Hvad skal vi kikke nærmere på? Det sidder de og taler om på Lyreskovskolen i Aabenraa, Vonsild Skole i Kolding og Bohrskolen i Esbjerg i disse dage - lærere og skoleforskere og lærerstuderende og seminarielærere fra UC Syd.

De tre skoler har nemlig sagt ja til at blive såkaldte universitetsskoler, de første af deres slags i Danmark. Norge har haft universitetsskoler i fem år, men nu bliver ideen altså også realiseret her i landet.

Konceptet er helt åbent, fortæller institutchef for læreruddannelsen ved UC Syd, Lars Breinholt Søndergård.

Folkeskolelærerne skal således selv være med til at bestemme, hvilke fagdidaktiske problemstillinger eller fænomener, de gerne vil have, at forskerne og de studerende skal udforske. Ja, folkeskolelærerne er faktisk selv en del af forskerteamet.

U/Intelligent skoleudvikling?

Ejerskab til forskningsprojektet

Folkeskolelærernes medbestemmelse er en definerende pointe ved projektet, fastslår Lars Breinholt Søndergård, der har en fortid som lærer og skoleleder.

"Det er vigtigt for os, at det bliver et fælles projekt. At skolelærerne bliver en integreret del af projektet. At de får ejerskab til det", siger han.

"Der er i forvejen godt med processer i gang ude på skolerne, og lærerne skal ikke føle, at det her projekt er noget, der kommer oven i alt det andet", tilføjer Lars Breinholt Søndergård.

"Derfor gør vi os umage med at gøre processen så inddragende som muligt. Så lærerne bliver reelt integreret, ikke bare påstået integreret".

Debat: EVIDENS? Hvad rager det os?

Fagdidaktiske udfordringer i hverdagen

Den eneste begrænsning ved projektet er, at det skal være skolefagene dansk og matematik. Hvilke klasser og hvilke klassetrin og hvilke særlige fagdidaktiske udfordringer - ja, det bestemmer skolerne og lærerne altså selv.

Og det er dét, som forskere og studerende og skolelærere indkredser i disse dage.

"Ideen er, at det kun er fagdidaktiske udfordringer, som lærere møder i hverdagen, der skal udforskes", siger Lars Breinholt Søndergård.

De studerende møder nemlig mange tal under deres uddannelse, for eksempel Hatties effekt på 0,326 - men den slags tal er diffuse for de studerende, fortæller Lars Breinholt Søndergård.

"Og med sådan et projekt her kan vi myndiggøre de studerende på en mere jordnær og konkret måde, så de har den nødvendig kapital med sig ud, når de skal ud og agere i skolen anno 2018, når de er færdiguddannede", tilføjer han.

"Vi vil gerne danne de studerende forskningsmæssigt, så de bedre kan tage kritisk stilling til den diskussion om effektmålinger og data, der pågår for tiden på skoleområdet", uddyber Lars Breinholt Søndergård.

Forskningen skal ud på skolerne

Fem uger på skolen

Efter jul går den konkrete forskningsproces så i gang på de tre skoler, i uge to. I uge fem kommer der to studerende og deres lærere ud i hver af de udvalgte klasser, hvor de skal være i fem uger.

UC Syd håber så, at de studerende vil skrive bacheloropgave om det, de har udforsket.

Desuden er det planen, at de involverede folkeskolelærere og læreruddannelseslærere skal skrive forskningsartikler om, hvad der er kommet ud af forskningsprojektet, assisteret af forskningsmedarbejdere fra UC Syd.

Treårigt pilotprojekt

Projektet er indtil videre et treårigt pilotprojekt, og UC Syd's håb er, at projektet udvikler sig, således at flere skoler og flere lærere og flere skolefag bliver inddraget. Andre skoler har allerede nu meddelt, at de er interesseret i at komme med på vognen.

Projektet er udgift-neutralt i den forstand, at der ikke er penge mellem UC Syd, kommuner og skoler.