1. Vestbjerg Skole — Belysning2. Ferslev Skole — Tag, gulv og udskiftning/efterisolering af tag3. Byplanvejens Skole — Tagrenovering, efterisolering, vinduer og belysning4. Vejgaard Østre Skole — Udskiftning af tag og belysning5. Svenstrup Skole — Udskiftning af tag og vinduer6. Sulsted Skole — Tag og facade7. Filstedvejens Skole — Tagrenovering, efterisolering og vinduer8. Frejlev Skole — Udskiftning af ovenlysvinduer9. Mellervangskolen — Tagrenovering, efterisolering og vinduer10. Egebakken Specialskole — Tag11. Sebber Skole — Belysning og renovering af kælderskakt12. Gistrup Skole, Afdeling Nord — Vinduesudskiftning13. Gistrup Skole, Afdeling Syd — Tagrenovering, efterisolering og vinduer14. Bislev Skole — Ventilation15. Vester Hassing Skole — Facade16. Klarup Skole — Belægninger17. Herningvej Skole — Tagrenovering, efterisolering, vinduerog tekniske installationer18. Nr. Uttrup Skole — Belysning19. Ulsted Skole — Facade20. Kongerslev Skole — Tagrenovering og belysning21. Sofiendalskolen – Reparation af facader og udskiftning af vinduer22. Nibe Skole – Udskiftning/reparationer på bygning 1323. GI. Hasseris Skole – Udskiftning af vinduer24. Seminarieskolen – Belysning25. Mou Skole – Ovenlys og belysning26. Farstrup Skole – Belysning og CTS-opkobling27. Nørholm Skole – Udskiftning af varmepumpeanlæg28. Nøvling Skole – Tagrenovering og efterisolering29. Kærbyskolen – Belysning30. Gandrup Skole – Belysning31. Hals Skole – Tag og facade og belysning32. Vesterkærets Skole – Belysning33. Gug Skole – Tagrenovering, efterisolering og nye vinduer34. Stolpedalsskolen – Belysning35. Vadum Skole – Facade og CYTS36. Højvangskolen – Ovenlys, efterisolering, vinduer og ventilation37. Tofthøjskolen – Tagrenovering, efterisolering, belysning38. Tornhøjskolen – Vinduer og belægning39. Grindsted Skole – Tag og facade40. Langholt Skole – Tag og belægning og belysning41. Gudumholm Skole – Tagrenovering, efterisolering og vinduer
Aalborg renoverer 41 af 51 skoler
Aalborg Kommune har i den grad hilst muligheden for ekstra investeringer i sine skoler velkommen. Her håber man at indhente en pæn del af et oplevet stort efterslæb på folkeskolerne.
ANLÆGSLOFTET ER LØFTET
Den 26. marts blev regeringen og KL enige om helt ekstraordinærtat droppe årets anlægsloft, der bestemmer, hvor mange pengekommunerne må bruge på investeringer i bygninger og veje. Årsagener, at ekstra investeringer skal understøtte beskæftigelsen, som erhårdt presset på grund af coronapandemien.
Som en ekstra hjælp har kommunerne fået dispensation til atfinansiere de ekstra investeringer via lån. Ligesom der også erafsat en særlig lånepulje på 500 millioner kroner til »vanskeligtstillede kommuner«.
Årets anlægsloft lød oprindeligt på 19,1 milliard. KL oplyser,at 20 procent af kommunernes anlægsudgifter normalt bruges påfolkeskolen. Sidste år havde kommunerne anlægsudgifter påskoleområdet for 3,9 milliarder kroner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ekstra millioner på vej til skolerne
Aalborg er den kommune, der har valgt at tage det suspenderede anlægsloft og de dertil forbedrede lånemuligheder mest til sig. Siden regeringen sløjfede årets anlægsloft i midten af marts, har de aalborgensiske kommunalpolitikere sat ekstra 73 millioner kroner af til forbedringer af de fysiske rammer på 41 af kommunens i alt 51 skoler. Dermed er Aalborg den kommune, der i skrivende stund ser ud til at bruge flest penge på nye anlægsprojekter på sine skoler i år.
Den massive ekstrainvestering skyldes, at regeringens hjælpepakke giver kommunerne grønt lys til at finansiere de ekstra projekter via lån, og det giver kommunen mulighed for at sætte gang i projekter, der ellers ikke var råd til, fortæller Tina French Nielsen (Venstre), rådmand for skoleforvaltningen i Aalborg.
»Vi har haft de projekter på vores to do-liste, men vi har ikke haft pengene til dem. Derfor er vi rigtig glade for at have fået denne her ekstraordinære mulighed, hvor vi kan optage det hele som lån. Dermed kan vi få has på en pukkel, der har ligget i mange år«, siger hun.
Listen har ligget klar i skuffen
Tina French Nielsen fortæller, at kommunen for nogle år siden gennemgik skolernes fysiske rammer, og her viste sig et stort renoveringsbehov.
»Derfor havde vi en prioriteret liste liggende klar i skuffen. Og det var bare at tage den frem og så starte fra toppen af over de steder, der er mest trængende. Det kan forhåbentlig lette hverdagen ude på skolerne, at det eksempelvis ikke regner ned gennem taget«, fortæller hun.
Rådmanden fortæller, at der stadig vil være behov for mange fremtidige investeringer i skolernes fysiske rammer:
»Hvis alle vores folkeskoler skulle fremstå i tiptop stand, så mangler der vel at blive brugt omkring 1,2 milliarder kroner. Bare det at lægge tag på en halvstor skole koster hurtigt tre til fem millioner. Så det er begrænset, hvor langt vi kan nå på en omgang. Men vi får taget en runde, som vi ellers ikke ville have kunnet gøre. Og det er rigtig dejligt«.
Lærere: Vi har stort efterslæb
I Aalborg Lærerforening glæder formand Karsten Lynge Simonsen sig over, at kommunen har valgt at gribe den ekstraordinære mulighed til et løft af sine mange nedslidte og utidssvarende skoler.
»Vi har et ret stort efterslæb, når det kommer til det fysiske arbejdsmiljø, indeklima og energieffektiviseringer. Så det er godt, at vi får indhentet nogle af de projekter på ønskelisten, der tidligere er blevet skubbet. Jeg glæder mig også over, at man hurtigt har meldt ud, at investeringerne skal planlægges ordentligt, så de forstyrrer undervisningen mindst muligt«, siger han og tilføjer, at flere af projekterne måske vil stå på i løbet af elevernes sommerferie.
Ligesom Tina French Nielsen mener han, at der er behov for fortsatte investeringer i de aalborgensiske skoler i de kommende år.
»Når man har fået mere styr på indeklimaet og arbejdsmiljøet, håber jeg, at vi får kigget på vores legepladser. For vi kommer langtfra i mål med de nye investeringer. Vi vil stadig stå tilbage med et efterslæb på skolerne, og det ved politikerne også godt«.
