Folkeskolen kunne i sidste uge afsløre, at det var meget overraskende læsning for især tre lærere at læse rapporten fra Pluss Leadership, der står bag den uvildige undersøgelse af anklagerne om snyd på Søndervangskolen i Aarhus.

De tre lærere har deltaget i undersøgelsen og har til Folkeskolen oplyst, at de overfor konsulentfirmaet hver især indrømmet at have hjulpet eleverne op til de mundtlige prøver langt mere, end reglerne tillader det. Og at det skete med ledelsens kendskab og på direkte opfordring.

Men ingen af de tre læreres indrømmelser er at finde i rapporten fra Pluss Leadership. I stedet fremgår det, at en del lærere medgiver, "at være gået forholdsvis langt i den prøveforberedende undervisning, men ikke nødvendigvis ud over det tilladte".

Lærere kritiserer Søndervangsrapport: Hvor er vores indrømmelser blevet af? 

Pluss: Fortællinger er krydsrefereret med andre fortællinger

Redaktionen har spurgt konsulentfirmaet, om de kan bekræfte, at der er lærere, der i undersøgelsen har fortalt, at de selv mener, de gået længere end det tilladte i den prøveforberedende undervisning i forbindelse med de mundtlige prøver.

Det svarer Pluss Leadership ikke direkte på i sit svar. I stedet forklares det, hvordan konsulentfirmaet har forsøgt at verificere de udsagn, der indgår i undersøgelsen.

"Fortællingerne har vi dels sammenholdt med tidligere afgivne forklaringer, dels krydsrefereret med øvrige fortællinger for at se, om det kunne tyde på, at der har været en systematisk praksis for forberedelse af eleverne til de mundtlige prøver", skriver Pluss Leadership i sit svar til Folkeskolen.

Søndervangskolen: Konsulentfirma finder "sandsynlige uregelmæssigheder" ved prøver, belastende arbejdsmiljø og utilstrækkelige tilsyn

Screenshots har ikke indgået som dokumentation  

Folkeskolen har også beskrevet, at konsulentfirmaet er blevet forelagt screenshots fra en messengertråd, der viser, at lærerens elever var bekendt med, at der var andre lærere på skolen, der mente, at det var at gå langt over grænsen, at de fik så meget hjælp.

Ifølge redaktionens oplysninger er konsulentfirmaet også blevet forevist screenshots af yderligere en messengertråd om, at vedkommende lavede eksamenstræning med eleverne på mindst én lørdag og et facebookopslag om eksamenstræning i Kristi himmelfartsferien og på Grundlovsdag i 2019.

Messengertrådene indgår midlertidig ikke som en del af dokumentationen i undersøgelsen, lyder det fra konsulentfirmaet.

"Verificering af udsagn i fx Messenger-tråde med elever kan kun lade sig gøre ved at kontakte samtlige elever i de pågældende år og fag. Det har vi af etiske årsager undladt, da elever ikke har andel i, hvad der er foregået på skolen, og da elever ikke skal afkræves at forholde sig til det skete", skriver Pluss Leadership.

Pluss: Vi har undersøgt, om fabrikerede klager var praksis på skolen

Tidligere lærer på Søndervangskolen Martin Haaning var også stærkt forundret over, at konsulentfirmaet ikke kunne vurdere, om der er hold i hans påstand om, at ledelsen havde kendskab til, at han imod reglerne i 2016 fabrikerede fem elevklager over elevernes karakterer ved prøven i dansk skriftlig fremstilling.

I rapporten konkluderes det, at der ikke er tvivl om, at Martin Haaning står bag anklagerne, fordi han selv har erkendt det.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske

Men det er derimod ikke muligt for konsulentfirmaet at fastslå om Martin Haanings udlægning om, at det skete "på direkte opfordring" fra ledelsen er sand. For anklagerne afvises af den nu tidligere skoleleder, og derfor er det ifølge konsulentfirmaet "påstand mod påstand".

