"Nogle elever har det med at identificere sig med de tal, vi sætter på dem. Det kan presse eleverne og i ekstrem form skabe skolevægring og angst", siger matematiklærer i Gammelgaardsskolens udskoling Jens Smith Kjølby.

"Det vil vi gerne modvirke, og derfor har vi bygget undervisningen op omkring nogle processer, hvor vi som lærere er med undervejs og sikrer, at eleverne lykkes med det projekt, de er i gang med".

Den årgang, der inden sommerferien forlod Gammelgaardsskolen med eksamensbeviset i hånden, har ikke haft en helt almindelig oplevelse af deres år i udskolingen.

Og det er ikke, fordi deres sidste halvandet år i folkeskolen kom til at stå i coronaens tegn - i hvert fald ikke udelukkende. Eleverne på Gammelgaardsskolen har nemlig været en del af et forsøg med en karakterfri hverdag, som Aarhus Kommune har gennemført på seks skoler, og som netop er afsluttet.

Formålet med forsøget var blandt andet at tage toppen af presset på de unge, der lever i og med en præstationskultur.

Og spørger man de lærere, som var med, har forsøget været en succes. Faktisk så meget, at de nu fortsætter med at undervise efter de principper, de har brugt.

Præstationskulturen har overtaget skolen

Metoderne lever videre efter forsøg

"Jeg ville slet ikke kunne lade være med at arbejde med de her ting fremadrettet, selv om forsøget nu er afsluttet", siger Mie Søndergaard, som har været dansklærer for en af klasserne. Hun har planlagt at aftale med sin nye makker at indrette skoletiden med feedbacktimer, som var helt centrale, mens forsøget kørte.

For det er ikke sådan, at eleverne i forsøget ikke er blevet evalueret, bare fordi der blev skåret ned på antallet af uddelte karakterer. Tværtimod har feedback, vel at mærke den formative af slagsen, stået som noget helt centralt i lærernes undervisning. En dobbeltlektion om ugen er gået med feedback, individuelt eller i små grupper. Det har kunnet lade sig gøre, fordi understøttende undervisning er blevet konverteret til tolærertimer.

"Den ene lærer underviste, mens den anden talte med eleverne om det, der nu gav mening at tale om", fortæller klassens matematiklærer, Jens Smith Kjølby, og uddyber:

"Nogle gange talte vi fagfagligt, andre gange kunne det være om deres mindset. Typisk har vi talt med hver elev fire-fem gange i løbet af 8. klasse, nogle noget mere, hvis der var behov. Det har ikke været lange snakke, for ofte er ti minutter nok. Vi har også sørget for at have noter, så vi kunne følge opgaven, og eleven er altid gået fra mødet med et mål om, hvad der skal arbejdes med til næste gang".

Kulturændring gav bedre trivsel

De færre karakterer og den meget mere formative feedback var med til at skabe en anden kultur i klassen, fortæller begge lærere.

"Vi har kaldt det en positiv fejlkultur", siger Jens Smith Kjølby.

"Vi ville have eleverne til at prøve ting af, begå fejl og bruge fejlene positivt til at lære noget nyt. Det var der nogle af dem, der havde brug for tid til at vænne sig til, men vi forsøgte at fremme den nye kultur gennem forskellige øvelser. Det kunne være spil, hvor man får en opgave, som man faktisk ikke kan lykkes med, fordi der er indlagt benspænd. Det kan være, at man ikke må tale, kun bruge den ene hånd, har bind for øjnene. Men der er ikke noget fagfagligt i opgaven, så der er mindre på spil for eleverne, og derfor bliver det ikke så slemt at begå fejl. Til gengæld bliver det sjovt".

Den konkrete undervisning kunne være bygget op om firemandsgrupper, hvor eleverne taler sammen om, hvordan for eksempel en problemregningsopgave skal løses. Så lavede de hver for sig et udkast, som de så igen talte sammen om, mens læreren lyttede med og guidede dem i den rigtige retning. Så lavede de et nyt udkast og tog en ny omgang elev til elev-feedback.

"Processen skal være sådan, at alle laver det rigtige til sidst, og at de selv kan styre, hvor meget hjælp de vil have", fortæller Jens Smith Kjølby.

