Det er kun lærerne i madkundskab, der følte sig på mere usikker grund end religionslærerne, når de i dette skoleår skulle føre eleverne op til afgangsprøve.

Det viser lærerbesvarelserne på et spørgeskema fra Folkeskolen. 

Hele 25 procent af religionslærerne - altså hver fjerde - svarer, at de forud for afgangsprøven har været i tvivl om flere ting eller slet ikke føler sig klar.

For samfundsfag er tallet 19 procent, mens det for historie lyder på 11 procent. Topscoreren på listen er madkundskab med 26 procent.

Særligt ét svar går igen fra lærerne i kulturfagene i de åbne besvarelser i undersøgelsen: Kravene til eksamen er meget store i forhold til fagenes timetal.

”Historieeksamen er alt for omfattende i forhold til to ugentlige timer”, skriver en historielærer.

”Kravene til så lille et fag er alt for voldsomme”, skriver en kristendomskundskabslærer. 

”Prøven er alt, alt, alt for omfattende og kompleks i forhold til elevens alder, abstraktionsniveau og tid til den enkelte prøve”, skriver en samfundsfagslærer.

Når eleverne går til afgangsprøve i et af de tre fag, sker det med samme prøveform. Eleverne skal vælge et underemne, formulere en problemstilling, udpege kilder og lave et kreativt produkt, der kan besvare problemstillingen.

Det er skudt over mål i forhold til, hvor få timer der er til rådighed i fagene, mener Mads Dyrmose, der er lærer på Gammelgaardsskolen i Aarhus Kommune.

Han har i år ført elever til eksamen i samfundsfag, engelsk og dansk.

”Kulturfagsprøven og danskprøven er ens i forberedelsesmængde. Det kan godt være lidt svært at forstå, når dansk er så meget større et fag”, siger han.

Det er særligt de lærerstillede spørgsmål, der tager tid at forberede, når eleverne skal til afgangsprøve i kulturfagene, oplever Mads Dyrmose.

"De kræver næsten, at jeg ved, hvad eleverne vil sige, før de kommer til prøve", siger han.

Teaching to the test

Én ting er de timer, Mads Dyrmose selv bruger på at forberede prøven. En anden ting er den påvirkning, prøveformen har på undervisningstimerne i fagene.

For at få eleverne klar til prøven, oplever læreren, at han er nødt til at undervise på en anden måde, end han ellers ville gøre.

Og den oplevelse er han langt fra alene med. I rundspørgen svarer 55 procent af kristendomskundskabslærerne,  53 procent af samfundsfagslærerne og 41 procent af historielærerne, at de i undervisningen nedprioriterer noget, de synes er vigtigt, af hensyn til prøven.

87 procent af kristensdomskundskabslærerne, 75 procent af historielærerne og 67 procent af samfundsfagslærerne angiver, at det i høj grad eller meget høj grad påvirker deres daglige undervisning, at der er en afgangsprøve i fagene.

Det kan Mads Dyrmose nikke genkendende til. Han mener, afgangsprøven er med til at akademisere kulturfagene i en grad, så det går ud over deres dannende aspekt.

Ny rundspørge: Lærerne vil have afgangsprøverne afskaffet

”Der er krav til, at de bruger kulturteknikker, er kildekritiske og kan svare på lærerstillede spørgsmål ind i deres specifikke problemstilling. Jeg har ikke i undervisningstiden frihed til at tage noget aktuelt op. Der er en masse mål og krav til prøven, man skal leve op til”, siger han og tilføjer:

”Der er fjernet en masse bindende Fælles Mål. Men prøven binder nærmest lige så meget, synes jeg. Det bliver meget akademiseret”.

En af konsekvenserne er, at det bliver svært at tage eleverne med ud af klasseværelset og gøre brug af de Åben Skole-tilbud, det ellers ikke skorter på i kulturfagene, men som ofte tilbydes længe efter, årsplanen er lagt.

"Meget kan man planlægge sig ud af. Og for en erfaren lærer som mig, er det heller ikke så stor en udfordring at sætte et prøvemateriale og et pensum sammen, som det er for en nyere", siger Mads Dyrmose.

Problemstillingerne bliver til med lærerhjælp

I Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) er man som udgangspunkt glade for kulturfagsprøveformen, understreger formand Jakob Ragnvald Egstrand.

"Den afspejler, at man i kulturfagene skal arbejde med faglige problemstillinger i forhold til de emner, man arbejder med", siger han.

Han mener dog, at prøven stiller nogle store krav til eleverne. Særligt at skulle formulere egne problemstillinger er en udfordring.

"Og ofte sker det da også med ganske meget lærerhjælp. Så vi har lagt op til, om man skulle prøve at kigge på, om eleverne i stedet skulle trække en problemstilling, de arbejder med”, siger han.

Når det kommer til det kreative produkt, så han også gerne, at eleverne sammen med deres disposition kunne nøjes med at skulle aflevere en beskrivelse af produktet i stedet for det færdige.

"Det kreative produkt motiverer mange elever, men de har rigtig travlt med at lave det. Det kan gøre, at det for nogle får den modsatte effekt af den tilsigtede”, siger Jakob Ragnvald Egstrand.

Han mener dog ikke, at selve prøveformen bør gå ud over fordybelsen i kulturfagene. Hvis man arbejder problemorienteret i den daglige undervisning, bør eleverne nemlig være klædt på til arbejdsformen, hvis faget bliver udtrukket.

”Det er en rigtig god ide, at man allerede når man laver sin årsplan tænker i opgivelser. Tænker over, hvilke temaer og emner man arbejder med, og hvordan man har tænkt sig at inddrage kreative produkter og problemarbejde i løbet af året", siger Jakob Regnvald Egstrand.

Særligt i kristendomskundskab, der har den laveste linjefagsdækning i folkeskolen, og hvor de fleste elever i 8. klasse har konfirmationsforberedelse i stedet, kan han dog godt forstå, hvis lærerne er usikre på afgangsprøven.

”Man får helt klart travlt, hvis man ikke er inde i fagets kerne eller har gennemgået læseplanen. Særligt hvis man grundlæggende skal effektuere en hel årsplan og opgivelser i 9. klasse på 45 minutter om ugen. Jeg er selv linjefagsuddannet og har lige haft elever oppe. Det gik rigtig fint. Men vi havde travlt”, siger Jakob Ragnvald Egstrand.

Arbejdet er spildt, hvis faget ikke udtrækkes

Mads Dyrmose prøver så vidt muligt at lave sin årsplan, så den er inddelt i de områder, der skal opgives inden for til prøven.

Men slet ikke lige så meget, som han ville gøre, hvis prøven var obligatorisk i stedet for en udtræksprøve.

"Der er for meget spildt arbejde, hvis de ikke kommer op. Arbejdet i at forberede til prøven er alt for ulig det arbejde, der ellers ligger i at lave en god årsplan", siger han.

Mads Dyrmose så allerhelst, at afgangsprøven i kulturfagene blev afskaffet. Alternativt ønsker han en fællesfaglig prøve for dem alle tre, som man kender det fra naturfagene.

Eksamen er en tidsrøver: Mange lærere bruger tid ud over deres arbejdstid

Mens 57 procent af samfundsfagslærerne, 56 procent af historielærerne og 38 procent af kristendomskundskabslærerne nemlig mener, at det højner fagets status, at det er prøvefag, er Mads Dyrmose af en anden opfattelse.

"Eleverne nedprioriterer faget til fordel for naturfag, som den fællesfaglige prøve netop har givet højere status", siger han og tilføjer:

”De kan se, de kan bruge flere fag ind i samme prøve. Det kunne jeg godt drømme om for kulturfagene. Det ville give eleverne en ide om, at tingene hænger sammen”.

Under alle omstændigheder mener han, at prøveformen bør laves om:

”Jeg synes ikke, den hænger sammen med, at det er en grundskole. Det er ikke grundlæggende færdigheder som at redegøre for det økonomiske kredsløb eller kristendommens indførelse i Danmark, vi prøver dem i. Prøven vil alt for meget. Den skyder langt over mål".

Jakob Ragnvald Egstrand vil gerne beholde prøven. Men han så gerne, at der kom mere fokus på dem gennem en prioritering af fagteam fra skoleledelsernes side.

"Der har været en del år uden prøver, som kan have gjort, at de er lidt ude af radaren hos skoleledelserne. Hvis ikke ledelsen understøtter lærerne med stærke fagteam, hvor lærerne kan sparre og vidensdele om blandt andet prøverne, kan lærerne få en oplevelse af at stå alene med dem," siger han og tilføjer:

”Da kulturfagsprøven blev skabt i sin tid, var der rigtig mange, der blev efteruddannet. Jeg ser ikke helt så mange kurser mere. Så nyhedens interesse har måske fortaget sig".

I alt 566 lærere har besvaret spørgeskemaet. Heraf har 35 haft elever til afgangsprøve i historie, 42 i samfundsfag og 47 i kristendomskundskab.