”I starten var der ikke lagt op til, at barnets stemme skulle være bærende for indsatsen, men vi fandt hurtigt ud af, at det var en afgørende faktor for os".

Ordene kommer fra Sofie Rantzau Møller, der er lærer og AKT-vejleder på Lyreskovskolen i Padborg i Aabenraa Kommune.

Hun har deltaget i projektet ’Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge’ og har i to år fungeret som læringsvejleder for de anbragte børn i kommunen. Projektet har lært hende en ny tilgang til sårbare børn.

"Vi skal høre barnet og tage udgangspunkt i barnets drømme og bygge den faglige indsats på det”, siger Sofie Rantzau Møller.

Anbragte børn har store vanskeligheder i skolen

Mange børn og unge, som bliver anbragt udenfor hjemmet, oplever store vanskeligheder i skolen.

De trives generelt dårligere end deres jævnaldrende, og de opnår ikke samme faglige udvikling.

Kun 53 procent af alle anbragte børn gennemfører de obligatoriske prøver i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen og kun en mindre andel gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det er den triste baggrund for, at Social- og Boligstyrelsen i 2019 afsatte midler til at udvikle og evaluere en ny indsatsmodel til at styrke læringsmiljøet på tværs af skole og anbringelsessted for at løfte anbragte børn fagligt og socialt.

Udgangspunkt i børnenes drømme

Kommunerne Aabenraa, Jammerbugt og Hvidovre har over en toårig periode testet modellen. Og en af de deltagende lærer er Sofie Rantzau Møller. Hun fortæller om tilgangen i modellen.

”Vi skal have positive forventninger til, at børn trods deres tunge bagage har noget at bidrage med, også fagligt”, siger hun.

”Det er forståeligt, at man som lærer tænker, at et anbragt barn har nok at slås med, så det ikke også skal bebyrdes med for høje faglige krav. Men vi sætter dem i utilsigtet mistrivsel ved ikke at forvente nok af dem".

"Når vi ikke forventer nok af dem, bekræfter vi dem i, at de ikke dur til noget - sat lidt på spidsen”.

Sofie Rantzau Møller har selv oplevet, hvordan de anbragte børn i hendes kommune kunne flyttes fagligt og socialt, når man tager udgangspunkt i deres drømme.

”Nogle gange er drømmene meget store og meget flyvske, andre gange er det mere noget i retning af, at ’jeg kunne bare godt tænke mig at være gladere for at være et anbragt barn’ eller ’jeg kunne godt tænke mig, at de voksne ser mig’”, fortæller hun.

”Vi har et barn, som drømte om at blive læge og brugte en masse tid på at se lægeserier. Sandsynligheden for, at det barn nogensinde bliver læge, er meget lille, det faglige niveau taget i betragtning. Men gennem samtaler med barnet, fandt vi frem til trædesten, vi kunne lægge for, at man kunne gå retning af den drøm".

Tog snak om hvad skal en læge kunne

Herefter snakkede Sofie Rantzau Møller med eleven om, hvad en læge skal være god til.

"Vi talte om, at det var vigtigt for læger at kunne samarbejde, og så var vi allerede på vej til at lave en plan for, hvilke sociale færdigheder man skal øve sig i. Vi kom også ret hurtigt frem til, at det var vigtigt, at man kunne give medicin, og for at kunne det, skulle man kunne dividere".

"Så har vi et fagligt mål, man kan øve sig på. Nu gav det mening at lave gruppearbejde og træne division”.

Men det går ikke uden opfølgning, understreger Sofie Rantzau Møller. Hun havde løbende samtaler med både børnene og de voksne omkring dem for at sikre sig, at de mål, der blev sat, blev nået eller tilpasset, hvis de viste sig at være for store eller for små.

”Min funktion var at sørge for, at skolerne holdt snuden i sporet, så vi ikke mistede fokus, heller ikke når hverdagen viste tænder”, siger Sofie Rantzau Møller.

”Den løbende opfølgning er utrolig vigtig, og den kræver et vist resurseoverskud, som vi havde gennem projektet”.

Metoden er nu tilgængelig for alle kommuner

’Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge’ er nu blevet evalueret. Konklusionen er, at der er indikation for at ’indsatsmodellen har potentiale til at skabe en positiv udvikling for anbragte børn og unge, såfremt den implementeres som tiltænkt og med høj kvalitet’.

Blandt andet styrker metoden samarbejdet mellem skole og anbringelsessted, og der er lovende resultater i forhold til børnene og de unges indlæringsmæssige kompetencer.

Der er eksempelvis sket en markant stigning i andelen af børn og unge, der ikke har større udfordringer end deres jævnaldrende, og elevernes faglige og sociale selvtillid er blevet bedre i løbet af indsatsperioden.

Social- og Boligstyrelsen, som står bag projektet, har gjort en modelbeskrivelse tilgængelig for kommuner til inspiration for andre kommuner.

Bruger stadig erfaringer fra projektet

I Aabenraa bruger Sofie Rantzau Møller stadig meget af det, hun lærte ved at være en del af projektet, fortæller hun.

”Vi er blevet så beriget, at det kan vi ikke slippe igen”, siger hun. ”At arbejde med trædesten og opfølgningen har virket".

"Den tilgang kan bruges på mange sårbare børn, ikke bare dem, der blevet anbragt udenfor hjemmet. Men opfølgningen er helt afgørende for one size doesn’t fit all”.