"Men så giver det ikke mening at give en karakter på resultatet. I stedet fokuserer vi på processen, som også er læringen".

Feedback kræver mere forberedelse

Både Mie Søndergaard og Jens Smith Kjølby medgiver, at det kræver tid at arbejde så intenst med formativ feedback i stedet for karakterer. Men den tid er godt givet ud, siger de.

Lærere i Aarhus gør klar til en 'karakterfri' hverdag 

"Jeg kan se, at jeg har løftet de svage elever, og de fagligt stærke har også fået noget med sig. Jeg har haft faglige samtaler med dem, som jeg ellers ikke ville have haft", fortæller Mie Søndergaard.

"Når man så sidder med en elev, som har skrevet en stil til et 12-tal, ville man normalt give vedkommende det og så måske tilføje, at det var supergodt skrevet. Men hvor fedt er det for eleven? Det lærer man jo ikke noget nyt af. Her havde vi tiden til at løfte de gode endnu mere".

"Jeg oplever, at det også har virket for elever i den fagfaglige mellemgruppe, som ofte ikke får taget de skridt, der skal til for at rykke sig", siger Jens Smith Kjølby.

"De blokerer sig selv, fordi de ikke har det rigtige mindset for at flytte sig fagligt. De er bange for at fejle, nogle gange så meget, at de ikke tør spørge læreren, hvis der er noget, de ikke forstår. Det har vi arbejdet meget med, og det er i stort omfang lykkedes. Det er tidskrævende, men det er dæleme godt givet ud".

Leder: Samtale i stedet for tal?

Mie Søndergaard oplevede desuden, at eleverne fik en bedre forståelse og mere respekt for hendes arbejde, som et uventet resultat af feedbacksessionerne.

"Eleverne får mere respekt for lærerens arbejde og kunnen, når man sammen udvikler produktet, og de fornemmer, at man ønsker, at produktet bliver så godt som muligt", siger hun.

"Produktet fik mere værdi for eleverne, fordi vi havde brugt tid på det sammen, og de så, at jeg tog deres produkt alvorligt".

Tiden med eleverne i den formative feedback har understreget, hvor vigtigt relationsarbejdet er i skolen.

"Jeg kunne i det hele taget godt tænke mig, at vi fik mere tid til at arbejde på vores relationer til eleverne. Der skulle være relationslektioner i skemaet, det er langt vigtigere end nogle af de fag, de har i den vanvittige fagrække fra 7. klasse og fremefter", siger Jens Smith Kjølby.

Karakterer betød mindre - også ved afgangsprøverne

Corona kom som en kæp i hjulet på forsøget på skolerne i Aarhus Kommune, men begge lærere er ikke desto mindre overbeviste om, at det har været en succes.

"Jeg tror ikke, vi kan konkludere på det faglige, fordi vi har været igennem corona med alle de nedlukninger, det medførte", siger Jens Smith Kjølby. "Men vi kan helt konkret se elever, som bøvlede med skolen, og som nu har fået det langt nemmere".

"Og vi kan se, at eleverne tog det til sig, det her med at karakterer ikke skal fylde så meget", siger Mie Søndergaard. "For eksempel ville de have feedback på deres præstation til afgangsprøven, før de fik deres karakterer. Der var vist kun en, der gerne ville høre tallet først. Det plejer at være omvendt".

Forsøget har fået talt værdien af karakteren langt, langt ned - "for det er jo ikke den, det handler om", som Jens Smith Kjølby udtrykker det:

"Det understøtter læringen langt bedre, end hvis man går i skole for tallets skyld. Det fører til overfladelæring. Vi vil hellere understøtte dybdelæring - hvorfor er det, vi lærer, hvad skal vi bruge det til? Vil man identificere sig med et tal, eller vil man tilegne sig nogle kompetencer og noget viden, man skal bruge senere i sit liv?"

Rettet:  I artiklen i fagbladet Folkeskolen fremstår det fejlagtigt som om skolerne har fået dispensation fra kravene om standpunktskarakterer. Det er ikke rigtigt, oplyser projektleder i Aarhus Kommune Daniel Wilson - skolerne har hele tiden givet de to årlige standpunktskarakterer - det er kun karaktergivning derudover, bl.a. Gammelgaardsskolen har erstattet med anden feedback.

Redaktionen