Hvad der startede i Svendborg af en række lærere med stor lidenskab for film, er de seneste år bredt ud til en landsdækkende begivenhed. Årets Skolefilmfestival.dk - den nationale filmfestival for 8. klasser i Danmark har i år 90 klasser fra Svendborg, Odense, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Haderslev, Aabenraa og Egedal kommuner med som deltagere, og i hver af disse kommuner har eleverne på forskellig vis arbejdet med at producere en kortfilm på fire-seks minutter.

Projektleder på Skolefilmfestival.dk og lærer på Toftegårdsskolen i Faaborg, Mettemarie Bjerregaard glæder sig over, at så mange elever får mulighed for at dyste mod hinanden, og hun håber, at endnu flere klasser vil være med fremover.

I en verden, hvor børn og unge dagligt bliver bombarderet med levende billeder via film, internet og mobiltelefoner, mener hun, det er helt afgørende, at eleverne lærer at kunne reflektere og ikke blot lade sig manipulere af de mange filmiske virkemidler. "Hvis børn og unge skal lære at kunne se bag de mange lag og kunne greje alle de medieindtryk, de får i dag, skal de have fingrene helt ned i de filmiske virkemidler. De skal prøve at lave film, lære om lyd, lys, klippeteknikker mv. På samme måde som de lærer, hvad en novelle er. Det gør de ved at prøve at skrive noveller - ikke blot ved at høre om genrekravene", siger Mettemarie Bjerregaard. 558 elever i Svendborg I Skolefilmfestival.dk bestemmer de enkelte kommuner selv alt omkring temaer, genrer, arbejdsprocesser, prisuddelinger mv. Der er blot få enkle regler, blandt andet om varighed af filmene, hvis man vil sende sin lokale vinder videre til deltagelse i Skolefilmfestival.dk. I Svendborg Kommune har arbejdet med en lokal skolefilmfestival de sidste ni år gjort filmfestivalen til et tilløbsstykke blandt kommunens 8. klasseelever. I år deltager 558 elever fra 25 af kommunens 8. klasser, og her løber den lokale prisuddeling af stablen fredag den 15. juni, hvor undervisningen den dag er henlagt til byens borgerforening til en stor gallaeftermiddag fra klokken 12 til 18. I bedste Oscar-stil uddeles priser i 10 forskellige kategorier, den røde løber er rullet ud, eleverne kommer i det store gallaskrud og flere ankommer endda i limousine. Hvor Svendborg-skolerne tidligere har arbejdet med temaer som "tid", "forandring" og "smil", har den lokale styregruppe i samarbejde med de 25 dansklærere i år valgt at skifte et fælles tema ud med mulighed for at vælge to genrer: komedie eller gyser. Folkeskolen.dk har mødt tre af lærerne i den seks mand store styregruppe bag Svendborg Skole Film Festival. Selvom Michael Raunholst, Vibeke Østergaard og Thomas Lindgaard alle lægger rigtig mange timer i projektet - stort set gratis, er de fulde af entusiasme og kan kun opfordre endnu flere lærere og kommuner til at kaste sig ud i at lave kortfilm med deres 8. klasseelever. "Arbejdet med skolefilmfestivalen er noget af det, der virkelig giver vitaminer i jobbet som lærer, og selve gallaeftermiddagen er årets sjoveste dag at være lærer. Når vi samler mere end 500 elever, og helt uden ballade kan fejre elevernes film", siger Michael Raunholst, lærer på Rantzausminde Skole i Svendborg.

