Der skal laves uvildig og hurtig undersøgelse af Søndervangskolen. Det blev resultatet af et møde sent onsdag eftermiddag i Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune.

Endnu er det uklart, præcis hvad sådan en undersøgelse skal tage fat på, og hvem der får mulighed for at deltage i undersøgelsen.

Sikkert er det dog, at undersøgelsen er besluttet, fordi politikerne mener, at der efter redegørelserne af forvaltningens egen håndtering af anklagerne har efterladt en række spørgsmål.

Og der er tilsyneladende meget at tage fat på. Det viser sig nemlig blandt andet, at ledelsen på Søndervangskolen undervejs har påstået at have afholdt et tilsynsmøde med en områdechef, der på det pågældende tidspunkt ikke længere var ansat, og at store dele af skolens svar til forvaltningen i 2019 er direkte citater fra prøvevejledningen.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske 

Stærk kritik og mulige tjenstlige konsekvenser

Folkeskolen giver her et overblik over mange af de spørgsmål, der stadig står ubesvarede hen - og redaktionen har også fundet decideret misinformation i kommunens redegørelse.

To gange - i henholdsvis 2017 og 2019 - har forvaltningen undersøgt, hvad der var op og ned i anklagerne om snyd ved afgangsprøverne. Begge gange er det alene skolens ledelse, der er blevet foreholdt anklagerne - og ingen af gangene har forvaltningen fundet anledning til egentlige sanktioner, men har besluttet at sætte skolens prøveafvikling under tilsyn.

Lærerforeningen: Lærerne skal kunne tale helt frit - men det bliver ikke nemt 

Forvaltningen udtalte allerede tilbage i 2017 stærk kritik mod skolen. Her blev det desuden annonceret, at det fremadrettet ville have tjenstlige konsekvenser "for de ansvarlige og involverede", såfremt forvaltningen efter 2017 skulle finde uregelmæssigheder.

I dag kan forvaltningen dog ikke finde nogen dokumentation for, at det første tilsyn rent faktisk fandt sted. Og fire år efter har ingen af anklagerne mod skolen endnu haft nogen tjenstlige konsekvenser.

2017: Snyderiet, der "måske" aldrig lader sig afklare

Vi starter gennemgangen tilbage ved første gang, forvaltningen hører anklager om snyd med prøverne på Søndervangskolen.

Efter prøverne i 2017 blev Århus Lærerforening kontaktet af et ukendt antal lærere, der anklagede deres egen skole for - for andet år i træk - at have snydt ved at give alle sine elever ekstra tid ved læse- og retskrivningsprøven. Den information gav lærerforeningen videre til forvaltningen.

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid 

Det fik daværende områdechef Kurt Kristensen til at sætte en sag i gang. Konklusionen på undersøgelsen er noteret i et dokument dateret 25. september 2017. Her kan det læses, at alle afgangselever fik forlænget tid året forinden, og at man konkluderede, at det måske aldrig vil kunne opklares, om der var elever, der uretmæssigt fik ekstra tid i 2017.

Men hvad ligger der bag den konklusion? Folkeskolen  er i besiddelse af materiale, der giver indblik i undersøgelsesforløbet.

Områdechef Kurt Kristensen fik ultimo maj en redegørelse fra skoleleder Rani Hørlyck med ledelsens udlægning.

Ifølge den var det de prøveafholdende lærere, der sammen med viceleder i 2016 havde tolket reglerne om forlænget tid. En tolkning, som forvaltningen  inden prøverne i 2017 slog fast, at der ikke var hjemmel til. Af ledelsens redegørelse fremgår det, at det på baggrund af skolens forkerte tolkning af reglerne i 2016 her "ikke kan udelukkes, at enkelte elever (…) kan være tildelt uretmæssig ekstra tid".

Da Kurt Kristensen om efteråret samlede op på sin undersøgelse, konstaterede han ellers, at alle elever havde fået ekstra tid, og "dette er anerkendt af ledelsen" - uden det fremgår, hvordan han kom frem til denne konklusion, som ikke umiddelbart stemmer overens med skolens egen redegørelse.