Folkeskolen har hertil spurgt, om konsulentfirmaet finder det plausibelt, at skolens ledelse ikke har haft kendskab til, at en af deres lærere har fabrikeret elevklagerne, der blev videresendt til censor.

Dette forholder Pluss Leadership sig ikke direkte i deres svar. I stedet skriver konsulentfirmaet, at det har været deres opgave at undersøge, om fabrikerede elevklager har været praksis på skolen.  

"Der er to forhold i sagen om klager over prøveresultat. Det første omhandler de fem klager fra skoleåret 2015/2016 i faget dansk, og den sag er gennemgået af Forvaltningen i forbindelse med henvendelsen i 2019 fra tidligere medarbejdere. Det andet forhold er, hvorvidt det har været praksis på skolen at udarbejde klager over prøveresultater. Udover de fem ovennævnte klager er vi ikke stødt på fortællinger eller data, der understøtter, at der skulle være andre 'lærerfabrikerede' klager", svarer Pluss Leadership.

Pluss: Burde have været under tilsyn allerede i 2017

Redaktionen har også spurgt til, hvorfor konsulentfirmaet i rapporten ikke kommenterer på, at alle skolens elever fik ekstra tid til læse- og retskrivningsprøven i 2017, selvom forvaltningen allerede året forinden havde slået fast, at dette var imod reglerne.

I stedet konkluderes det alene i rapporten, at der med "en vis sandsynlighed var væsentlige overskridelser i alle fag i 2016, og at det samme gjorde sig gældende ved danskprøverne i 2017".

Dokumentation: Søndervangskolens elever fik ekstra tid ved danskprøver i 2017 - og ved alle selvrettende prøver i 2016

Konkret har redaktionen spurgt:

- Hvorfor tages der ikke tages stilling til det misforhold, der ligger i, at eleverne fik ekstra tid ved de to danskprøver i 2017, selvom om skolens ledelse i 2016 bliver gjort opmærksom på, at skolen har foretaget en fejlagtig tolkning af reglerne for mulighed for at give ekstra?

Heller ikke her er der et direkte svar. I sit svar retter konsulentfirmaet fokus mod forvaltningen og skriver, at børn og unge-forvaltningen burde have haft skolens prøver under skærpet tilsyn allerede i 2017. Pluss Leadership forholder til gengæld ikke til, hvorfor man ikke i rapporten adresserer, at overtrædelserne i 2017 skete efter, at det svar slået fast, at det var imod reglerne at give samtlige elever ekstra tid.

Ikke en undersøgelse af bevist snyd

Tidligere skoleleder på skolen Rani Hørlyck har både i medier og på sin egen Facebookprofil efter offentliggørelsen af konklusionerne udtalt, at hun især hæfter sig ved, at "der ikke er blevet dokumenteret bevidst snyd".

Folkeskolen har herpå spurgt Pluss Leadership, om det har været konsulentfirmaets opdrag at undersøge, "om der har været tale om bevidst snyd på Søndervangskolen".

"Det (har, red.) været undersøgelsens opdrag at afdække, hvad der er sket i forhold til konkrete forhold og vurdere, hvorvidt der er en systematisk praksis, der sandsynliggør, om de konkrete forhold har fundet sted, og hvorvidt forholdene er historiske eller gældende praksis", lyder svaret fra konsulentfirmaet.

Det vil Aarhus-politikerne gøre efter Søndervangsrapporten 

Redaktionen har også ønsket svar på, om det har været konsulentfirmaets opgave "at placere et ansvar for de uregelmæssigheder, det sandsynliggøres, at der har fundet sted".

Dette svarer Pluss Leadership ikke selvstændigt på, men henviser i stedet til ovenstående svar på spørgsmål om bevidst snyd.  

Venstremedlem i børn og unge-udvalget i Aarhus Hans Skou har også tidligere udtalt til Folkeskolen, at det ikke var konsulentfirmaets opgave at placere et ansvar.

