Aarhus Kommune har bakket Rani Hørlyck op i forløbet, og at det var hende selv, der ønskede en fratrædelse.
Sådan lød det lørdag i JP Aarhus fra forvaltningschef i Børn og Unge i Aarhus Kommune Ole Kiil Jacobsen.
I artiklen udtaler forvaltningschefen også, at kommunen ”hele vejen igennem holdt fast i, at vi ikke mener, der har fundet bevidst snyd sted på Søndervangskolen”.
Folkeskolen har bedt Ole Kiil Jacobsen uddybe, hvad han mener med, at kommunen har bakket op om den nu tidligere leder på Søndervangskolen.
Hvad mener du med, at I har bakket op om Rani Hørlyck?
”Vi bakker vores skoleledere op, og vi bakkede også Rani op. Samtidig var der, som alle ved, udfordringer på Søndervang. Det var baggrunden for, at vi satte en ekstern undersøgelse i gang for at få dem be- og afkræftet”.
”Det synes jeg godt, at man kan se som en opbakning i den situation, vi var i. Derudover var der et forløb, som endte med, at Rani tog sin afsked. Men det er en personalesag, jeg ikke kan udtale mig om”, siger Ole Kiil Jacobsen.
Forvaltningschef: Sag med stærke stemmer
Kan du blive mere konkret på, i hvilke dele af sagen, I har bakket op?
”Jeg mener, at det at lade nogle eksterne belyse, hvad der er op og ned, og herunder hvad der kan dokumenteres og ikke dokumenteres, har været et led i opbakningen. Det var en ophedet diskussion omkring Søndervangskolen på det tidspunkt. Så opbakningen skal ses i den konkrete sammenhæng”, siger han og fortæller videre:
”Når man er i en konfliktsituation med stærke stemmer, der mener det ene og stærke stemmer, der mener noget andet, så var vores strategi i forhold til at skabe opbakning til skoleledelsen at få nogle, der ikke kunne beskyldes for at have en interesse, til at vurdere klagepunkterne. Og jeg ved godt, at der også har været en diskussion af den del”, lyder det med henvisning til den kritik, der siden har været af den uvildige undersøgelse.
Tre af lærerne, som deltog i undersøgelsen, undrede sig over for Folkeskolen over, at deres fortællinger ikke fremgik af den endelig rapport. I rapporten fra konsulentfirmaet Pluss Leadership var der ikke nogen lærere, der fortalte, at de havde hjulpet deres elever mere end det tilladte frem mod de mundtlige prøver. Men det var ikke sandt, lød det fra de tre lærere. De havde nemlig fortalt konsulentfirmaet, at de havde hjulpet deres elever meget mere, end de måtte.
Senere kritiserede 16 nuværende og tidligere lærere på Søndervangskolen kommunen for at fortie ”den rigtige historie om Søndervangskolen”, og at den uvildige undersøgelse for at være "som et bestillingsarbejde - i ordets værst tænkelige betydning".
Ingen anledning til at tro, at det var bevidst
Folkeskolen har også bedt Ole Kiil Jacobsen forklare, hvad der ligger bag, at det er forvaltningens vurdering i JP Aarhus, at der ikke har været bevidst snydt på Søndervangskolen.
”Ordet 'bevidst' var journalistens. Ordret snyd har været et fremtrædende ord i dækningen af det her. Vi plejer at sige, at vi ikke kan finde indikationer på, at der er foregået et bevidst forsøg på at omgå gældende regler. Kan vi så bevise, om der ikke har været forsøg på at omgå reglerne? Nej, men de samtaler, vi har haft med medarbejdere og ledere på vores skoler, giver os ikke anledning til at tro, at der er nogen, der bevidst har forsøgt omgå reglerne”, siger han.
”Jeg ved godt, at der er nogen blandt medarbejderne derude, som har en anden opfattelse. Dér må jeg bare sige, at det er blevet undersøgt eksternt, og det er de konklusioner, jeg læner mig op ad”, tilføjer han.