Om prøverne i 2017, hvor lærerne altså også siger, at alle elever fik forlænget tid, fremgår det af skolens egen redegørelse, at det kun gjaldt tre elever fra hver af skolens to afgangsklasser, som på forhånd var udvalgt til retmæssigt at få ekstra tid til prøverne. Og at en enkelt elev derudover måske har fået uretmæssig ekstra tid i 2017.

Aarhus-politikere iværksætter uvildig undersøgelse af Søndervangskolen

Forvaltningen har i denne uge i sin redegørelse angivet, at det ikke har været muligt at efterprøve denne udlægning, fordi det ikke var teknisk muligt at skaffe data om, hvor meget tid eleverne rent faktisk havde til prøven. Ifølge forvaltningen skyldes det, at skolen dengang brugte Apple-produkter, som forvaltningen "ikke har adgang til".

2017: Data viser intet sluttidspunkt for elevernes prøve

Folkeskolen kan imidlertid afsløre, at områdechefen faktisk fik indsigt i skolens registrering af de data, som forvaltningen angiver ikke at have haft adgang til.

Redaktionen er i besiddelse af materiale, der påviser, at områdechefen midt i august beder skolen om at skaffe ham data på elevernes prøveforløb. Data, som det ifølge områdechefen er ret nemt at få adgang til.

Det fører til, at områdechefen får oversendt en gennemgang af elevernes prøveforløb udarbejdet af skolens administrationsleder. Den bygger på den såkaldte prøveforløbsrapport, som viser prøvens tekniske start- og sluttidspunkt for hver af skolens elever.

Områdechefen informeres af skolen om, at det på baggrund af deres data ser ud til, at ingen har fået ekstratid til retskrivningsdelen af prøven.  

Til gengæld kan skolen ikke sige noget om læseprøven, da ingen af eleverne ifølge skolen loggede ud af prøven, hvorfor slutpunktet er opgjort til et meget sent tidspunkt på dagen med beskeden "lukket af system". Skolen noterede, at der for én elev var noteret et endnu senere tidspunkt, men at beskeden også her er "lukket af system".

"Jeg turde ikke tale med nogen"

Områdechefen modtog desuden et screenshot af prøveforløbsrapporten for to af skolens elever.

Med andre ord; i modsætning til, hvad der står i forvaltningens redegørelser, fik områdechefen oplysninger om elevernes prøveforløb. Men ifølge skolen kunne oplysningerne ikke bruges til at se, om elever havde fået ekstra tid.

End ikke for de elever, der på forhånd var blevet godkendt til ekstra tid.

2017: Anklager om snyd bliver til arbejdsmiljøforløb

Selvom forvaltningens undersøgelse af skolen blev sat i gang på baggrund af lærerhenvendelser, blev ingen af lærerne spurgt til forløbet eller ledelsens udlægning.

Lærerne blev i stedet spurgt, om de ønskede et arbejdsmiljøforløb i kølvandet på sagen. Meldingen var, at hvis blot én lærer gav udtryk for et ønske om et forløb, så vil det ske.

Daværende tillidsrepræsentant på skolen Pia Moelsby har tidligere fortalt, at lærerne her får at vide, at lærerne ikke måtte tale om afgangsprøverne og anklagerne om snyd i det pågældende arbejdsmiljøforløb.

Folkeskolen er i besiddelse af materiale, der dokumenterer denne udlægning, og at mere end én lærer aktivt gjorde forvaltningen bekendt med, at man ønskede en nærmere undersøgelse af anklagerne om snyd.

2017: Skærpet tilsyn og mulige repressalier

Daværende områdechef Kurt Kristensen afsluttede sin undersøgelse af anklager om snyd ved i et notat at oplyse, at han overfor skolens ledelse har gjort det klart, at han finder det "stærkt kritisabelt", at der "to år i træk kan være problemer med prøveafviklingen".