De bogligt svage får plads Michael Raunholst, kollegaen Vibeke Østergaard og Thomas Lindgaard, lærer på Tåsingeskolen, fortæller om det store engagement fra elevernes side, og om hvordan de bogligt svage og de mere stille elever i forløbet med skolefilmene pludselig tager teten og får plads til at udfolde sig. "Eleverne går virkelig op i det her, de lader sig udfordre, mødes gerne klokken fem om morgenen, laver natoptagelser og hopper gerne i havet for at få det rigtige skud", fortæller de tre lærere.   De fremhæver den store grad af videndeling og fagligt netværk som nogle af de andre gode ting ved at lave skolefilmfestival. Det er nemlig lærerne i styregruppen, der underviser de andre lærere  typisk via fire kurser i løbet af et skoleår. Kurserne handler om vigtige emner som videoredigering, lydeffekter og den gode historie. "Jeg kan personligt gode lide den form for videndeling, hvor vi trods vores lille budget får spredt viden rundt på alle deltagende skoler", siger Vibeke Østergaard. "Det er også et socialt netværk at være med i filmfestivalen", supplerer Thomas Lindgaard. I løbet af skoleåret er der, ud over selve festivaldagen, fire lærermøder med samtlige 25 dansklærere og de seks lærere fra styregruppen som deltagere. På lærermøde nummer to - i februar - er der samtidig et oplæg fra en erfaren filmmager, der fortæller lærerne om en filmproduktions mange detaljer med alt fra virkemidler til klipning af den endelige film.  Oftest som temauge Hvordan de enkelte skoler arbejder med skabelsen af deres kortfilm, er lagt decentralt ud på skolerne. Nogle vælger at bruge den almindelige danskundervisning, men de fleste vælger at lave filmproduktionen som en slags temauge på fire-fem dage. Hvor eleverne skal igennem hele processen med at skrive manuskript med fokus på den gode historie, de skal finde rekvisitter og udstyr, ud og filme og endelig redigere og klippe den endelige film. "En klasse er typisk delt op i fire-fem grupper, der hver laver en film, og hver klasse vælger så én film ud til vores lokale filmfestival", fortæller Michael Raunholst. Finansieringen af filmfestivalen er også lagt ud til den enkelte kommune, og i Svendborg har man valgt en løsning, hvor der ligger en pulje på 75.000 kroner centralt i forvaltningen øremærket til filmfestivalen. De penge bruger styregruppen til kurser og selve festdagen med leje af lokaler og præmierne i form af T-shirts og biografbilletter. Er der penge tilovers, bliver de fordelt mellem de styregruppens medlemmer, men sjældent ret meget. Klædt på til mediebombardement I elevernes arbejde med filmene giver specielt lyd tit problemer, men også det at se om den gode historie reelt holder vand på et filmlærred. Trods udfordringer bliver eleverne qua filmfestivalen så interesseret i filmmediet, at mange af dem helt uopfordret lader film indgå i deres projektopgave i 9. klasse. De tre Svendborg-lærere finder det absolut nødvendigt, at nutidens børn og unge bliver klædt ordentligt på til det daglige mediebombardement og samtidig lærer en masse om billedetik, copyright og love og regler om, hvor og hvad man egentlig må optage på film. "Folkeskolen er baseret på skriftsprog, men det er utrolig vigtigt, at vores elever lærer at afkode og tolke alle de billeder, de bliver præsenteret for. Samtidig giver filmarbejde mulighed for at dyrke et håndværk, og en af grundene til den store popularitet hos vores elever er, at udskolingen mangler nogle skabende fag", mener Thomas Lindgaard.

Håb om større udbredelse I Svendborg Kommune håber man på sigt at kunne få samtlige kommunens 8. klasser med til årets skolefilmfestival. Samtidig har styregruppen nogle ønsker om at få klasserne på mellemtrinnet til at arbejde med animation. På landsplan håber projektleder på Skolefilmfestival.dk, Mettemarie Bjerregaard, at endnu flere 8. klasser på sigt vil overtale deres lærere til at kaste sig ud i at producere kortfilm og deltage i årets skolefilmfestival.   I år er der foreløbig tilmeldt de 90 klasser fra i alt syv kommuner. Sidste frist for tilmelding af film er søndag den 17. juni, hvor de deltagende film senest skal være uploaded på Vimeo.com. Mettemarie Bjerregaard har dog ikke hørt om flere potentielle deltagere, så hun forventer, at det bliver ved de 90 klasser. Fem film dyster I de tre sønderjyske kommuner har skolerne arbejdet sammen i et fælles projekt,  og de tre kommuner deltager derfor kun med en vinderfilm til årets landsdækkende festival. De øvrige kommuner har afholdt deres egne lokale kommunale filmfestivaler, og herfra er den kommunale vinder sendt videre til den landsdækkende festival. Dermed dyster fem film om titlen som "årets bedste film", der kåres den 22. juni.