De kommende måneder rykker håndværkere ind på en lang række af landets skoler. De skal for eksempel skifte vinduer, give afskallede vægge en ny omgang maling og bygge ny legeplads i skolegården.

I et forsøg på at holde gang i økonomien under coronakrisen har regeringen ekstraordinært løsnet det såkaldte anlægsloft for, hvor mange penge kommunerne i år må bruge på at bygge og renovere. Indtil videre har det udløst ekstra projekter på folkeskolerne for mere end 600 millioner kroner. Det viser en gennemgang af de politiske mødereferater i landets 98 kommuner, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Kommunalpolitikere landet over har været hurtige til at udnytte den ekstraordinære situation til at sætte stribevis af bygge- og renoveringsprojekter i gang. Anlægsloftet blev løsnet sidst i marts, og siden har kommune efter kommune valgt at sætte ekstra penge af til istandsættelse af deres skoler.

Halvdelen af kommunerne har i skrivende stund planer om at sætte ekstra arbejde i gang på en eller flere af deres skoler. Samlet løber de nye håndværkeropgaver op i godt og vel 600 millioner kroner og vil omfatte omkring en tredjedel af landets skoler. Ifølge KL bruger kommunerne på et almindeligt år omkring fire milliarder kroner på anlægsprojekter på skolerne.

Det præcise ekstrabeløb er behæftet med usikkerhed, da flere af projekterne er afhængige af, at kommunerne får grønt lys til at låne penge fra en særlig lånepulje, som KL og regeringen har stillet til rådighed i år. Kommunerne kan søge om penge frem til 1. december.

KL: En win-win-situation

Det er ikke alle kommuner, der endnu har specificeret, hvilke skoler de sender deres lokale håndværkere ud på. P.t. har kommunerne sat navn på over 300 skoler. Både beløb og antallet af skoler kan vokse, da omkring halvdelen af landets kommuner endnu ikke har forholdt sig til, om de vil benytte muligheden for at sætte ekstra projekter i gang ud over dem, de allerede på forhånd havde vedtaget. Kun i Gribskov Kommune fremgår det, at kommunen ikke vil have mulighed for at fremrykke nogle af sine planlagte bygge- eller renoveringsprojekter på kommunens skoler.

Coronakrise kan føre til bedre indeklima på skolerne

De mange projekter glæder formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

»I kommunerne har vi en del mindre anlægsprojekter for eksempel på skoleområdet, som hurtigt kan bidrage til at øge aktiviteten. Det er lidt en win-win-situation, hvor vi både er med til at skubbe gang i hjulene i samfundet, som vi er blevet bedt om, og samtidig kan fremrykke nogle af de forbedringer, som vi ellers først skulle have gennemført i de kommende år«, siger han.

De over 600 millioner kroner, som kommunerne ekstraordinært har sat af til håndværkerarbejde på skolerne, består både af fremrykninger af allerede planlagte projekter, der først skulle have været sat i gang i de kommende år, og af helt nye projekter, som kommunerne nu har valgt at prioritere.

Aalborg renoverer 41 af 51 skoler 

Nyt tag og bedre indeklima

Fagbladet Folkeskolens gennemgang viser, at coronakrisen fører til, at rigtig mange skoler får fikset eller helt udskiftet tag eller vinduer langt tidligere end planlagt. Det sker på hver fjerde af de over 300 skoler inden årets udløb. Listen over håndværkeropgaver på skolerne viser også, at kommunerne prioriterer at få forbedret indeklimaet. På hver femte af skolerne lyder opgaven på tiltag, der skal sikre et bedre indeklima. Og så går pengene også rigtig mange steder til forbedring af undervisningslokaler, nye toiletter, bedre belysning og løft af skolegårdene.

Trods de mange ekstraordinære investeringer er det endnu for tidligt at vurdere, om der i år bliver tale om historisk mange anlægsprojekter på landets skoler. For ud over at mange kommuner endnu ikke har taget endelig stilling til, om de vil udnytte det sløjfede anlægsloft til ekstra investeringer, er der ikke noget overblik over, hvor mange anlægsprojekter kommunerne allerede på forhånd havde planlagt.

De planlagte investeringer er forventeligt betydeligt større, da kommunerne kun har haft mulighed for at sætte projekter i gang, der kan begynde med det samme og nå at blive færdige i år. Store byggeprojekter kræver blandt andet tid til borgerinddragelse, flere politiske behandlinger og en større udbudsrunde, hvor interesserede kan byde på opgaven.