Finansminister Nicolai Wammen (S) lovede torsdag på den nye koalitionsregerings vegne en kæmpe frisættelse af velfærdssamfundet på KL’s kommunaløkonomiske konference KØF i Aalborg.

En melding, der ikke ligefrem fik en positiv modtagelse fra skoleledernes formand på Twitter.

”Når pengene ikke rækker, er det ikke hensigtsmæssigt at sende udfordringen nedad i systemet skjult i frihed”, kommenterede formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal på Twitter, inden han og lærernes formand Gordon Ørskov Madsen og KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen selv blev inviteret på scenen for at diskutere potentialet i at sætte folkeskolerne mere fri.

Hjortdal: Vi kan ikke frisætte os til kvalitet

Fra scenen understregede skolelederformanden, at frihed ikke i selv sig vil skabe en bedre folkeskole.

”Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, vi har nogle fælles problemer i det her samfund, som man i færd med at skubbe nedad. Vi har lige fået dokumenteret fra Rockwool Fonden, at vi har store problemer med lighed. Og vi har mistrivsel og en eksplosion i diagnoser. Hvis vi tror, vi kan frisætte os til større kvalitet på en masse områder, tror jeg, vi bliver slemt skuffede”, sagde Claus Hjortdal.

”Vi har heldigvis stadig nogle krav til, hvor mange timer eleverne skal gå i skole – ellers var der også barberet der”, lød det videre fra skolelederformanden.

Claus Hjortdal afviste ikke, at der er potentiale i større frihed til skolerne, men ”det er ikke skoleområdet, der er tungest på bureaukrati – det er mere andre ting, der låser os”.

KL: Vi skal ikke trække fællesskaberne fra hinanden

Også Thomas Gyldal var efter finansministerens besøg på KØF bekymret for, hvad der er regeringens formål med at sætte skoler og andre velfærdsinstitutioner fri:

”For os er intentionen jo at bruge friheden til at udvikle kvaliteten og få mere af det, der virker og dokumenteret understøtter fagligheden. Men jeg kan være bekymret for, om formålet er at få et regnestykke til at gå op”, sagde han.

Thomas Gyldal fortalte også, at han håber, det lykkes KL med formand Martin Damm i spidsen at få ’krabbet sig helt ind” i et rum, hvor man kan være med til at finde ud af, hvad frisættelsen skal bruges til.

Og så advarede han imod, at man vil sætte skolen fri ved en form for ’firmatisering’ og privatisering.

”Den største krise er en fællesskabskrise, og den løser vi ikke ved at trække fællesskaberne fra hinanden”.

Lærernes formand ønsker ikke 1080 nye friskoler

Både han og formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen lagde vægt på at bevare den nuværende styringskæde, hvor nogle ting fortsat besluttes og håndteres centralt, nogle på kommunalt plan og nogle helt ude på skolerne, hvor man kender elevgruppen.

”Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal have 1080 nye friskoler”, understregede Gordon Ørskov Madsen.

”Men vi er nødt til at finde ud af, hvilke kompetencer man skal have på centralt niveau, på kommunalt niveau og ude på skolerne. Det skal være dem, der er tæt på, der skal fastlægge rammerne om undervisningen. Men når det gælder understøttelsen af skolerne og overgange fra daginstitution til skole og fra skolen videre i uddannelsessystemet og specialområdet og inklusion af børn med særlige behov, så har vi brug for nogle stærke fællesskaber”, lød det fra lærernes formand.

Moderator på paneldebatten journalist Nynne Bjerre Christensen bad paneldeltagerne forholde sig til, om mere frihed kan bruges til at gøre noget ved en af tidens helt store udfordringer, børns og unges mistrivsel.

”Der er et potentiale i kraft af, at der er så mange, der har projekter på skolens vegne. Vi er lige gået ind i et nyt år, og vi har allerede nået at få krav om mobilfrihed, skærmtid og tørklæder. Det er ikke af dårlig hensigt, men det forstyrrer”, lød det fra Claus Hjortdal og pegede på inklusionsreformen, hvor man sammenkørte registrene og ’almindeliggjorde’ børn, der tidligere var i specialsystemet.

”De største røvhuller i Nordjylland er skolelederne, fordi vi skal sende alle elever op til alle eksamener. Hvis ikke alle elever tager alle eksamener, bliver man kaldt til kammeratlig samtale på kommunen: ’Det ser ikke godt ud, hr. Hjortdal’".

"Vi presser børn ved at sende dem op til 10-12 teoretiske eksamener, og så ser vi langtidsfraværet”, sagde han og fremhævede, at skolerne er nødt til at have frihed til at gøre det rigtige for den enkelte elev.

”Men frihed er ikke et kvikfix. Når jeg snakker med mine europæiske skolelederkolleger, er det tydeligt, at de har de samme problemer i alle de nordeuropæiske lande. Så vi kan godt lade være med at snakke om, at det er skolereformens skyld”.

Herefter pegede lærernes formand på en række tiltag, der er brug i arbejdet på at øge elevernes trivsel.

”Børns og unges mistrivsel er ved siden af klimaudfordringen de største samfundsproblemer, vi står med”, lød fra Gordon Ørskov Madsen. ”Og hvis vi skal løse det problem, skal vi styrke fællesskaberne i skolen, men også blive bedre til at udvikle undervisningen og fagligheden, inddrage PPR langt mere, omorganisere til undervisning på mindre hold nogle gange, bruge den her praksisfaglighed og i det hele taget en mangfoldighed af undervisningstilgange”.

Og så efterlyste lærerformanden investeringsvilje fra politikerne.

”Hvis vi magtede at flytte én procent af de midler, vi bruger på unge, der hverken har uddannelse eller job, ville det give 15 milliarder kroner, vi kunne flytte ned som investeringer tidligt i børns og unges lov. Så ville vi både gøre de mennesker en kæmpe tjeneste, men også gavne samfundsøkonomien”.

Også elevformand Marie Holt Hermansen blev inviteret op på scenen i Aalborg. Hun bakkede op om behovet for investeringer:

"Selvom kommunekassen ser tom ud, er eleverne fremtidens borgere, og det er et af de steder, pengene er givet bedst ud. For så kommer vi igen som borgere, der kan være med til at løse problemerne”.