Kurt Kristensen understregede i samme notat, at han vil have et skærpet tilsyn med prøverne i 2018. Her vil han udbede sig en rapport fra de tilsynsførende, og finder han her uregelmæssigheder, vil det have tjenstlige konsekvenser, fremgår det.

Samme dag fik lærerne at vide, at arbejdsmiljøundersøgelsen for udskolingslærerne igangsættes.

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning

2018: Tilsyn foretaget af fratrådt chef og millionpræmie

Året efter skal der altså være opsyn med prøverne på Søndervangskolen ifølge planen.

Men forvaltningen har selv erkendt, at de ikke kan garantere, at der egentlig fandt noget tilsyn sted. For det er ikke lykkedes forvaltningen at finde nogen dokumentation.

Det blev man opmærksom på i 2019, da man påbegyndte undersøgelsen af nye anklager om snyd med afgangsprøverne.

Her bad forvaltningen nemlig skolens ledelse om at oversende den tilsynsrapport, der var lagt op til, at der skulle udarbejdes. Som svar skrev skolens leder, at der ikke findes nogen rapport.

Ifølge skolens ledelse skyldes det, at Kurt Kristensen i 2018 ikke udbad sig "en decideret rapport". I stedet blev der foretaget en mundtlig opfølgning med skolens leder, "om afviklingen af prøverne var forløbet, som de skulle", hvortil lederen kunne bekræfte, at "der ikke havde været noget, der skulle indikere nogle former for uregelmæssigheder".

Lærer: Ledelsen belønnede fifleri med gavekort

Af forvaltningens redegørelse fremgår det dog, at Kurt Kristensen fratrådte sin stilling i marts det år, hvorfor han slet ikke var ansat under eller efter prøverne. Forvaltningen forholder sig ikke i nogen af sine redegørelser til, at skolens udlægning derfor ikke kan være rigtig.

Skolen modtog en præmiesum på 1,3 millioner kroner for sine karakterer ved prøverne det år. Dengang deltog skolen nemlig i tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens skolepulje, og prøveresultaterne var altså gode nok til at udløse puljens millionpræmie.

2019: Lærere kommer med flere anklager

Mens anklagerne i 2017 alene gik på, at skolen imod reglerne gav sine elever længere tid til prøverne, udvidedes porteføljen af anklager i foråret 2019.

Det sker, da lærer Martin Haaning og en kollega henvendte sig til børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF).

Her anklagede de ledelsen for at afsløre udtræksfagene lang tid før, at det er tilladt, så lærerne kan omlægge undervisningen til fordel for de udtrukne fag. De fortalte også, at lærerne hjælper eleverne langt ud over det tilladte op til de mundtlige prøver, og at Martin Haaning med ledelsens accept 'fabrikerede' elevklager i 2016.

Modsat i 2017 kom anklagerne denne gang fra en navngiven lærer, der selv erkendte at have snydt, men ligesom to år forinden valgte forvaltningen igen ikke at spørge skolens tilbageværende lærere, selvom Martin Haaning gav forvaltningen navne på relevante lærere.

2019: Citater fra prøvevejledninger fylder i skolens forklaringer

Ligesom i 2017 udbad forvaltningen sig en redegørelse fra skolens ledelse.

Lad os tage én anklage ad gangen.

Om de for tidligt afslørede udtræksfag skriver forvaltningen i sin nye redegørelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at det i 2019 ikke kun var Martin Haaning, der kom med den oplysning.  Også Århus Lærerforening informerede forvaltningen om, at de havde fået henvendelser om det samme.

De anklager blev alene undersøgt ved, at skolelederen blev spurgt. Svaret var, "at prøvefagene ikke bliver offentliggjort på forhånd". Herefter blev der ikke gjort yderligere, fremgår det.

Samme metode anvendte forvaltningen til at vurdere anklagerne om, at eleverne fik langt mere hjælp i forberedelsen til de mundtlige prøver end det tilladte.

