Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Center for Hjælpemidler og Kommunikation, CHK, i Aabenraa ophørte med at eksistere ved årsskiftet, fordi de fire sønderjyske kommuner bag centret vil fortsætte undervisningen af borgere med kommunikationshandicap hver for sig. Kommunerne har dog stillet medarbejderne i udsigt, at de fortsat kan mødes i netværk, så de kan bevare og udvikle deres faglighed.
Sønderjyske kommuner har nedlagt deres fælles kommunikationscenter
Det sætter Gitte Lildholdt sin lid til. Hun var tillidsrepræsentant for konsulenterne på det nedlagte CHK og er det også for de af dem, som nu er ansat i Aabenraa Kommune. Her er kommunikationsundervisningen blevet lagt ind i Hjernecenter Syd, som derfor har skiftet navn til Hjernecenter Syd & Tale - Høre - Syn.
"Vi ligger stadig i flytterod, så det er svært at overskue, hvad det hele bliver til. Det er en stor opgave for en kommune at løfte alle former for opgaver, så vi vil gøre alt, hvad der er muligt, for at bevare vores faglighed", siger Gitte Lildholdt, der selv er logopæd.
Talekonsulenterne mødes snart i Aabenraa
Konsulenterne fra CHK skal selv være med til at definere indholdet af netværkerne på tværs af de sønderjyske kommunegrænser.
"Vi indkalder vores kolleger fra taleundervisningen i de tre andre kommuner til et møde hos os, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal samarbejde. Vi skal blandt andet blive skarpe på, hvordan vi henter viden og ydelser hos hinanden. Hvis den kollega, som jeg ville være gået til tidligere, sidder i Tønder, kan det være, at det er hende, jeg skal købe eller bytte mig til en bestemt ydelse hos", siger Gitte Lildholdt.
Hun forestiller sig, at hendes kolleger på syns- og høreområdet også vil mødes i fælleskommunale netværk. Det bliver dog med en lidt anden vinkel, fordi der her er opgaver, som Tønder, Haderslev og Sønderborg Kommuner skal købe af Aabenraa.
"Aabenraa har både overtaget børnehørekonsulenten, børnesynskonsulenten og en specialoptiker, så her skal der udvikles nogle forretningsgange", siger tillidsrepræsentanten.
Kommunerne har givet konsulenterne et håndslag
Det har været vigtigt for konsulenterne fra CHK, at de fortsat ville få mulighed for at udveksle viden. Ud over lokale netværk har de fire kommuner lovet at melde sig ind i Sammenslutningen af Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner, DTHS, som netop udvikler viden og metoder til rehabiliteringen af borgere med tale-, høre- og synsproblemer. Derfor har de nye sønderjyske enheder også et THS foran kommunenavnet, for eksempel THS Aabenraa.
To kommuners hjemtagelse får taleinstitut til at bukke under
"På CHK dyrkede vi at dele viden med andre centre i landet, og det håber vi at kunne fortsætte med. Kommunerne har givet os håndslag på, at vi fortsat skal deltage i de landsdækkende netværk på vores respektive områder, for i forbindelse med nedlæggelsen af CHK har vi været bekymret for vores specielle specialviden. Men vi har ikke grund til at tro andet, end at kommunerne holder ord, så vi er positive", siger Gitte Lildholdt.
Helt det samme som hidtil bliver det dog ikke.
"Fire af vores kolleger gik på pension, lige inden vi lukkede ned. Alene det betød, at meget viden er forsvundet, og med en mindre målgruppe får vi ikke samme flow af borgere med lige det præcis handicap, vi hver især har speciale i", siger Gitte Lildholdt
Kommunerne har noget at bevise
Ifølge handicapchef Per Petersen fra Aabenraa kører kommunen kommunikationsområdet videre med samme budget som hidtil. Det bekræfter Gitte Lildholdt.
"Vi føler os rigtig godt taget imod på Hjernecenter Syd. Vi bliver i CHK's bygning, men vores skriveborde, reoler og andet inventar og udstyr er blevet delt i fire, så lige nu ligner det en stor flyttekasse. Der er bestilt nye skriveborde, og vi oplever i det hele taget en stor velvilje. Har vi gode argumenter for en ide, kommer det til at ske".
Kommunerne har også noget at bevise, mener tillidsrepræsentanten.
