Flow er en mental tilstand, hvor personen er fuldstændig opslugt i det, han eller hun beskæftiger sig med. Flow er en fornemmelse af energi, fuld involvering og succes med aktiviteten, og forskere peger på, at flowoplevelser i skolen hverdag har stor betydning for elevernes læring og trivsel. Men mange børn og unge oplever et skoleliv næsten helt uden flow. Deres hverdage i skolen er i stedet er præget af frustration eller kedsomhed, siger Emma Klingenberg i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Flow indeholder fem elementer, refererer hun:

1. Fuld koncentration og opmærksomhed,

2. Høj grad af indre motivation,

3. Udfordringer og kompetencer, som matcher,

4. Mulighed for mestring,

5. Manglende tids- og selvfornemmelse.

"Jeg er optaget af, hvordan jeg som lærer kan skabe rammer, hvor elever oplever flow, og jeg er optaget af, hvordan flow kan fremmes og måles, samt hvordan flowaktiviteter kan evalueres og udvikles - til gavn for elevernes læring og trivsel. Oplevelser med flow kan opstå i forbindelse med mange forskellige aktiviteter lige fra teater til færdighedsregning. Selv oplever jeg ofte at være i flow, når jeg løber orienteringsløb", fortæller hun.

Løb dig til flow

Orienteringsløb i skolen forbindes sædvanligvis med idræt, da aktiviteten er en del af fagets færdigheds- og vidensmål. Men de seneste års øgede fokus på motion og bevægelse i skolehverdagen lægger op til, at aktiviteter som orienteringsløb også kan indgå i de øvrige fag for eksempel matematik og natur/teknologi.

I projektet fokuserer Emma Klingenberg på orienteringsløb i en almendidaktisk kontekst. Projektet er tilrettelagt som et aktionslæringsforløb i en 5. klasse på en skole i Aarhus, og målet er at opbygge en praksisnær og lokalt forankret didaktik om brugen af orienteringsløb som flowfremmende aktivitet i undervisningen. I problemformuleringen lyder hendes spørgsmål derfor: Hvordan kan orienteringsløb som aktivitet anvendes og udvikles med henblik på at fremme flowoplevelser for elever i 5. klasse?

"Formålet med projektet er på baggrund af praksisundersøgelser at bidrage med viden i krydsfeltet mellem begreberne flow, orienteringsløb og undervisning. Det er - så vidt jeg har kunne orientere mig i eksisterende litteratur - et uberørt område, både hvad angår bachelorprojekter og skoleforskning i øvrigt. Et område, som til gengæld er vel belyst, er krydsfeltet mellem flow og undervisning", skriver Klingenberg.

Færdigheder og udfordringer

Mihaly Csikszentmihalyi, som i dag er professor ved Claremont Graduate University og direktør for Quality of Life Research Center, anses for at være ophavsmanden til flowteorien, og lektor Frans Ørsted Andersen fra DPU ved Aarhus Universitet har i flere danske udgivelser formidlet Csikszentmihalyis flowteori. "Ørsted Andersen forklarer, at flow er en udadrettet aktivitetsorienteret tilstand, hvor tids- og selvfornemmelse forsvinder, og hvor personen 'absorberes' i aktiviteten. Aktiviteten er udfordrede, men giver samtidig en fornemmelse af, at mestring er inden for rækkevidde", skiver Mette Klingenberg. Andersen.

"Csikszentmihalyis indledende forskning i flow byggede på interviews med enestående personligheder som elitesportsfolk, bjergbestigere, forskere og kunstnere. Men senere forskning bredte sig til alle samfundslag og aldersgrupper, og den viste, at flow er en universel tilstand, som kan genfindes hos alle mennesker til alle tider og i alle kulturer". Nogle oplever flow næsten hver dag, mens andre har langt mellem flowoplevelserne. Om man oplever flow afhænger i høj grad af, om udfordringen i den igangværende aktivitet matcher færdighederne hos udøveren", skriver Emma Klingenberg. Udover de fem flowelementerne nævner Ørsted Andersen en stribe andre kendetegne, som kan være tilstede, når der er tale om flow, for eksempel leg, nærvær, udsættelse af basale behov (for eksempel toiletbesøg og mad), læring, kreativitet, stolthed og nydelse.