Ole Kiil Jacobsen fortæller, at han til gengæld mener, at det er dokumenteret, at både Søndervangskolen og flere andre af kommunens skoler ikke har haft styr på dokumentationen for, hvor mange elever der gået til prøve på særlige vilkår, der giver adgang til ekstra tid – og hvorfor de er gået til prøve på særlige vilkår.
”Det samlede billede er, at der ikke har været styr på regler, og at der mangler dokumentation og skriftlighed, og det gælder for rigtigt mange af vores skoler”, siger Ole Kiil Jacobsen.
Bevidst snyd kræver meget klare tegn
Folkeskolen spurgte tilbage i december Pluss Leadership, om det var opdraget for deres undersøgelse at vurdere, om eventuelle regelbrud var bevidste.
Det svarede konsulentfirmaet ikke direkte på, men svarede i stedet skriftligt, at opdraget var ”at afdække, hvad der er sket i forhold til konkrete forhold og vurdere, hvorvidt der er en systematisk praksis, der sandsynliggør, om de konkrete forhold har fundet sted, og hvorvidt forholdene er historiske eller gældende praksis”.
Nu tidligere Venstremedlem i børn og unge-udvalget i Aarhus Hans Skou havde inden da udtalt til Folkeskolen, at det ikke var konsulentfirmaets opgave at placere et ansvar.
Er det din opfattelse, at den eksterne undersøgelse har undersøgt, om det var bevidst snyd eller ej?
”Undersøgelsen siger, at den ikke har kunnet finde indikationer på det, og så er vi er dér, hvor vi siger, at der skal være kraftige tegn på, at nogen har haft en intention om et eller andet. Dér siger undersøgelsen, at de klare tegn kan de ikke finde. Og så vi siger på den baggrund, at det kan ikke bevises”, siger Ole Kiil Jacobsen.
Tilføjet den 25/06 kl. 11.11
Politiker: Vi kender ikke forvaltningens signaler til Søndervangskolen
Medlem af børn og unge-udvalget i Aarhus Kommune Eva Borchorst Mejnertz (S), som indtil kommunalvalget i november var formand for udvalget, var også i weekenden ude med et forsvar af den tidligere ledelse på Søndervangskolen i JP Aarhus.
Her slog hun fast, at hun ”på intet tidspunkt (har) tænkt, at der er nogen, som har handlet i ond tro” på Søndervangskolen, og at hun mener, at skolen ”har været udsat for en form for hetz”.
Hvad bygger du dine udtalelser om, at skolen har været udsat for en hetz, og at skolen ikke handlede i ond tro?
”Når jeg siger hetz, handler det om, at sagens kompleksitet har gjort, at der har været en bred fortælling om, at ledelsen har haft onde intentioner om at snyde sig til gode resultater. Jeg mener, at det er vigtigt at holde anklagerne i to adskilte spor. I forhold til prøvetiden har jeg en fornemmelse af, at det meget vel kunne være gjort på andre skoler, især hvis der har været nogle signaler oppe fra i forhold til, hvordan man skulle tolke reglerne. Den anden del handler om arbejdsmiljøet, og det mener jeg bestemt, at man kan kritisere. Min tolkning er, at det er den del, der i sidste ende medførte, at ledelsen valgte at gå”.
Men både nuværende og tidligere lærere på skolen har netop anklaget ledelsen for bevidst at snyde ved fx at give ekstra tid til eleverne, og skolen fik jo allerede efter prøverne i 2016 at vide, at man ikke måtte give alle elever ekstra tid. Alligevel gav man igen året efter alle elever ekstra tid. Hvad siger det dig?
”Det er ikke sådan, at vi bare kan sige, at man har gjort alt godt på skolen. Men der er et felt, vi ikke kan se, og det er det felt, der er ovenover skolens ledelse. Vi ved ikke, i hvilket omfang ledelsen på Søndervangskolen gik til deres forvaltningsledelse, og hvad de har fået at vide”.
