Sidste uges valg til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening blev afgjort af Lærerforeningens 75 lokale kredses anbefalinger til, hvem lærerne skulle stemme på. 

Sådan lyder det fra flere af de kandidater, der ikke fik stemmer nok til at få en af de 18 pladser, der var på valg tirsdag i sidste uge. 

Forløbet bliver både kritiseret for, at lærerne ikke sætter sig nok ind i kandidaterne, de har mulighed for at stemme på - og for, at kredsene favoriserer deres lokale kandidater.

Lærerne stemte lokalt, da de valgte DLF's nye ledelse 

Sjøberg: Mange kandidater har ført til lokalpatriotisme

Valgets store overraskelse var, at formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg ikke opnåede genvalg. Hun mener, at det store antal af kandidater fik betydning for den måde, kredsene agerede på i valgkampen.

"De mange kandidater har gjort, at lokalpatriotismen virkelig er trådt frem. Kredsene har lagt alle kræfter i for at støtte deres lokale kandidat. Det kan vi også se ved, at vi har fået sådan en flot stemmeprocent", siger hun og refererer til valgdeltagelsen, der var den højeste i 36 år. 

Selvom Jeanette Sjøberg fik flest stemmer i tre kredse, endte hun med at være 200 stemmer fra at kunne fortsætte i hovedstyrelsen. Hun fortæller, at otte kredsformænd nævnte hende blandt de kandidater, de anbefalede deres medlemmer at stemme på. Men hun vidste på forhånd, at hun havde brug for stemmer landet over. 

"Men det har været svært at få ved dette valg, når den lokale kandidat har støvsuget alle stemmerne og dermed medvirket til, at der skulle et ekstrahøjt stemmetal til ved dette valg", siger hun.

Seks nye valgt ind i DLF's ledelse - se hovedstyrelsen her

Den nu afgående formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening mener, at kredsenes store indflydelse hænger sammen med, at lærerne ikke kender kandidaterne.

"Man kan foretage mange analyser, men sket er sket. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at medlemmerne vidste, hvem vi var og kendte vores indsats for foreningen.  Så ville valget ikke være så afhængig af kredsene og tillidsrepræsentanternes indsats. Og på den måde ville det mere være et reelt landsvalg". 

Jeanette Sjøberg håber, at man i den kommende hovedstyrelsesperiode vil diskutere både valgsystemet og hovedstyrelsens rolle. 

"Vi skal tage diskussionen op om, hvad det er, vi vil med et hovedstyrelsesvalg. Er vi valgt, fordi det handler om, at vi skal servicere baglandet? Vi hører fra rigtigt mange kredse, at de oplever, at det er vigtigst for dem, fordi det sikrer koblingen mellem det lokale og det centrale. Omvendt vil jeg også sige, at det er utroligt vigtigt, at hovedstyrelsen skal være en landsledelse, der tænker på, hvad der er bedst for landet og ikke altid kun lige i egen lille andedam. Hvis man skal være visionær, så er det til tider nogle andre overvejelser. Men vi skal selvfølgelig ikke glemme, at skoleverdenen ser meget forskellig ud i landets 98 kommuner", siger hun og tilføjer et muligt bud på en ændring af valgmodellen. 

"Det kan godt være, at man skal have nogen kandidater, der dækker det lokale behov, og nogle andre kandidater med et bredere formål. Så er vi måske ude i et listevalg", siger hun.

Kandidat: Lav valget om til et regionsvalg med en rigtig valgkamp

Medlem af kredsstyrelsen i Silkeborg Lærerforening Henrik Steffens fik med sine omkring 5.000 stemmer færrest stemmer af alle kandidater. Han er samtidig den eneste, der oplevede at få færre stemmer i sin egen kreds end en kandidat fra en anden kreds. På sin hjemmebane i Silkeborg måtte han nemlig se sig slået af formand for overenskomstudvalget i Lærerforeningen og kandidat i Aarhus Gordon Ørskov Madsen.

Ingen børnehaveklasseleder i DLF's ledelse

Det er der ifølge Henrik Steffens en logisk årsag til. Silkeborg Lærerforening anbefalede nemlig lærerne at stemme på Gordon Ørskov Madsen.

"Det var klart fra starten, at det var umuligt at blive valgt, når man ikke har kredsstyrelsen og gruppen af tillidsrepræsentanter bag sig. Så har du ikke en chance for at blive valgt. Når lærerne har fået at vide, at nu skulle de altså stemme, så har de kigget over på deres tillidsrepræsentant og spurgt, hvem de skulle stemme på. Og så har tillidsrepræsentanten sagt 'jeg anbefaler Gordon'. I nogle tilfælde har de også nævnt, at jeg var en mulighed", fortæller han.

"Der er ikke tradition for, at vi kandidater kommer ud og debatterer med hinanden. Jeg har i høj grad savnet, at jeg og de andre kandidater er blevet udfordret på vores positioner og holdninger. Når man kalder det en valgkamp, så det er paradoksalt, at der jo ikke rigtigt var nogen valgkamp, hvor vi mødtes", lyder det fra Henrik Steffens.

Derfor kunne det være en ide at lave valget om til et regionsvalg, foreslår  Henrik Steffens.

"Så kunne man samle alle regionens kandidater til nogle valgmøder. Her er det ikke sikkert, at de almindelige lærere ville dukke op, men det skulle i hvert fald være for regionens tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer", siger han og understreger, at han endnu ikke har tænkt forslaget grundigt igennem.

Valgkamp vil have mere substans

Men ifølge ham vil vælgermøder skabe mere fokus på substans.

