I næste uge har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke inviteret til ældretopmøde sammen med Ældre Sagen, FOA og KL for at diskutere fremtidens ældrepleje. Op til topmødet har Danske Sosu-skoler indtrængende bedt om, at rekruttering til sosu-uddannelserne sættes højest på dagsordenen. For skal kvaliteten i fremtidens ældrepleje sikres, er spørgsmålet om rekruttering helt essentielt, mener Danske Sosu-skoler. Med et fald på knap 40 procent i tilgangen til sosu-uddannelsernes hovedforløb siden erhvervsskolereformen i 2015 sat sammen med et stigende antal ældre, faldende ungdomsårgange og mange sosu-medarbejdere på vej mod pension, er det nemlig tvingende nødvendigt at få langt flere til at søge ind på sosu-skolerne. Men hvad kan der egentlig gøres for at få flere til at søge mod sosu-uddannelserne?

Det spørgsmål har vi stillet til de to sosu-undervisere Magne Dreyer og Jytte Fyhr, tillidsrepræsentanter for medlemmer af Danmarks Lærerforening på henholdsvis Sosu Nord og Sosu Roskilde, Zealand Business College (ZBC).

Sosu-direktør til folkeskolen: "Mangelfuld vejledning giver få elever til sosu-skoler"

Elevløn er afgørende Med en gennemsnitsalder omkring 30 år for elever, der begynder på sosu-skolerne, er de to enige om, at et helt afgørende tiltag for at få flere til at søge ind, handler om uddannelsesaftaler allerede fra start på grundforløb 2 og dermed elevløn. "For vores voksne elever er økonomien afgørende. De har måske børn, har måske tidligere arbejdet som ufaglærte og er vant til at få løn for deres arbejde, og de kan ikke få deres liv til at hænge sammen på en SU", siger Magne Dreyer fra Sosu Nord. "Jeg er helt enig. Uddannelsesaftaler med elevløn helt fra start vil klart hjælpe på rekrutteringen af vores voksne elever. Grundforløb på SU får både mange til at lade være med at søge ind, men dem, der så starter alligevel, har et mindre stabilt fremmøde. Fordi mange af dem må arbejde ved siden af - for at få det til at hænge sammen økonomisk", supplerer Jytte Fyhr fra Sosu Roskilde under ZBC. Begge mener også, at uddannelsesaftaler helt fra start er med til at give en anden motivation, ansvarlighed og stolthed hos eleverne.

"Når der er et ansættelsesforhold helt fra start, bliver det pludselig et rigtigt job, og så sker der noget med både motivation og ansvarlighed", siger Jytte Fyhr.

Sosu-skole og FGU i samarbejde om at motivere flere FGU'ere til at blive sosu'er

Forskellige samarbejder med kommunerne På begge skoler arbejdes der meget med samarbejder med kommuner om netop at få elevkontrakter med elevløn helt fra grundforløbet. Dertil kommer forskellige samarbejder med fokus på både ledige og brancheskiftere.

På ZBC kører de blandt andet et 10-ugers forforløb i samarbejde med jobcentrene. Her får ældre ledige mulighed for at lære lidt mere om sosu-uddannelserne, inden de så forhåbentlig starter op på en sosu-uddannelse efterfølgende. "Roskilde Kommune ansætter for eksempel 17, der er blevet ramt af ledighed under coronakrisen på elevkontrakt på grundforløb 2, og de starter på vores oktoberoptag", fortæller Jytte Fyhr.

I Aalborg kan lærerstuderende komme i praktik på sosu-skole

Nye lokale afdelinger øger rekrutteringen På Sosu Nord har man fokus på at skabe en stærk, lokal forankring i samarbejdskommunerne i Nordjylland, og for at understøtte rekrutteringen i hele det nordjyske område er skolen i fuld gang med at åbne afdelinger i flere mindre byer. Hidtil har Sosu Nord haft afdelinger i Aalborg og Hjørring, men i august i år åbnede skolen afdelinger i både Frederikshavn og Aars. I henholdsvis lokaler på Frederikshavn Handelsskole og Erhvervsskolerne Aars. Til januar er planen så at udvide med to yderligere lokalafdelinger i Jammerbugt og Mariagerfjord Kommune. "Nærheden betyder rigtig meget, når man skal rekruttere elever til social- og sundhedsuddannelserne", siger Magne Dreyer. Det tyder på, at han har ret. Alene på afdelingen i Frederikshavn er der startet 13 elever på Grundforløb 1 og i alt 61 elever på Grundforløb 2 - 25 af dem til social- og sundhedsassistent og 36 til social- og sundhedshjælper. 30 af GF2-eleverne er på elevkontrakt og dermed elevløn helt fra start. De er ledige, der alle har været i jobrotationspraktikker i ældreplejen i Frederikshavn Kommune og er så efterfølgende blevet tilbudt elevkontrakter. "Elevløn fra start er afgørende. Så det er vigtigt, at arbejdsgiverne åbner endnu mere for pengekasserne, så elevløn kan komme endnu mere i spil", mener Magne Dreyer.

Sosu-skoler: Elevløn fra start skal give flere sosu-elever

Prestige og fagstolthed Hele sosu-fagets omdømme og prestige er en anden ting, både Magne Dreyer og Jytte Fyhr peger på som vigtige i forhold til rekruttering. "Vi skal have spredt de gode fortællinger, for faget er langt bedre end sit omdømme, og så skal vi arbejde endnu mere med at opbygge en fagstolthed, så vi alle sammen - både undervisere, elever og færdiguddannede kan tale faget op", siger Magne Dreyer. "Lige nu - efter TV 2-dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' fylder den dårlige fortælling, men vi skal hele tiden arbejde med at tale faget op, og her er mund-til-mund-metoden afgørende. Eleverne skal være så glade ved at gå her, så de fortæller glædeshistorier videre til andre, der også får lyst til at begynde på uddannelsen", mener Jytte Fyhr.

Esbjerg holder på sosu-eleverne

Forebygger praksischok

Ud over rekruttering er fastholdelse af elever også vigtig, når man som på ældremødet skal diskutere kvaliteten i fremtidens ældrepleje. På begge skoler arbejdes der med fastholdelse på mange fronter. "På Sosu Nord arbejder vi rigtig meget med at forebygge praksischok blandt andet ved at bruge simulation i undervisningen. Via små scenarier tager vi en bid af praksis ind i klasseværelset, og eleverne får prøvet egne reaktioner i forskellige situationer. Så når de står ude i praksis i en lignende situation har de nogle erfaringer at trække på", fortæller Magne Dreyer.

Gruppesamtaler forebygger frafald

Eleverne følges tæt På ZBC arbejder de blandt andet med fem dages midtvejspraktikker i grundforløb 2, hvor eleverne kommer ud i praksis uden at have nogen former for ansvar. Derudover har de stort fokus på relationsarbejde mellem elever og undervisere. "Vi har blandt andet et kontaktlærersystem med to kontaktlærere i hver klasse. Kontaktlærerne følger eleverne tæt, og vi kontaktlærere får hver morgen en melding over mail om, hvis nogle af vores elever er fraværende. Så vi kan sende en sms, ringe eller tage fat i dem for at høre, om alt er ok", fortæller Jytte Fyhr.