Byrådsmedlem undrer sig over konklusion om trivselsmåling

Det konservative byrådsmedlem i Aarhus Mette Skautrup har fortalt i et interview til Folkeskolen, at hun efter at have læst konklusionerne fra den uvildige undersøgelse sad tilbage med en række spørgsmål.

Mette Skautrup havde blandt andet svært ved at forstå, hvorfor konsulentfirmaet ikke kan vurdere, om ledelsen på Søndervangskolen har forsøgt at manipulere skolens elever til at svare mest muligt positivt i de årlige trivselsmålinger.

"Der er jo udtalelser fra lærere, der siger, at de har oplevet, at eleverne bliver påvirket til at svare noget bestemt", har hun undrede sagt til Folkeskolen.

Men i rapporten konstateres det blot, at gennemførelsen er "ikke altid sker på en sådan måde, at lærere har følt sig trygge ved den".

Til gengæld fremgår det også i rapporten, at konsulentfirmaet er blevet præsenteret for fortællinger "om, at en afdelingsleder har forestået introduktion og forklaring på en måde, der ikke er blevet oplevet som neutral, knytter sig særligt til indskoling og udskoling".

Lærere: Skolen fifler sig også til højere elevtrivsel og forældretilfredshed

Redaktionen har herpå spurgt Pluss Leadership, hvorfor det ikke vurderes, at der er mulighed for, at afdelingsleder i indskoling og udskoling i gennemførelsen af elevtrivselsmålingerne har overtrådt reglerne, når nogle lærere siger, at de har oplevet, at eleverne i deres optik er blevet påvirket af afdelingsleder til at svare så positivt som muligt.

"Vi refererer til redegørelsen, hvor vi skriver, at vi ikke kan konstatere, at skolen har haft en systematisk praksis omkring udfyldelsen af Den Nationale Trivselsmåling med henblik på at sikre så positive besvarelser som muligt", skriver Pluss Leadership til redaktionen og tilføjer, at"andre lærere har oplevet, at der ikke var problemer i den måde, trivselsspørgsmålene blev forklaret for eleverne".

Pluss: Forvaltningen har været grundig siden 2019

Konsulentfirmaet har også undersøgt forvaltningens håndtering af anklager mod Søndervangskolen gennem tiden.

Her finder Pluss Leadership fire kritikpunkter af børn og unge-forvaltningen, men til gengæld vurderer firmaet, at forvaltningen i 2019 undersøgte anklagerne fra blandt andet lærer Martin Haaning "grundigt", og "der er blevet fulgt op på den i 2019 udarbejdede handleplan".

Så tynd er forvaltningens redegørelse: Mangler svar på en række forhold 

Forvaltningens undersøgelse kunne dog den gang, hverken slå fast, om eleverne imod reglerne havde fået ekstra tid i 2017, eller at udtræksfagene skulle have været oplyst til de relevante lærere før tid.

I stedet fremgår det blot i forvaltningens undersøgelse fra 2019, at skolelederen oplever, "at der er styr på, at prøvefagene ikke bliver offentliggjort på forhånd".

Leder har været en "betydelig information i relation til besvarelse af spørgsmål"

Anklagerne fra Martin Haaning og en anden lærerkollega blev i øvrigt alene forholdt skolens ledelse, og der blev ikke inddraget andre fra skolen i undersøgelsen af påstandene.

I konsulentfirmaets vurdering af forvaltningens håndtering af sagen igennem årene fremgår det da også, at tilsynet har været på en måde, der har gjort, "at skoleleder er blevet en betydelig informant i relation til besvarelse af spørgsmål, der omhandler uregelmæssigheder på egen skole". Det fremgår dog ikke, om konsulentfirmaet finder dette problematisk.

Her er kommunens svar: Ved ikke, om der blev ført tilsyn med Søndervangskolen som lovet i 2018 

Folkeskolen har derfor spurgt konsulentfirmaet, hvad der ligger til grund for firmaets vurdering om, at forvaltningens undersøgelse var grundig.