"Er udøverens kompetenceniveau lavt, bør sværhedsgraden være tilsvarende lav, for at flowzonen rammes. Er sværhedsgraden for høj i forhold til kompetenceniveauet, vil man opleve stress, frustration eller måske ligefrem angst. Fra denne tilstand er der to veje at gå, for at komme tilbage i flowzonen. Enten kan sværhedsgraden sænkes eller kompetenceniveauet kan øges. Er sværhedsgraden til gengæld for lav vil det føre til kedsomhed, og vejen tilbage til flowzonen er at øge sværhedsgraden af opgaven", skriver Emma Klingenberg med reference til lektor Hans Henrik Knoop fra DPU. Forskning har vist, at muligheden for at opnå flow i undervisningen er størst, når læringsmiljøet er kendetegnet af såkaldte flowfaktorer:

1. Opstilling af klare og meningsfulde mål,

2. Feedback, det vil sige løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig,

3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden,

4. Fjernelse af distraherende faktorer,

5. Håndterbare, forståelige og præcise regler for aktiviteten.

Der findes ikke selvstændig forskning om krydsfeltet mellem flow og orienteringsløb. Men feltet belyses alligevel ad andre veje, siger Emma Klingenberg. "Talrige interviewes har vist, at sport har stort potentiale i forhold til at skabe flowoplevelser. Ørsted Andersen fremhæver eksplicit orienteringsløb som en sportsgren, der har særligt potentiale i forhold til at fremme flowoplevelser. Han bygger sin argumentation op på grundlag af i Csikszentmihalyi og Knoops flowunderstøttende faktorer, idet han peger på, at alle flowfaktorerne er til stede i orienteringsløb. I tillæg til de flowunderstøttende faktorer, peger han på at indre motivation i høj grad er tilstede som flowelement i orienteringsløb".

I et skema sammenligner Klingenberg flowfaktorer med kendetegn ved orienteringsløb:

 

FAKTORER SOM FREMMER FLOW 

KENDETEGN VED ORIENTERINGSLØB

Der er klare, meningsfulde mål Man skal finde posterne så hurtigt som muligt Feedback Man får hele tiden information om, hvordan det går med at finde posterne Balance mellem færdigheder og udfordringer Man løber en bane i passende sværhedsgrad Fjernelse af distraherende faktorer Man kan ikke snapchatte eller sende e-mails, mens man løber Håndterbare, forståelige og præcise regler Man skal følge kortet og finde posterne Høj grad af indre motivation Man løber orienteringsløb, fordi man kan lide det

Det virker - og det virker godt

Efter aktionsforløbet i 5.klasse - se beskrivelsen af interventionerne side 18 til 26 - opsummerer Emma Klingenberg en række pointer:

- Orienteringsløb på et skoleorienteringskort behøver ikke meget introduktion, da aktiviteten i høj grad er selv-instruerende. Kortet, reglerne og formålet er tilsyneladende let for eleverne at forstå.

- Både drenge og piger er optaget af at løbe orienteringsløb, og det kan skyldes, at aktiviteten indeholder elementer som tiltaler begge køn: Der er både en konkret opgave som skal løses, ved hjælp af konkret udstyr. Samtidig er der mulighed for socialt samvær med en makker.

- Tidspunktet på dagen har sandsynligvis betydning for, i hvor høj grad eleverne oplever, at de mister tidsfornemmelsen. Da tiden ikke bør være en distraherende faktor, skal der ikke gives en tidsramme for orienteringsløbet.

- Balancen mellem sværhedsgraden og elevernes evner er afgørende for orienteringsløbets flowpotentiale. Det er optimalt at ramme en sværhedsgrad, hvor eleverne det meste af tiden oplever, at de mestrer udfordringen, men hvor de en gang imellem skubbes ud i den optimale frustrationszone, hvor orienteringsløbet opleves en tand for svært. Her erfarer de, at succes kræver koncentration og fordybelse.

