Der lader til at være lys forude for de aarhusianske skoler, som længe har været økonomisk trængte.

I hvert fald var der bred politisk opbakning til at finde flere penge til byens skoler, da forperson for Skole og Forældre Aarhus Cecilie Harrits var inviteret ind i byrådet for at uddybe et borgerforslag, som i juni lynhurtigt opnåede de 1500 underskrifter, der betyder, at byrådet skal forholde sig til det. 

I skrivende stund har forslaget fået 2531 positive tilkendegivelser fra kommunens borgere.

”Jeg synes, de var lydhøre, og alle partierne er enige om, at de bakker op om folkeskolen. Det spændende bliver, om de også sætter handling bag ordene. Lige nu er jeg rimelig fortrøstningsfuld”, siger Cecilie Harrits.

Skole og Forældre stillede borgerforslaget i kølvandet på, at alle kommunens skolebestyrelser i marts nægtede at underskrive budgetterne for dette skoleår eller ville trække allerede satte underskrifter tilbage. 

Det medførte, at Aarhus byråd dengang fandt en akutpakke til skolerne på 57 millioner. De penge dækker dog kun en lille del af ubalancen på skolernes budgetter. Ifølge Børn- og Unge-forvaltningens egen analyse af skolernes økonomi fra juni mangler skolerne 150 millioner, hvorfra de 57 millioner kroner fra akutpakken dog skal fratrækkes.

Og det kan ifølge Cecilie Harrits mærkes ude på skolerne, at pengene mangler.

Aarhus tilfører akut 57 millioner til nødlidende skoler

”Det slår igennem på rigtigt mange måder; kantiner og lejrskoler afskaffes, medarbejdere afskediges og den faglige og sociale støtte nedprioriteres, ligesom antallet af to-voksentimer reduceres. Det varierer fra skole til skole. På nogle af kommunens skoler står det så slemt til, at de har svært ved at leve op til kravene i folkeskoleloven. På andre står det lidt bedre til", siger hun.

”Behov for varige midler”

Konkret går borgerforslaget blandt andet på, at man i Aarhus Kommune bør bruge flere penge pr. elev om året. Hvor man i Københavns Kommune bruger 106.078 kroner pr. elev. pr. år, bruger man i Aarhus blot 92.330 kroner pr. elev pr. 

En udregning af gennemsnittet i kommunerne København, Randers, Aalborg, Odense, Aarhus og Esbjerg giver et gennemsnit på 98.346 kroner. Det beløb opfordres kommunen i borgerforslaget til mindst at bringe niveauet i Aarhus op på.

”Det er behov for varige midler og et langvarigt løft af skolen i Aarhus Kommune, så der kan komme ro og økonomisk stabilitet om skolerne. Skoleledere og skolebestyrelser skal kunne planlægge og have tillid til, at den økonomi, man har, ikke rulles tilbage året efter”, siger Cecilie Harrits.

Børn- og Ungerådmand Thomas Medom (SF) erklærede sig ifølge Aarhus Stiftstidende på byrådsmødet enig i, at det ikke rækker med en midlertidig bevilling til Aarhus’ skoler.

”Vi kommer ikke til at klare det med éngangsmidler. Der skal varige og store midler til. Det er så vigtig en opgave, at vi skal finde hinanden. Vi deler ambitionen om at støtte folkeskolen. Der er brug for en kapitalindsprøjtning”, sagde han.

S lægger op til stor tre-årig investering

Socialdemokratiet, som har borgmesterposten i Aarhus, har til budgetforhandlingerne for 2025 foreslået at afsætte ”et betydeligt beløb over de næste 3 år som investering i vores folkeskole” og lægger altså derfor ikke i første omgang op til at tilføre aarhusskolerne varige midler.

”Formuleringen betyder ikke, at der ikke også kan tilføres varige midler", siger Eva Borchorst Mejnertz, som er socialdemokratisk medlem af Børn- og Unge-udvalget i Aarhus Kommune. 

"Når vi foreslår en investeringsmodel på i første omgang tre år, er det med håbet om, at man for eksempel kan lykkes med, at langt flere børn kan blive på folkeskolerne og ikke presses ud i specialtilbud. Det kan være med til at skabe en mere bæredygtig økonomi på skolerne, så der ikke nødvendigvis om en årrække er behov for samme investering hvert år”, siger hun.