Skolen fik 10 dage til at vende tilbage med svar på, hvad der er skolens vejledningspraksis i forbindelse med de mundtlige prøver.

Svaret fra skolen er ganske kort, og ca. to tredjedele af svaret er et direkte uddrag fra prøvebekendtgørelsen. Det fik forvaltningen til at sende yderligere et spørgsmål, hvor man spørger, hvordan skolen forbereder eleverne.

Aarhus skal aflevere redegørelse til ministeriet om fem dage

Her består lige omkring halvdelen af ledelsens svar af direkte citater fra prøvebekendtgørelsen.

Skolens redegørelse blev herefter forelagt faglige konsulenter i forvaltningen, som ikke havde bemærkninger til skolens udlægning.

"Der er dermed ikke med udgangspunkt i vejledningen belæg for at sige, at indsatserne omkring BOOST har været udenfor rammerne i bekendtgørelsen", fremgår det af forvaltningens redegørelse med henvisning til skolens forberedelse af eleverne, som på Søndervangskolen kaldes for 'BOOST-perioden'.

2019: Forældreunderskrift uden ledelsens kendskab

Ledelsen blev også bedt om at redegøre for sin praksis vedrørende klager over elevernes besvarelser ved skriftlige prøver. Her udgør direkte henvisninger til prøvebekendtgørelsen mere end halvdelen af ledelsens svar til forvaltningen.

Martin Haaning har fortalt, at han fotokopierede og læste elevernes afleveringer i 2016 efter danskprøven, inden originalerne blev sendt til censor.

Da han efterfølgende så elevernes karakterer, vurderede han, at fem af karaktererne var for lave, hvorpå han udformede to-tre siders lange klager på vegne af eleverne. Herpå omgjordes alle fem karakterer.

Men det afviste skolens ledelse i sit svar til forvaltningen ved at angive, at skolens lærere kun læser elevernes afleveringer til "fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen", og at dette først sker efter, at eleverne har fået deres karakterer.

I stedet lød det fra ledelsen, at man gør eleverne opmærksomme på, at de "med fordel kan bede om at medtage deres egen kopi af besvarelse ud fra prøvelokalet".

I forvaltningens redegørelse kommenterer forvaltningens faglige konsulenter alene på reglerne vedrørende eleverne - det er ikke tilladt for dem at tage en kopi af opgavebesvarelsen med ud fra prøvelokalet.

Det fremgår til gengæld, at forvaltningen har gennemlæst de fem klager fra 2016, som Martin Haaning hævder at stå bag. Her viste der sig en række ligheder mellem klagerne.

De var alle dateret samme dag, og forvaltningen kom også frem til, at "der er sammenfald i opbygning, ordvalg og argumentation".

Men det fremgår ikke, om det på baggrund af de påfaldende sammenfald blev vurderet, at der var hold i Martin Haanings gengivelse af forløbet.

2020 og 2021: Tæt opfølgning består af tre møder med viceleder

Siden 2019 angiver Aarhus Kommune at have fulgt Søndervangskolen "tæt" ved at sætte prøverne under tilsyn.

Forvaltningen skriver i sin redegørelse, at kommunens tilsyn siden 2019 har udmøntet sig i tre møder. To blev afholdt i 2020, hvor alle landets afgangsprøver blev aflyst på grund af corona, mens der har været et enkelt møde i år før sommerens prøver.

Aarhus Kommune: Vi har fulgt Søndervangskolen tæt 

Alle tre møder har været med skoleleder Rani Hørlyck og vice- og udskolingsleder Martin Bernhard (rettet den 14.10. Tidligere fremgik det, at møderne alene var med vice- og udskolingsleder Martin Bernhard. Redationen har siden fået tilsendt dokumenter, der viser, at også skoleleder Rani Hørlyck deltog). På det første i 2020 fremgår det, at forvaltningen giver faglig sparring om "den direkte vejledning af udskolingslærerne". Det fremgår også, at der ville blive ført tilsyn med afgivelsen af standpunktskarakterer, fordi afgangsprøverne dette år blev aflyst. Tilsynet defineres ikke nærmere.