- Elevernes forudsætninger og rammefaktorerne omkring aktiviteten har betydning for, om eleverne oplever flow. Nogle af disse elevforudsætninger og rammefaktorer er uden for lærens indflydelse. Men læreren bør i videst mulig omfang tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, når orienteringsløbet tilrettelægges, og samtidigt tænke ind, hvordan rammefaktorerne bedst muligt kan underbygge flow.

"Min egen subjektive oplevelse af forløbet er meget positiv. At se eleverne fordybe sig i orienteringsaktiviteterne har givet mig inspiration til, hvordan flow kan fremmes gennem andre aktiviteter", siger Emma Klingenberg, som fortæller, at flow er blevet en central analysekategori i hendes daglige, ustrukturerede observationer og refleksioner. "Eksempelvis har jeg i samme klasse observeret flowlignende tilstande, når klassen har arbejdet med Gange-stratego og Magic Mixer". Gange-stratego er et spil, som er inspireret af kortspillet Stratego. På hvert kort er der et multiplikationsstykke, hvis produkt bestemmer kortets værdi. Klassen er delt op i to hold, og alle spiller samtidigt. Spillet foregår oftest udenfor. Magic Mixer er et terningespil, som kan spilles alene eller flere sammen. Det udfordrer eleverne i kreativ tænkning og problemløsning.

"Mange kolleger laver allerede forskellige former for orienteringsløb, men det har hidtil været på diverse oversigtskort og plantegninger. At der nu findes et rigtigt orienteringskort over skolens område vækker begejstring, og forhåbentlig kan det, samt de erfaringer, projektet har givet, bidrage til, at orienteringsaktiviteterne på skolen i endnu højere grad inddrages som flowfremmende aktivitet. Erfaringerne fra projektet kan bidrage til at kvalificere min daglige undervisningspraksis, både når jeg inddrager orienteringsløb, og når jeg udvikler andre flowfremmende aktiviteter. Desuden kan andre lærere og elever på skolen få glæde af såvel erfaringerne fra projektet som skoleorienteringskortet, der er et konkret produkt af projektet", skriver hun.

Fordybelse, engagement og virkelyst

Mette Klingenberg vil understøtte flow i undervisningen, da hun mener, at det er værdifuldt for eleverne at opleve fordybelse, engagement og virkelyst. "Finsk forskning viser, at gode koncentrations- og opmærksomhedsevner er vigtige forudsætninger for succes i uddannelseslivet, og flow kan ses som et middel til at nå målet om, at 'forberede eleverne til videre uddannelse'. Dette perspektiv på flow i skolen kan dog kritiseres for at være for snævert, hvis man tager udgangspunkt i et Klafki-inspireret dannelsesideal. En sådant ideal fordrer, at skolen og lærerne vil noget andet og mere end blot at forberede den opvoksende generation til videre uddannelse. Pædagogik bør, ifølge Klafki, ikke forfalde til at blive et instrument for den politiske magt. Flow bliver i denne optik udvandet, hvis de blot ses som et middel til at få samfundets tandhjul til at køre rundt".

Af folkeskolelovens formålsparagraf fremgår det, at folkeskolen skal give eleverne "lyst til at lære mere"; "fremme den enkelte elevs alsidige udvikling", og skabe rammer, som er præget af "fordybelse og virkelyst". Alle disse mål kan honoreres ved at skabe rammer, hvor eleverne kan opleve flow, mener Mette Klingenberg.

"Det skal ikke forstås sådan, at flow blot kan strøs ud over undervisningen som pædagogisk 'tryllestøv, der på magisk vis får dannelsen til at blomstre. Flow er ikke et let operationaliserbart begreb. Det opstår som biprodukt af engagement og kræver det rette match mellem faktorer som kompetencer, mål, rammer, feedback og mestring. I et didaktisk perspektiv er der ikke noget nyt i dette (kast blot et blik på Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel eller SMTTE-modellen", siger hun.

"Det nye, som flowbegrebet i min optik kan bidrage med, er en målestok for, om undervisningen gør det ved eleverne, som vi ønsker at den skal. Dannelse er meget svært - for ikke at sige umuligt - at måle, men flow kan bruges som en indikator for om grobunden for læring, trivsel og udvikling er til stede", slutter hun.

Se hele professionsbachelorprojektet: