådmand Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Alligevel taler han varmt for sagen.

»Det var et krav fra de borgerlige partier ved budgetforliget. Sådan er politik. Det gælder om at få den bedst mulige løsning til den bedst mulige pris, og ved at beskrive opgaven opdager man måske, at man kan løse den mere effektivt«, siger Hans Halvorsen og taler om en besparelse på op mod ti procent.

Den øvelse foretog Center Lyngå ved besparelserne i foråret, understreger centerleder Karin Juul.

»Vi har strammet op og lagt undervisningen om, så vi får mest muligt ud af resurserne. Jeg skal virkelig finde kuglerammen frem, hvis jeg skal gøre det endnu billigere«, siger hun.

Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at man kan forvente besparelser ved at udlicitere bløde områder, konkluderer Anvendt KommunalForskning, AKF, der har gennemgået en række danske og internationale studier af udlicitering. Det skyldes en lav grad af markedsmodning, at det er dyrt at beskrive, udbyde og overvåge bløde opgaver, og at de kræver meget arbejdskraft.

»Det vil jeg ikke argumentere imod. Det kan sagtens være, at medarbejderne og AKF har ret i, at der ikke er noget at hente, og så tager vi dét til efterretning«, siger Hans Halvorsen.

Han forventer, at Center Lyngå tager konkurrencen op med andre aktører som for eksempel byens to store oplysningsforbund. Et eventuelt provenu skal føres tilbage til området. Hans Halvorsen erkender, at det vil være at fodre hunden med sin egen hale.

»Det kan man godt sige, men vi oplever en stigende tilgang til STU, og det er en dyr uddannelse«, siger rådmanden.

Udmeldingen kommer bag på Karin Juul.

»Vores elever er handicappede og skal have den fornødne støtte for at kunne få noget ud af undervisningen, så man kan ikke bare skrive elevtallet op uden at tilføre flere penge«, siger centerlederen.

Ledere og lærere krydser fingre

Center Lyngå underviser også voksne, og Karin Juul har svært ved at se, hvordan man kan skille STU ud fra skolens øvrige tilbud.

»Jeg skal ikke aflevere penge, når jeg sender elever i praktik i vores køkken, i kunstværkstedet og hos pedellen. Vi laver botræning i vores kollegium, og vi har en fritidsdel, hvor pædagogerne arbejder med elevernes trivsel og sociale kompetencer, så det er muligt at undervise dem. Det bliver ikke let at lade en anden aktør stå for undervisningen alene«.

Karin Juul håber at kunne beskrive kompleksiteten så fyldestgørende, at politikerne kan se, at personalet er hinandens forudsætninger, og dropper at sende STU i udbud. Også medarbejderne krydser fingre.

»Vi frygter for vores job, hvis en aktør vinder opgaven med et billigere tilbud, for lønnen er det eneste sted, man for alvor kan skære«, siger tillidsrepræsentant Jens Brünings-Hansen.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, blev indført 1. august 2007. Nogle bruger forkortelsen USB (Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov).

STU er for udviklingshæmmede og andre mellem 16 og 25 år, der ikke kan tage en ordinær ungdomsuddannelse, selv om de får specialpædagogisk støtte. Det er multihandicappede og unge med svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser og med erhvervet hjerneskade. Cirka 2,3 procent af en årgang tilhører målgruppen.

I løbet af den treårige STU skal de unge opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, så de kan deltage så selvstændigt og aktivt som muligt i voksenlivet og eventuelt blive uddannet og/eller få et job. Forløbet skal tilpasses den enkeltes behov, kvalifikationer, modenhed og interesser og består af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder boundervisning og praktik i virksomheder og institutioner.

Kommunerne har ansvaret for STU. I år får de 853 millioner kroner i bloktilskud til uddannelsen, hvoraf de har arvet de 587 fra amterne. Ifølge KL bør det i gennemsnit koste 209.000 kroner om året at uddanne en elev, men de fleste kommuner ligger over dette beløb.

Flere kommuner sender danskuddannelsen for udlændinge i udbud. Det bekymrer Uddannelsesforbundet, der organiserer sprogskolernes lærere.

»Vores interesser er, at undervisningen har et tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau, og at ansættelsesvilkårene for ledere og lærere er i orden og lever op til de aftalte vilkår. Ved udliciteringerne har vi erfaret, at begge dele kommer under pres. Kommunerne har blikket rettet mod bundlinjen, og prisen ser ud til at være afgørende, når de vælger leverandør. Derfor har vi været vidne til en nedadgående prisspiral, der nødvendigvis sætter sig i kvaliteten af de tilbud, kursisterne får«, sagde forbundets formand Hanne Pontoppidan til »Uddannelsesbladet« i februar i år.