Flere kommuner trækker overskrifter i øjeblikket med det ene mere storstilede it-projekt efter det andet.

Lektor på University College Copenhagen Ole Christensen, som forsker i brug af digitale medier i folkeskolen, mener, at investeringer i smart ny hardware er den helt forkerte vej at gå.

»Så længe vi primært fokuserer på genstande, så kommer vi aldrig til at udvikle pædagogisk praksis. Mange lærere har digitale medier hjemme, men bruger dem ikke i skolen. Vi har ikke lavet en mediekultur i skolen. Så lad være med blot at købe nyt, lær at bruge det, vi har«, siger han.

Kasper Koed, som er it-didaktisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler i København, er enig.

»Man må ikke nøjes med pseudopolitiske projekter, hvor fokus kommer til at ligge på teknologien som 'redningsplanken' i stedet for på den pædagogiske og didaktiske udfordring«.

Han finder det problematisk, at København investerer i interaktive tavler til alle.

»Erfaringerne gennem de sidste år har vist, at det er en tvivlsom investering, hvis der ikke samtidig er massivt fokus på resurser til professionsudvikling af lærerne lokalt. Udviklingen er nødvendig, for at lærerne kan tilpasse praksis og udnytte tavlernes potentiale - så de ikke ender som udvidede multimediale tavler uden reel interaktion fra eleverne«.

DLF: Ikke flere glimmerprojekter

DLF og formand Anders Bondo Christensen mener, at kommuner og skoler bør tænke sig om, før de investerer en masse penge i digitale medier.

»Det er vigtigt at have en plan for, hvordan lærerne kan bruge det aktivt i undervisningen. Ellers risikerer man at spilde en frygtelig masse penge«, siger han.

Regeringen har netop afsat 500 millioner kroner frem mod 2015 til en investering i it i folkeskolen.

KL har forpligtet sig til, at kommunerne til gengæld skal levere computere til alle elever og trådløst net på skolerne.

»De få resurser, der er i folkeskolen, bør man ikke kaste ud i glimmerprojekter, som velmenende firmaer stiller til rådighed. Lige nu er der stadig brug for viden om, hvordan it rent faktisk kan understøtte folkeskolen. Jeg tror, noget af det, man med fordel kunne bruge penge på, er, i stil med vores læseprojekt, at bringe viden ud til skolerne om, hvordan man bruger it på en god og lærerig måde«, siger Anders Bondo.

De 500 millioner skal primært bruges på digitale læremidler og udvikling af it-baserede læringsformer.

Det er det vigtigste sted at fokusere, mener lektor Ole Christensen.

»At man får trådløst net og computere på skolen, betyder jo bare, at skolerne har fået en vej at køre på. Men de har ikke lært noget om færdselsregler, indhold, formsprog, æstetik eller kultur. Det svarer til, at man giver dem en blyant uden at lære dem at skrive. Værktøjssiden skal selvfølgelig være i orden, men det er ikke svaret på den samfundsmæssige udfordring, eleverne skal uddannes til«.

Brug for mere forskning

Undervisningsminister Christine Antorini mener også, at der er brug for mere viden og forskning i brugen af it i folkeskolen.

Hun erkender, at snakken om it i folkeskolen først og fremmest er gået på hardware og software.

»Jeg er personligt meget mere interesseret i, hvordan man kan tænke undervisningsmetoder på nye måder, hvor it er helt integreret som en del af undervisningen, uanset hvilke fag man har«, siger Christine Antorini.

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl, mener til gengæld ikke, at kommunerne fokuserer for meget på it-isenkram.

»Jeg kender godt de undersøgelser, der viser, at nogle lærere bruger de interaktive tavler som almindelige tavler. Og det er da super ærgerligt, men jeg tror også, at skolerne selv tænker: 'Ej, hvor ærgerligt - vi kan bruge det langt mere effektivt'«.

De kommuner, der sætter interaktive tavler op lige nu, har formentlig også skrevet sig dette bag øret, mener hun. Og når det kommer til it-didaktik, må man heller ikke undervurdere lærerne, som er meget kompetente til at bruge it, siger Jane Findahl.

»Der er rigtig mange af dem, der bestræber sig på at blive bedre og få ny viden. Flere af lærerne erkender dog også, at eleverne har et forspring, fordi de er digitalt indfødte. Derfor er der heldigvis også mange, der ønsker at bringe elevernes it-kompetencer endnu mere i spil«, siger Jane Findahl.

Problemet er dog, at de fleste lærere ikke får tid eller mulighed for at kunne sætte sig ind i de nye teknologier, mener Anders Bondo, der bakkes op af Ole Christensen.

»Vi har brug for eksperimenter, hvor lærerne får tid til at udvikle. Danmarks Statistik har foretaget en undersøgelse, der viser, at det offentlige har købt meget ind, men der er ikke givet udviklingstid, så lærerne har ikke fået tid til at lære det at kende og få det til at fungere i en pædagogisk praksis. Det er aldrig blevet hverdag«, siger han.