Sådan siger en idrætslærer i et interview, der indgår i Anders Riget Juuls bachelorprojekt  "Inklusion af drenge med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk i idræt" fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via.

En elev fra udskolingen på samme skole siger om drenge af anden etnisk baggrund:

"Jeg kender nogen, som gik i Lyseng, hvor de gik til fodbold, og det syntes de var fint, men jeg tror bedre, at de kan spille i deres egen kultur. Altså, hvis en kammerat vil spille fodbold, så er det nemmere at spille med en, der har samme baggrund som ham".

Alene de to citater gør det aktuelt at spørge, som der gøres i bachelorprojektets problemformulering: "Hvilke udfordringer har drenge med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk i idrætsundervisningen? Hvordan kan man tage højde for det i undervisningsplanlægningen?"

Svaret giver langt fra sig selv, men gennem interview sammenholdt med teoretiske overvejelser på basis af værker af Merleau-Ponty, Bourdieu, Moser, Gilliam og Alenkjær, når Anders Riget Juul frem til, at 'drenge med anden etnisk og kulturel baggrund har en udfordring i idrætsundervisningen i, at deres idrætslige kulturtilegnelse, habitus, som erfares uden for skolen og foreningerne, ikke kan forenes med idrætsundervisningens Fælles Mål.'

"Denne idrætslige kulturtilegnelse og habitus, som præges i idrætslige felter uden for skole og foreningssammenhæng, giver dem en praktisk sans, der skaber større forskellighed til de doxaer, eller holdninger som efterspørges i idrætsforeningerne, og som præger Fælles Mål for idrætsundervisningen. Drenge med anden etnisk og kulturel baggrund har derfor en anden forudsætning for og en udfordring i, at skulle opfylde de fælles mål, da deres idrætslige kulturtilegnelse sker i felter, hvor den kulturelle kapital efterspørger en mere aggressiv spille- og væremåde," skriver Anders Riget Juul.

Fælles Mål indeholder begreber som fairplay, tolerance, normer og værdier i dansk idrætskultur, og kan generelt være vanskelige at opnå for elever, der ikke er i idrætsforeninger, og derfor ikke har gennemgået en idrætslig kulturtilegnelse, men udfordringen for drenge med anden etnisk og kulturel baggrund bliver ikke, at de mangler idrætslig kulturtilegnelse, men at deres idrætslige kulturtilegnelse foranlediger en praktisk sans, som kan komme til at stå i opposition til de normer og værdier, som findes i den danske idrætskultur, og som bliver en del af idrætsundervisningen.

"Når drenge med anden etnisk og kulturel baggrund giver udtryk for deres habitus og den erfarede idrætslige kulturtilegnelse, kan de opleve lærere med vidt forskellige tilgange til, hvordan disse udtryk skal håndteres i idrætsundervisningen. Ofte bliver de kulturelle udtryk sat sammen med forståelsen af adfærd, hvor drenge med anden etnisk og kulturel baggrund agerer anderledes end normalen. Udfordringen for drenge med anden etnisk og kulturel baggrund bliver i idrætsundervisningen, at nogle lærere vil kunne inkludere deres habitus og praktiske sans, mens andre i højere grad vil integrere eller i nogle tilfælde ekskludere". 

"Kan drengene med anden etnisk og kulturel baggrund ikke rekonfigurere deres identitet efter, hvad idrætslærerne forsøger at gøre gældende i deres idrætspraksis ud fra fælles mål, vil de møde en udfordring, når de lader deres praktik komme til syne i idrætsundervisningen, da læreren vil kunne føle sig nødsaget til i værste fald at ekskludere drengene," skriver Anders Riget Juul.

Konklusionen er derfor, at det er en udfordring for drenge med anden etnisk og kulturel baggrund at møde såvel inkluderende, integrerende som ekskluderende lærere i idræt.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA:  Inklusion af drenge med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk i idræt.