"Jeg har i høj grad manglet substans i valgkampen. Alle har skrevet de rigtige ting, men der er jo ikke nogen, der kommer ind til benet og svarer på, hvad de reelt mener. Hvad vil det eksempelvis sige, at man vil have en resursebindende central aftale? Det kan være mange ting", siger han. 

DLF's hovedstyrelse bliver mere mandsdomineret 

Kjell Nilsson fra Københavns Lærerforening er enig i, at det må have været en udfordring for lærerne at se forskel på de mange kandidater. Han peger blandt andet på sig selv som en kandidat, der skiller sig ud fra mængden.

Men det har måske været svært for den almindelige lærer at se i løbet af valgkampen. 

"Alle kandidater siger og skriver, at de vil have arbejdstidsaftale, men det er mit klare indtryk, at Lars Holmboe, Mads Alnor, Henrik Steffens og jeg var dem, der var parat til at gå længst i forhold til at være klar til at sige, at det er KL, der har et problem, hvis de igen ikke er klar til at indgå en aftale. Men det kan nok være svært at se, hvis ikke man følger rigtigt godt med", siger han. 

Kjell Nilsson var en af tre kandidater fra Københavns Lærerforening. Her anbefalede kredsen deres medlemmer at stemme på en af deres lokale kandidater. Men de tre kandidater mødtes kun én gang til debat.

"Men det var ikke særlig velbesøgt. Jeg kunne godt have tænkt mig at have fået nogle invitationer til at komme ud på nogle skoler", siger han.

Modsat Henrik Steffens ønsker Kjell Nilsson at fastholde, at alle lærere skal have mulighed for at stemme på samtlige kandidater. 

Sjøberg om overraskende farvel til hovedstyrelsen: "Det er træls, men det er vilkårene" 

Til gengæld tror han, at det kan være forvirrende for mange, at man har hele 18 stemmer til valget.

"Jeg tror, at det har overrasket og forvirret mange. Vi kan jo se, at der er en del, der ikke har brugt alle deres stemmer", siger han og refererer til, at der var 36.000 stemmer, der ikke blev brugt. Han mener derfor, at valgsystemet næste gang skal gøre det tydeligere for lærerne, at de har mulighed for at bruge alle 18 stemmer, så der ikke er nogen stemmer der går tabt ved en misforståelse. 

Kandidat: Kredse har ikke delt mit materiale ud

For tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds og nuværende lærer på Højelse Skole i Køge Kommune Bob Bohlbro var første møde med valgmetoderne ved et hovedstyrelsesvalg ikke en positiv oplevelse. 

Han siger, at han ikke er overrasket over kredsenes store indflydelse. Han er til gengæld overrasket over, i hvilken grad kredsens har promoveret deres egen kandidat og holdt andre kandidater ude af billedet. 

"Jeg prøvede at føre valgkamp, som Danmarks Lærerforening anbefaler. Hvis man vil nå ud til medlemmerne, så kan man sende sit materiale til kredsene, som er forpligtiget til at dele det ligeligt, så medlemmerne får lige muligheder for at vælge mellem de kandidater, der har sendt materiale", siger han og fortsætter: 

"Desværre viser det sig, at det var yderst få kredse, der enten havde lagt materialet ud på skolerne eller lagt materialet ud på deres hjemmeside. Næsten alle kredse valgte kun at reklamere for deres egen kandidat. Nogen har knap nok reklameret med, at der var hovedstyrelsesvalg, men nærmest bare haft kredsens kandidat som et helt tema. Nogle har sendt mails ud til deres medlemmer uden tekst, men bare med plakater for deres kandidat", siger han og fortæller, at han sendte sit materiale til alle foreningens 75 kredse. 

Bob Bohlbro oplevede også en valgkamp, hvor det har været rigtigt svært at komme på besøg på skoler eller andre medlemsarrangementer. 

"Jeg skrev til en masse kredse og spurgte, om jeg måtte komme ud for at præsentere mig selv. Men svaret var, at de ikke var interesserede, fordi de ville pege på nogle andre. Jeg har ikke noget imod, at kredsene anbefaler nogen. Problemet er, at rigtigt mange kredse ikke har lyttet til kandidaterne. De har bare valgt en kandidat på forhånd", fortæller han. 

"Jeg er blevet snydt for en demokratisk proces"

Undervejs i valgkampen oplevede Bob Bohlbro, hvad han kalder for to positive oplevelser i form af to valgmøder. Ét i sin egen kreds i Køge og Stevns for kredsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter,  og så blev han også inviteret til Roskilde til et åbent møde sammen med Bjørn Hansen, der var opstillet i Holbæk Lærerkreds. 

Efter valget fortæller han, at han ikke er bitter over valgresultatet. Han er bitter over måden, valget bliver ført på.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg var blevet valgt, hvis det var foregået med ærlighed. Jeg er ikke som sådan blevet snydt for stemmer. Jeg er blevet snydt for en demokratisk proces", siger han. 

DLF vil kigge på valgsystemet

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Lærerforening og kandidat i Næstved Lærerkreds Thomas Andreasen ønsker ikke at kommentere konkret på det netop overståede valg. Men han oplyser, at det allerede er blevet besluttet, at arbejdsmiljø- og organisationsudvalget skal tage et kig på den nuværende valgmodel.

"Det er naturligt at tage diskussionen efter et hovedstyrelsesvalg med historisk mange kandidater og en høj stemmeprocent. Og Anders Bondo gav allerede tilbage på kongressen i oktober tilsagn om, at vi skal kigge på fordele og ulemper ved det nuværende system og andre modeller," siger han.