Hertil svarer Pluss Leadership, at man "haft adgang til en række dokumenter, der beskriver grundig gennemgang og undersøgelse af de konkrete punkter i henvendelsen fra tidligere medarbejdere i 2019", og at anklagerne omkring tildeling af tid ikke blev "undersøgt tilbundsgående teknisk" allerede i 2017. 

Afviste påstande viser sig at være én ikke-omtalt anklage

I forbindelse med offentliggørelsen af Pluss Leaderships rapport udtrykte børn og unge-direktør Martin Østergaard Christensen i en pressemeddelelse stor tilfredshed med konsulentfirmaets arbejde, som han kaldte for en "dybdegående afdækning".

Samtidig udtalte direktøren, at undersøgelsen "direkte afviser (…) nogle af de påstande, der har været bragt frem".

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid 

Folkeskolen har spurgt Martin Østergaard Christensen, hvilke påstande han henviser til. Her viser det sig, at direktøren henviser til en påstand, der end ikke har været omtalt i medierne.

"Til spørgsmålet om undersøgelsen afviser påstande, der har været bragt frem, kan jeg nævne påstanden om, at skolen selv skulle have udtrukket udtræksfag. Her slår et tidligere svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fast, at lodtrækningen af prøvefag sker helt automatisk i styrelsens prøveadministrationssystem, således at der sker en jævn fordeling af udtræksfag på lands- og kommuneplan. Det er eller var altså ikke muligt for Søndervangskolen eller andre skoler i øvrigt selv at definere udtræksfag", lyder det fra Martin Østergaard Christensen.

Redaktionen har desuden ønsket svar på en række konkrete spørgsmål:

- Er du tilfreds med, at rapporten ikke forsøger at placere et ansvar, og vil forvaltningen arbejde videre med at finde ud af, hvilke personer der har haft ansvaret for uregelmæssighederne?.

- Er det forvaltningens vurdering, at beskrivelserne af arbejdsmiljøet er forenelige med måden, man kan drive en folkeskole i Aarhus Kommune?

- Hvordan forholder forvaltningen sig til, at det konkluderes, at der blev givet ekstra tid til eleverne i 2017, selvom forvaltningen allerede året forinden havde slået fast, at dette var imod reglerne?

- Vurderer forvaltningen, at det er plausibelt, at skolens ledelse ikke havde kendskab til, at tidligere lærer Martin Haaning fabrikerede fem elevklager i 2016?

- Vurderer forvaltningen ud fra udsagnene i undersøgelsen, at skolen har fulgt reglerne i forbindelse med udførelsen af elevtrivselsmålingerne?

- Vurderer forvaltningen ud fra udsagnene i undersøgelsen, at skolen har fulgt reglerne i forbindelse med udførelsen af forældretilfredshedsundersøgelsen i 2017?

Direktør: Kommenterer ikke på plausibiliteten af enkeltudsagn

Martin Østergaard Christensen svarer, at han ikke ønsker at kommentere direkte på redaktionens spørgsmål

"Du beder mig kommentere plausibiliteten af enkeltudsagn i en rapport, som jeg ikke har haft adgang til det fulde materiale bag. Det ønsker jeg ikke. Det er en væsentlig del af grundlaget for rapporten, at medarbejderne har kunnet udtale sig anonymt", skriver han og tilføjer:

"Jeg henviser herudover til de bemærkninger, jeg allerede har givet, der slår fast, at der er en række forhold både i forhold til skolen, til forvaltningen og til vores videre dialog med STUK, som vi følger op på. Det er slået fast, at der er begået fejl, fulgt mangelfuldt op og har været et belastende arbejdsmiljø, som selvfølgelig kalder på opfølgning. Det er vi gang med, det handler vi på, og det meddeler vi rette fora i rette tid".

I går meldte Aarhus Kommune i en pressemeddelelse ud, at man har overdraget en del af sagen til politiet. Det drejer sig specifikt om muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med afsløring af hvilke fag, 9.-klasserne skulle til prøve i.

Aarhus Kommune overdrager sag om offentliggjorte udtræksfag til politiet