Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den nu afdøde Roskilde-biskop Jan Lindhardt sagde engang til lærer Niels Henrik Holdt Madsen, der bl.a. underviser i kristendomskundskab på Kongehøjskolen i Aabenraa: "Det gode ved det fag er, at det kan ikke blive mindre".
Niels Henrik Holdt Madsen kommer i tanker om bemærkningen under en snak med folkeskolen.dk/kristendomskundskab om de særlige udfordringer ved at fjernundervise i et i forvejen nedprioriteret fag som kristendomskundskab under nedlukningen.
"Udfordringen er, at der kun er én time om ugen i faget, og det giver nogle begrænsninger for, hvor kreativ man kan være. Min tilgang til det er helt klart at holde gang i gryden. Så jeg følger årsplanen", siger Niels Henrik Holdt Madsen .
For netop at undgå risikoen for, at et lille fag som kristendomskundskab ryger helt ud af skemaet under den langvarige nedlukning af folkeskolen, besluttede udskolingen på Kongehøjskolen i Aabenraa allerede under den første nedlukning for snart et år siden at holde fast i timeplanen - og det gør man stadig.
Vigtigt at sikre de små fag
"Jeg har kolleger på andre skoler, som ikke underviser i faget - hvor det fx bare er klasselæreren og en lærer mere, der har undervisningen. Her har vi en sikring: Når der står kristendomskundskab på skemaet, så har de altså kristendomskundskab. Det synes jeg, at der er en vigtig pointe i. For det første ved vi ikke, hvornår vi kommer tilbage på skolen. Og for det andet er det vigtigt at sikre de små fag - ellers forsvinder de jo helt", siger Niels Henrik Holdt Madsen.
Lærer: Kristendomskundskab nedprioriteres på grund af corona
Så selv om betegnelsen it-haj nok ikke lige er det udtryk, Niels Henrik Holdt Madsen vil bruge om sig selv, har han efterhånden opnået en vis erfaring og ekspertise i at undervise sine 8.-klasseselever i kristendomskundskab på Teams - ligesom han også gør det i de øvrige kulturfag, samfundsfag og historie.
"Nu er jeg jo den ældre generation, jeg er ikke så kreativ. For mig er det helt basale, at eleverne i kristendomskundskab får en viden om de tre mellemøstlige religioner, jødedom, islam og kristendom, som vi beskæftiger os med i 8. klasse. Så jeg følger simpelthen årsplanen - og lige for øjeblikket er vi ved at gnave os igennem en god gang kristendom", fortæller Niels Henrik Holdt Madsen.
Prøver at få alle med
Han medgiver, at det måske "bliver sådan lidt kedeligt" set med moderne didaktiks øjne.
"Når eleverne er mødt ind på Teams, er det mig, der styrer undervisningen. Så har vi en dialog - og den er oftest styret af cirka en tredjedel af klassen. Måske har eleverne læst noget, og så byder jeg ind ud fra nogle problemstillinger og spørger, hvad de tænker om det. Så er der gerne nogle, der byder ind. Og så prøver jeg at få alle med på vognen", beretter Aabenraa-læreren.
Et af de budskaber, han gør meget ud af at formidle til eleverne er, at en religion ikke bare er en religion.
"Islam er ikke bare islam. Det er afhængig af, hvor det bliver praktiseret henne i verden. Og af hvor meget eller lidt man går op i sin tro. Der er jo en masse faktorer, der spiller ind, og det glemmer man tit i den offentlige debat blandt voksne. Dermed kommer man ind på mange facetter af religionen. Det er ikke kun den klassiske, gamle bibelhistorie, men det er også religiøse tekster, der bliver analyseret - og meget andet", siger Niels Henrik Holdt Madsen.
Ingen ekstraopgaver
Billedet af at cirka en tredjedel af eleverne deltager aktivt og byder ind i undervisningen er ikke meget anderledes end i den normale undervisning i klasselokalet, mener han.
"Det er måske lidt færre, der deltager aktivt, og det er selvfølgelig en af svaghederne ved det her. Til gengæld kan man måske sige - det er i hvert fald min forhåbning - at der er mere ro. Men omvendt ved jeg jo ikke, hvad de laver, når mikrofonen er slukket".
Niels Henrik Holdt Madsen fortæller også, at han i perioden med nedlukning og fjernundervisning ikke giver eleverne yderligere for opgaver for.
"Vi har sat en ære i at sige, at vi føler skemaet, men så er det hovedsageligt også dér, undervisningen foregår. Hvis eleverne er i skole fra 8 til 14 hver dag, så er det rigeligt - så skal de ikke også sidde og bøvle med det om aftenen", siger han.
"Det kan godt være, at jeg kan komme i klemme på det, men jeg har valgt at sige, at jeg henvender mig til de elever, der deltager aktivt. Så gør jeg til gengæld løbende en dyd ud af at opfordre alle til at byde ind. Jeg appellerer. Men jeg synes ikke, jeg kan gå længere end det. Jeg vil ikke udstille nogen", siger Niels Henrik Holdt Madsen.
"Fire-fem stykker har ligget og spillet playstation"
Han beretter også, at der kan være en udfordring i, at han som lærer ikke altid ved, hvem der kan følge med i hans undervisning.
"Der kan jo sidde en hel familie lige bagved og se og høre det hele. Der kan sidde en far, som pludselig har en mening om et eller andet om den måde, jeg formulerer mig på. Under den første nedlukning oplevede jeg, at en forælder pludselig blandede sig i samtalen. Han var utilfreds med, at jeg ikke spurgte hans datter nok, selv om hun rakte hånden op inde på Teams".
"Det er et fag, som sjældent bliver drøftet på forældremøderne"
Niels Henrik Holdt Madsen slutter altid sine lektioner af med at sige, at han håber, at alle har fået noget med.
"Og så er der sikkert fire-fem stykker, der har ligget og spillet playstation, mens jeg har snakket. Så må det være sådan. Det har jeg ingen samvittighedskvaler ved. Jeg holder gang i fagligheden, og hvis man vil være med, så er der mulighed for at få input og holde fagligheden i gang", siger han - og tilføjer:
"Og det har faktisk fungeret. Det må jeg sige".