Solidariteten har trange kår. Hvis altså solidaritet indbefatter, at danske folkeskolelærere skal stimle sammen til 1. maj-arrangementer landet over for at synge slagsange og tage del i den fælles kamp for arbejdernes rettigheder.

I 82 at landets kommuner skal eleverne nemlig i skole 1. maj, og det betyder som bekendt, at de fleste lærere skal på arbejde det meste af dagen.

Det viser Folkeskolens gennemgang af kommunernes feriekalendere for 2023.

Gennemgangen viser også, at langt de fleste kommuner med kampdagsfri ligger på Sjælland. 1. maj-fri er med udbredt i de københavnske forstæder og i selve hovedstaden. På den anden side af Storebælt er det kun Middelfart og Aarhus, der holder skolerne lukket.

“Jeg går heller ikke til grundlovsarrangementer på grundlovsdag”

Jonas Albrecht Karmann fra Albertlund lidt uden for København er en af de lærere, der har haft fri 1. maj i hele sin karriere. Dagen i dag skal dog ikke bruges på den faglige kamp, men på et lægebesøg og en kold øl i haven, hvis vejret er til det, fortæller han.

“Mine forældre tog mig tit med til 1. maj i Fælledparken, da jeg vil barn, og vi stod ved søerne og så kommunisterne kaste æg efter Glistrup. Og da jeg var yngre, var jeg i tit i Fælledparken for at fejre 1. maj med venner. Men da jeg blev lærer, blev det lidt belastende at møde sine udskolingselever, der var stangbacardi”, siger Jonas Albrecht Karmann, der ikke har været til nogen 1.-maj-arrangementer, siden han blev lærer.

“Jeg tænker, at det er fint at markere arbejdernes kampdag, men for mig er det en fridag som alle andre, og det er ikke noget, jeg tager aktivt del i. Jeg går heller ikke til grundlovsarrangementer på grundlovsdag”, siger han.

1. maj er for østdanskere

Arbejderbevægelsens røde faner har historiske rødder, der strækker sig i den østlige retning, og noget af det samme gør sig gældende for skolernes tendens til at holde lukket 1. maj.

Danmarks østligste kommune, Bornholm, giver eleverne fri på kampdagen, og det samme gør Roskilde og Halsnæs, der sammen med kommunerne omkring hovedstaden bidrager til et billede af en klart østdansk overvægt af 1. maj-fri.

Arbejderbevægelsen har historisk set desuden været tæt forbundet med venstrefløjen og Socialdemokratiet, og med en enkelt undtagelse er det da også netop Socialdemokratiet og Enhedslisten, der fik flest stemmer ved seneste kommunalvalg i 1. maj-fri-kommunerne.

Undtagelsen er Hørsholm Kommune, hvor Konservative var det parti, der fik flest stemmer i 2021 og også løb med borgmesterposten.

Middelfart har fri 1. maj for første gang

Folkeskolelærerne i Middelfart er nogle af dem, der har fri i dag, men sådan plejer det ikke at være.

Det fortæller formand for Vends Herreds Lærerkreds Mads Alnor.

“Jeg kan ikke huske, at vi tidligere har haft fri 1. maj, så læreren har aldrig haft mulighed for at kunne deltage i faglige arrangementer, fordi de altid har været på arbejde”, siger kredsformanden.

Selv skal han markere arbejdernes kampdag i Kongens Have i Odense, hvor den fynske afdeling af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH Fyn) folder de røde faner ud i selskab med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Lokalafdelingen har ikke haft resurserne og mandskabet til selv at stable et 1. maj- arrangement på benene i Middelfart fortæller kredsformanden. Men mange af hans lærerkolleger i Middelfart bor i Fredericia, Odense og Assens, og hvis de vil markere kampdagen, er der masser muligheder alligevel, vurderer Mads Alnor og tilføjer, “Så er Fyn jo heller ikke større”.

Kredsformanden regner med, at fridagen vil få lidt flere kolleger ud under fanerne.

“Der vil da helt sikkert være nogle lærere med et fagligt engagement, som vil benytte fridagen til at komme til et fagligt arrangement, men der vil også mange, der ikke gør. Sådan er det jo for alle faggrupper.

Lærer i København:
“Det er mere en slags folkefest”

I København har folkeskolerne også lukket i anledning af arbejdernes internationale kampdag, men lærer Johan Elkjær fra Blågård Skole møder alligevel klokken 8.

I dag er arbejdspladsen Københavns Lærerforenings telt i Fælledparken, hvor han skal starte dagen med at lave plancher, der sætter fokus på ti-året for lockouten, fortæller han.

Han synes, at det kunne være hyggeligt, hvis kollegerne kom forbi teltet i Fælledparken, og han håber på at se mange af dem, men han forventer ikke et stort fremmøde.

“1. maj er ikke noget, der bliver snakket meget om på skolen, og det er ikke noget, som vi har vendt vrangen ud på os selv for at gøre opmærksom på. Der er mange andre faglige indsatser, der er vigtigere. 1. maj er mere en kulturel begivenhed, en slags folkefest”, siger han.

Selv i Socialdemokraternes historiske højborg København, hvor mange af de faglige forbund har deres hovedsæde, var det først efter lockouten i 2013, at Lærerforeningen fik sit eget telt i Fælledparken, fortæller Johan Elkær. Men han mener, at det er positivt, at Lærerforeningen markerer dagen.

“1. maj er jo en påmindelse om, at fagforeningerne stadig er på landkortet, og at de arbejder sammen på tværs af fag. Og det synes jeg er vigtigt at markere”, siger Johan Elkær.

“Jeg tror da, at en del lærere har fået øjnene op for, at vi har flere udfordringer til fælles med andre faggrupper, end vi havde tænkt på før 2013. For eksempel har vi rekrutteringsudfordringer til fælles med pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, og det bliver brug som en undskyldning for at ansætte ufaglærte i faglærte stillinger”, siger han.