Chef for ministeriets læringskonsulenter Anders Andersen understregede ifor nylig på folkeskolen.dk, at det ikke er et krav fra ministeriet, at lærerne sætter individuelle mål for den enkelte elev i hvert forløb, men alene i elevplanen, og det er heller ikke det budskab hans læringskonsulenter går ud med, siger han. Ikke desto mindre har mange lærere den opfattelse, at de skal sætte individuelle mål.

Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev

En af forklaringerne kan være, at lærerne ofte bliver undervist af konsulenter fra private firmaer eller professionshøjskoler, der er hyret ind af skoler eller kommuner. Lene Heckmann, som driver konsulentfirmaet leneheckmann.dk, siger:

"Vores svar til lærerne, når vi er ude er, at vi gør både-og. Vi sætter både mål for klassen for at få et fællessprog og for, at eleverne kan blive læringsdetektiver sammen. Men vi gør det også for den enkelte elev i hvert forløb. Det behøver ikke dog ikke nødvendigvis være forskellige mål til alle elever".

Konsulent: Det giver ikke mening uden individuelle mål

Folkeskolen.dk har derfor ringet til et par af de kommuner, hvor Lene Heckmann har været på besøg. I Varde Kommune har det fælles oplæg om målstyring været kørt af en anden konsulent, Bodil Nielsen. Men derudover har skolerne kunne søge penge i en pulje til at arbejde med målstyret undervisning, og flere skoler har valgt at hyre Lene Heckmann ind, da hun gennem flere år har været benyttet til at arbejde med fx klasserumsledelse og supervision.

Skolechef Karen Mortensen er helt bevidst om, at Lene Heckmanns fortolkning af arbejdet med læringsmål er mere omfattende end det absolutte mindstekrav.

"I kommunens fælles oplæg om målstyring har vi holdt os til, at lærerne skal ind og forhold sig til Fælles Mål og opstille graduerede mål, men på klasseniveau. Jeg oplever, at der er meget stor forskel på, hvor langt skolerne er med arbejdet, og vi har en udbredt kultur i Varde for, at tingene ikke alene er centralt styret. Et lant stykke hen ad vejen,  er det op til den enkelte skoleleder - selvfølgelig i sparring med os - hvem skolen vil hyre, og hvilket niveau man vil lægge".

Hun understreger, at forvaltningen ikke vil fralægge sig det overordnede ansvar.

"Men vi har uddelegeret en del af ansvaret til skolelederne, som vi klæder godt på, og det er min klare opfattelse, at de clearer af med konsulenterne, hvilket niveau der skal lægges. Hvis man på en skole synes, at man er så langt og gerne vil prioritere at sætte mål for hver enkelt elev, så er det ikke sådan, at man gør noget ulovligt, men jeg ville ikke som skolechef går ud og sige, at det skal man. Det der er udgangspunktet for mig er, at vi skal fokusere på og gøre det, der virker".

Før Karen Mortensen blev skolechef i oktober sidste år, var hun skoleleder på Brorsonskolen i Varde, og her valgte hun at hyre Lene Heckmann til at tale om målstyring.

"Vi havde en drøftelse med hende om, at progression er vigtig og om at lave gradueringer i tre niveauer.  Vi bad hende om at nedtone det med de individuelle mål, for vi har lagt barren anderledes. For os handler det om at lave tre niveauer på klasseniveau. Det var jo ikke et hyldeforløb, men et hun skræddersyede til os. Det fik vi fint landet, og det blev et meget fint forløb".

Men kan du forstå, hvis lærerne bliver forvirrede over, hvad de rent faktisk skal?

"Det kan jeg som sådan godt forstå - og særligt fordi målstyring næsten bliver målet frem for midlet i debatten. Det der er vigtigt for mig er, at alt, hvad vi gør, skaber læring, og at vi har tydelige mål med det, vi laver. Men jeg kan godt forstå, hvis der er lærere, der bliver forvirrede, hvis de møder en tilgang ovenfra, der handler om individuelle mål uden at de selv lokalt på skolen har været draget ind i beslutningen om at indføre individuelle mål for alle elever hele tiden".

Skoleleder: Meget handler om bekymring  

Lærere: Alt for mange fortolkninger af læringsmål 

På Sabro-Korsvejskolen i Sabro ved Aarhus har skoleleder Carsten Aude også brugt en af Lene Heckmanns konsulenter og været meget tilfreds med resultatet.

"Vi har været inde og se på Lene Heckmanns fortolkning og læst hendes 'pixibøger' om emnet. Men den konsulent, vi have ude, havde en meget åben tilgang end den måde, man kan vælge at læse individuelle målsætninger på skrift. Det var meget praksisnært og godt. Det er jo ikke en diskussion, der er sort/hvid, og i øjeblikket er vi mest i gang med en pædagogisk-didaktisk kvalificering. Det er vores fair-proces".

Carsten Aude kan sagtens forestille sig tilfælde, hvor det giver mening at sætte individuelle mål for en bestemt elev, men han forestiller sig ikke, at det skal være for alle elever.

"Jeg stiller ikke krav om individuelle mål lige nu, men vi kan fortsat ikke komme uden om undervisningsdifferentiering. Vi arbejder meget med fælles forberedelse, hvor fagteamene laver samme årsplaner på alle klasser på en årgang. I det helt konkrete og praktiske arbejde er der aktuelt ikke planer om indføring af stringente individuelle mål".

Han mener ikke, at konsulentens oplæg kan have givet lærerne anledning til at tro, at de skulle lave individuelle mål for hver elev.

"Jeg tror meget af den her debat kan handle om bekymring for det nye. Og jeg kan sagtens forstå, hvad den lærer, der er bekymret for at skulle lave individuelle mål for alle, må tænke. Sådan en dagsorden kan jo hurtigt stikke af. Det er lokalt en ubegrundet bekymring - det er ikke noget vi som ledelse siger, at der skal være individuelle mål for hver enkelt barn i hvert forløb".

"Nuvel, man skal kende de faglige mål, og der forventes, at der arbejdes på at være tydelige på det målarbejde, der er på forløbs- og lektionsplan. Summasumarum er, at vi alene har gjort det klart, at man skal være klar til at indgå i kvalificerende dialog om det enkelte barns udviklingspotentialer".