2.c stimler sammen uden for indgangen til den bygning, hvor de har deres klasseværelse. Mange klør sig i ørerne, for de har netop gennemført et langt frikvarter med gule skumpropper i ørerne til at blokere for nogle af skolegårdens lyde, og langtfra alle eleverne synes, at det var behageligt.

Ørepropperne er en del af et undervisningsforløb, som klassen gennemfører for at blive bevidst om lyd, larm og hørelse. 

Et forløb, som ikke bare skal gøre eleverne fagligt klogere, men som forhåbentlig også skal hjælpe dem til at passe på deres hørelse og huske at dæmpe deres lydniveau generelt – ikke kun i undervisningen, selv om det ville være en velkommen bivirkning.

”Ja, for det er jo ikke en stille klasse, vi har med at gøre”, fortæller Christina Larsen, som er bevægelsesvejleder på Frejlev Skole og primus motor i forhold til undervisningsforløbet. 

”Den har nok været omkring middel i forhold til larm. De har haft brug for meget klar klasseledelse, i forhold til hvornår vi larmer, og hvornår vi er stille”.

Larm i skolen er et udbredt problem med store konsekvenser for både læring og trivsel. I 2.c på Frejlev Skole er det endda større end i andre klasser, for en af klassens elever er hørehæmmet og bruger høreapparat. Støj er en endnu større gene for ham end for den gennemsnitlige elev. 

Men det er ikke kun for hans skyld, at Christina Larsen har valgt at gennemføre det otte uger lange forløb ”Pas på ørerne”, understreger hun.

”Med en hørehæmmet i klassen er det rigtig vigtigt, at eleverne får gode vaner i forhold til støj. Men vi har flere børn, som udviser tegn på at være lydsensitive, og de lider også i larmen. Det er grunden til, at jeg ville forsøge mig med høreprojektet”.

Et frikvarter som hørehæmmet

Inde i klasserummet er der en vis uro, mens eleverne finder deres pladser. Mange vil gerne fortælle Christina Larsen om de udfordringer, de oplevede som hørehæmmede – hvor svært det for eksempel var at lege spark til dåsen, fordi man ikke kunne høre, når der blev råbt ”alle ud af dåsen”, og det ødelagde legen delvist.

”An-den C”, siger Christina Larsen højt og rytmisk.

”Stil-le”, svarer de fleste af eleverne, og alle finder deres pladser. Det er en rutine, klassen har indøvet til at minde hinanden om at sænke støjniveauet.

”Var det svært at lege, når I ikke kunne høre hinanden ordentligt?” spørger Christina Larsen klassen, og mere end halvdelen af hænderne ryger straks i vejret.

”Ja, for man kunne ikke høre, hvad den anden sagde”, fortæller en. 

En anden siger, at det var ”mellem”, så det gik okay det meste af tiden. En tredje fortæller, at det var sjovt, og at hun har grinet meget af ikke at kunne høre alt det, de andre sagde. 

Andre elever giver udtryk for, at det var lidt rart at få dæmpet noget af frikvarterets støj.

”Nu har I alle sammen fået en fornemmelse af, hvordan det er at være hørehæmmet”, opsummerer klassens lærer og fortæller, at ørepropper også kan bruges til at beskytte sin hørelse mod støj.

”Og hvornår kan det være en god ide?” spørger Christina Larsen.

”Elektromekaniker”, flyver det ud af en elev. ”Til koncerter”, siger en anden. ”Eller til fodboldkampe”, er der en, der mener. ”Vi bruger virkelig meget banderne til at spille op ad, og det larmer!”

”Jeg har en virkelig god én: nytårsaften”, bryder en ind.

Nysgerrige på lyd

Det var lidt af et tilfælde, at Christina Larsen faldt over forløbet om lyd og hørelse, som er et gratis forløb udarbejdet af Høreforeningen, men hun er blevet meget begejstret for det og har blandt andet holdt oplæg om det på Big Bang-konferencen tidligere i år.

”Man kunne nemt have lavet et rigtig kedeligt forløb om hørelse. Men det her har opgaver, som er varierede, og det gør det spændende – med bevægelse, skattejagt og så videre. Der er tænkt over elevinvolvering”, siger hun.

2.c bruger deres natur/teknik-timer til forløbet, hvilket giver god mening, da det indeholder viden om ørets anatomi og om lydbølger og frekvenser ud over elementer, der har med trivsel og støj at gøre. Og eleverne har taget rigtig godt imod opgaverne.

”De er blevet meget nysgerrige på lyd. En elev lærte navnene på alle de der knogler i ørerne, inden vi var nået dertil i undervisningen. Han var blevet så grebet, at han havde læst forud”, siger Christina Larsen storsmilende.

