Folkeskolens fremtid på spil, skrev borgmestre, rådmænd og lærerforeningsformænd fra Danmarks fire største byer for nylig i et åbent brev til regeringen om de stadig besparelser på den almene folkeskole. I brevet ærgede de sig over, at den folkeskoleaftale, som et flertal i Folketinget har indgået, ikke løser de problemer, men at initiativerne tværtimod skal finansieres inden for den eksisterende ramme. For godt nok bliver der lagt op til en kortere skoledag, men dels skal en del af de frigivne resurser gå til at holde sfo'en længere åbent, dels har kommunerne allerede brugt pengene til to-lærer-ordninger.

Men dén beskrivelse kan undervisningsminister Mattias Tesfaye ikke genkende, skriver han i et svar til børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg:

"Det er eksempelvis ikke korrekt, at alle initiativer finansieres inden for folkeskolens eksisterende økonomiske ramme. Med aftalen afsættes 740 mio. kr. årligt efter fuld indfasning til initiativer, der styrker folkeskolen.Hertil afsættes i alt 540 mio. kr. over en årrække til flere bøger. Der afsættes også 2.600 mio. kr. over en årrække til investering i bedre faglokaler.Der er i alle tilfælde tale om nye midler, som tilføres fra centralt hold", påpeger han. 

"Det er heller ikke sådan, at der skal overføres ressourcer fra skole til fritidstilbud, hvis skoledagen afkortes. Når Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram på dette punkt træder i kraft fra skoleåret 2025/2026, vil det være sådan, at der lokalt kan træffes beslutning om omfordeling mellemskole og fritidstilbud, hvis det vurderes relevant", skriver han.

Skoleaftalen

Tesfaye bekræfter: Hvis staten skulle finansiere alt i skoleaftalen, mangler der én milliard

Ministeren går ikke i rette med påstanden om, at pengene allerede er brugt til to-lærer-ordninger, men han peger på, at der er afsat midler til en styrket indsats i dansk og matematik for de allersvageste elever, og det bliver muligt at give specialpædagogisk støtte til fællesskabet frem for til den enkelte elev og andre af aftales punkter.

Og så peger han på 'lærermilliarden':

"Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der ud over økonomien afsat med den omtalte aftale også er prioriteret ekstra midler til folkeskolen fra centralt hold over de senere år, som udmøntes til kommunerne. Fra 2023 og fremer der eksempelvis afsat knap 1 mia. kr. årligt til ansættelse af flere lærere".