"Det er deres projekt at dele kommunikationscentret op, så de må også vise, at det kan lade sig gøre at køre videre hver for sig. Men det har bestemt haft store omkostninger. Et flytterod koster mange konsulenttimer, og hele sidste år lå vi underdrejet af møder, beslutninger og stress. Vi har flere kolleger, som gik ned med stress på grund af usikkerheden om, hvad der skulle ske med os. Alle ville helst blive, hvor vi var, men det kunne alle ikke, så mange har brugt tid på at være bekymret", siger hun.
Medarbejderne i Aabenraa har energi til det nye
Konsulenterne er ellers vant til at prøve nyt, understreger Gitte Lildholdt.
"Det er ikke første gang, at vi flytte eller laver en kovending. Vi har været under sparekniven på CHK, og det begrænsede både indkøb af ny teknologi, materialer og kurser. Samtidig var der heller ikke altid tid til at tage på kursus. Denne gang har der ikke været tale om en nedskæring, men om en opdeling, og det har vi ikke prøvet før. Usikkerheden over, hvordan det nye ville blive, fik nogle til at søge væk. Det kan man ikke fortænke dem i", siger hun.
Aabenraa kører videre med en afdelingsleder, to synskonsulenter, tre hørekonsulenter, fire talekonsulenter, en teknologikonsulent og en lærer fra specialundervisningen for voksne. Altså 12 medarbejdere i alt.
"Vi er alle meget entusiastiske med at få noget nyt og spændende op at stå. Vi har energi og lyst til at kaste os ud i det nye og til at få det til at fungere i praksis", siger Gitte Lildholdt.
Nabokommunerne har bragt sig i en kattepine
De fire kommuner har fordelt medarbejderne imellem sig efter en fordelingsnøgle, men Aabenraa har haft den fordel, at nogle af de konsulenter, som skulle til en af de tre andre kommuner, har fået job på deres gamle arbejdsplads, fordi Hjernecenter Syd & Tale - Høre - Syn slog nye stillinger op.
"Jeg tror ikke, at de tre andre kommuner vil være bekendt at lave ringere tilbud, end vi havde på CHK. Vi kunne se i deres stillingsopslag til os, at deres kommende medarbejdere skulle være med til at udforme tilbuddene, så kommunerne vil gøre meget for at lykkes med projektet", siger Gitte Lildholdt.
Alligevel synes hun, at de tre nabokommuner har bragt sig i en kattepine.
"Jeg tror ikke, de har fornemmet, hvilken opgave der venter dem, for det kan kun blive en dyrere løsning, når de selv skal sidde med abonnementer, opdateringer og indkøb af udstyr. Det var
alt sammen nemmere, da kommunerne betjente sig af en fælles platform, men de tror alle, at CHK var en dyrere løsning, og at de hver især har betalt for meget i forhold til, hvad de har fået. Men vil man have noget, må man også give noget", siger Gitte Lildholdt.
Kommunerne har ikke forstået, hvad de har nedlagt
Det vil altid koste penge at hjælpe borgere til at fungere bedre, understreger Gitte Lildholdt. Men i sidste ende kan det koste mindre på andre parametre, fordi borgerne bliver i stand til at klare sig selv.
"Det vil altid være dyrere at drive små enheder, og derfor er kommunerne blevet større, og vi har fået regioner i stedet for amter. Men vores område spreder man ud i små enheder. Det er helt bagvendt", siger Gitte Lildholdt.
Hun havde helst set, at CHK havde fået lov at fortsætte.
"Vi har givet kommunerne masser af informationer om fordelene ved at forblive samlet, så det kan ikke være på grund af uvidenhed, at de har splittet os op. Men i de seneste fem år har det aldrig været de samme mennesker, som har mødtes om at forhandle en ny borgmesteraftale på plads. Kommunerne har sendt forskellige repræsentanter, og så kommer kontinuiteten og fornemmelsen for, hvad der foregår i en institution, til at sejle. Derfor har kommunerne ikke begreb om, hvad det er, de har lukket. Det har fået det at vide, men de har ikke forstået det", siger tillidsrepræsentanten.
En talepædagog kan ikke være ekspert i alle taleproblemer
Gitte Lildholdt har ikke noget imod forandringer og kunne sagtens forestille sig et CHK i en moderniseret udgave.
"Et center skal ikke være en stor bastant ting, og de fire sønderjyske kommuner bør kunne arbejde sammen. Vi bor i et tyndt befolket område, og en talepædagog kan ikke være ekspert i alle former for taleproblemer. Især Tønder har ladt sig selv i stikken, fordi kommunen både er tyndt befolket og dækker et stort område. Kommunen kan ikke lige ansætte fire talepædagoger som i Aabenraa", siger Gitte Lildholdt.