Hun håber, at den viden og de vaner, eleverne får, vil præge dem, så de også i fremtiden vil være opmærksomme på støj og passe på deres hørelse, fortæller hun. 

Og hun tror på, at det kan lykkes.

”Hos mange af børnene har det allerede affødt refleksioner, som vi ellers ikke ville have haft. Forleden lånte jeg mine høretelefoner til en af pigerne, som straks irettesatte mig for, at jeg hørte for høj musik og ødelagde mine ører. Hun har fanget den”.

Stilleleg med bold

Fordi Christina Larsen også er bevægelsesvejleder, har hun været meget opmærksom på den dimension i sin tilpasning af forløbet til 2.c. 

Blandt andet indlagde hun en time, hvor hun tog eleverne med i gymnastiksalen, gav dem bind for øjnene og fik dem til at spille med en bold med en klokke indeni. Det var så stort et hit, at en af eleverne efterspørger en gentagelse, den dag Folkeskolens journalist og fotograf lægger vejen forbi klassen.

”Vi kan ikke rigtigt nå det i dag”, siger Christina Larsen. ”Men ...” Hun tænker lidt: 

”Vi kan prøve noget, der minder om det. Luk øjnene, alle sammen. Jeg triller bolden forbi jeres pladser, og så skal I prøve at tage den fra mig. Uden at kigge og uden at rejse jer. Og I andre skal gætte, hvem der har den”.

Bolden klirrer gennem stolerækkerne, og små fødder i sokker skyder frem for at fange den. Lyden fra bjælden i bolden suppleres af undertrykte fnis, når det mislykkes at vriste bolden til sig.

Efter et par minutter breder uroen sig så småt. Nogle elever bliver utålmodige af at vente på bolden, så de begynder at småsparke til hinanden hen over midtergangen. Christina Larsen ændrer spor og går til dagens sidste lytteøvelse: Hør stilheden.

Selvrefleksion hos læreren

Forløbet påvirker ikke kun eleverne. Det har også ført til nyttig selvrefleksion hos Christina Larsen:

Støjen stiger i skolen

”Jeg tænker over min rolle som underviser, hvordan jeg kommer ind i et lokale og får skabt ro. Jeg kan godt have en høj grundlyd, og det er jeg begyndt at tænke over. Hvilken lyd kommer jeg ind i et rum med, og hvad betyder det for mit forhold til eleverne? Jeg har taget noget af det, vi har arbejdet med i forløbet, med ind i mit andet arbejde. Det har haft betydning for, hvordan jeg justerer mig selv, og hvordan jeg vejleder mine kollegaer”.

Christina Larsen fortæller også, at både hun selv og hendes kollegaer er blevet mere opmærksomme på, hvor meget lyd og trivsel hænger sammen. De har for eksempel observeret børn, som vælger lege til og fra på grund af lydniveauet, og det er ikke eleven med nedsat hørelse.

En central del af forløbet er at afsætte tid til at lytte til stilheden og dermed også få stresset af og mærke sig selv, fortæller Christina Larsen.

”Men hvad er stilhed? Det er overraskende forskelligt fra barn til barn, hvad de oplever som stille, og det er en god indsigt at have som underviser. Og eleverne elsker det”.

I et tidligere forløb prøvede alle 21 elever at sidde i naturen udenfor og lytte til ingenting. De havde papir, farver og et clipboard med, så de kunne tegne det, de kunne høre gennem stilheden.

”Det var en kæmpe succes”, siger hun. 

”De lå i græsset, sad på stenene eller kravlede op i træerne og bare lyttede. Da vi var færdige, rakte en af eleverne hånden op og sagde: ’Det var da bare så dejligt. Kan vi gøre det igen?’”

Øver sig i at høre stilhed

Og ja, det kan de. 2.c lukker øjnene for at koncentrere sig om skolens lyde inde i klasseværelset , når eleverne er stille.

”Hvad kan du høre, Theo?” spørger Christina Larsen efter et par minutters behagelig tavshed.

”Kameraet”, svarer han med henvisning til Folkeskolens fotograf, hvis spejlrefleks- apparat klikker højt og hyppigt.

”I må gerne lægge jer ind over bordet og prøve, om I kan zone helt ud”, siger Christina Larsen. ”Jeg lukker lige øjnene sammen med jer. Hvad kan I høre – ud over kameraet?” spørger hun. 

”Uret”, siger en. ”Vinden” og ”min mave, der rumler”, er andre bud på, hvad eleverne har hørt i stilheden. En siger, at hun kan høre sit hjerte.

”Det er en rigtig god måde at vide, om der er stille på – at man kan høre sit hjerte”, siger Christina Larsen. Alle er tavse lidt. Man kan høre uret, der tikker, og udsugningen, der brummer svagt. 

”Åbn øjnene. Nu må I gerne begynde at rydde op – lige så stille”, siger Christina Larsen.