Dette års eneste tilsynsmøde fandt sted den 26. marts. Her aftaltes det, at viceleder kontakter forvaltningen, "hvis der opstår behov for sparring eller afklaring på eventuelle spørgsmål i forbindelse med prøveafvikling og instruktion".

Det blev desuden aftalt, at vicelederen sender en "kort evaluering af prøveafviklingen" til børn- og ungechef Lisbeth Schmidt Andersen inden sommerferien. 13. august sender vicelederen "dokumentation for prøveforberedelse og -afvikling".

Siden mødet 26. marts har der ikke været afholdt flere tilsynsmøder.

2021: Forvaltningen vendte aldrig tilbage

Ifølge Folkeskolens oplysninger har hverken Martin Haaning eller lærerkollegaen, der bistod med anklagerne, hørt fra forvaltningen, siden de godkendte referatet fra deres respektive samtaler med forvaltningen.

"Jeg oplevede at blive hørt og taget alvorligt under min samtale, og det var et lyttende og kompetent team, der mødte mig. Men desværre hørte jeg aldrig noget fra dem efter, at jeg havde godkendt referatet, hvilket jeg antager var, fordi de accepterede skoleledelsens redegørelse", siger han.

Martin Haaning undrer sig især over to elementer i forvaltningens håndtering af hans anklager.

"Hvis jeg skal pege på to ting, der efterfølgende har undret mig, så er det, at forvaltningen har accepteret forklaringen om, at det var en fejlfortolkning at give forlænget tid, for der står intet i prøvebekendtgørelsen, der skulle kunne give anledning til at lave denne såkaldte fejlfortolkning. Når man oveni lægger, at det er første år, hvor aflæggelsen af prøver på særlige vilkår overgår til skoleledens, så burde alle alarmklokkerne jo have ringet i forvaltningen", siger han og peger på det andet forhold, han ligeledes undrer sig over.

"Det undrer mig, at de har accepteret skolelederens forklaring om, at hun ikke kendte til mine elevklager For det kan slet ikke lade sig gøre, at hun ikke gjorde det. Klagesystemet er nemlig indrettet således, at alle klager til censor og al kommunikation med censor skal gå gennem skolelederen. Det var derfor jeg havde brug for skolelederens opbakning. Så det undrer og ærgrer mig, at de ikke konfronterer skolelederen med den løgn", fortæller Martin Haaning.

Ministeriet varsler opfølgende spørgsmål til Aarhus

Folkeskolen har tirsdag formiddag sendt en lang række spørgsmål til Aarhus Kommune vedrørende forvaltningens undersøgelser i 2017 og 2019 og den efterfølgende redegørelse af sin egen håndtering. Redaktionen har dog endnu ikke modtaget svar på spørgsmålene.

Onsdag kom det frem, at Aarhus Kommune - trods tre meget oplagte anledninger - aldrig har informeret Børne- og Undervisningsministeriet om de alvorlige anklager om snyd eller beslutningen om tilsyn.

Fortalte ikke tilsynsfolk om mistanken om eksamenssnyd 

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Folkeskolen, at man er i gang med at læse den redegørelse, som man fik oversendt fra Aarhus Kommune.  

"Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) er i gang med at gennemgå redegørelsen om Søndervangskolen fra Aarhus Kommune herunder at afklare opfølgende spørgsmål til kommunen. Stuk er i dialog med andre myndigheder, bl.a. Ankestyrelsen, der har ansvaret for tilsynet med kommuner og regioner", oplyser ministeriet.

Tilføjet den 14.10 kl. 14.15

Aarhus Kommune har siden sendt svar på redaktionens spørgsmål. Læs svarene her:

Her er kommunens svar: Ved ikke, om der blev ført tilsyn med Søndervangskolen som lovet i 2018

Rettet 15/10: Ved en fejl stod tidligere 'advokatfirma' i begyndelsen af denne artikel. Redaktionen beklager fejlen.