4.b skal møde til dansktimerne fra 12.00 til 14.10, og 7.a skal komme til de efterfølgende tysktimer. Sådan lød meldingerne under lockouten i 2013, når elevernes lærere var tjenestemænd. Dengang var der 8.241 tjenestemandsansatte lærere, hvilket betød, at omkring en femtedel af lærerne skulle på arbejde, mens deres kolleger var lockoutet. Men da der ikke er blevet ansat lærere som tjenestemænd siden 1993, hvor lærerne overgik til kommunal ansættelse, og mange i mellemtiden er gået på pension eller har forladt folkeskolen af andre årsager, er der nu kun 1.785 tjenestemænd tilbage. Som kortet viser, er de fordelt over hele landet, men der er en lidt større koncentration i for eksempel Halsnæs og Aabenraa.

Under en eventuel lockout skal tjenestemænd og ansatte, som ikke er medlem af en fagforening, møde på arbejde. Det samme skal speciallærere, som underviser i specialklasserækker - også i de timer, de underviser i almenklasserne. Men for alle tre grupper gælder det, at de kun må undervise de timer, de ellers skulle have haft.

KL giver ikke en generel udmelding til skolerne om, hvorvidt de skal holde åbent eller ej. Så det er op til den enkelte kommune eller den enkelte skole at beslutte.

Ballerup holder helt lukket

I Ballerup, som er udtaget til strejke, har man allerede besluttet, at man lukker skolerne undtagen specialskolerne. I Ballerup er der kun tre procent tjenestemænd.

»Under lockouten i 2013 kunne vi holde skolerne delvist åbne, fordi der var pædagogisk personale, og der var også tjenestemænd blandt lærerne. Denne gang strejker lærerne, det gør pædagogerne også, så vi kan ikke opretholde et beredskab på skolerne«, siger Mette Ebdrup, HR-chef i Ballerup.

Næsten 400 skoler har ingen tjenestemænd ansat. Og yderligere 561 har kun en eller to. Men på de resterende 365 skoler er der mellem tre og 11 tjenestemænd tilbage. Og på enkelte små skoler kan de faktisk fylde en del sammen med lærerne i specialklasserækker.

For eksempel er der på Tønder Distriktsskole, Digeskolen kun ni lærere, og fire af dem er tjenestemænd. Om de vil holde skolen åben, ved de endnu ikke. Røsnæs Skole og Børnehus i Kalundborg har kun syv lærere, og fire af dem er tjenestemænd. Her vil tjenestemændene undervise i de planlagte timer.

Og på Høje Kolstrup Skole i Aabenraa er ti ud af skolens 37 lærere tjenestemænd. På Høje Kolstrup Skole vil man, hvis lockouten bliver en realitet, lægge et skema. Tjenestemændene skal som udgangspunkt være på arbejde og undervise i de klasser og fag, som de plejer, og eleverne i tjenestemændenes klasser skal som udgangspunkt undervises under lockouten.

»Men vi tager ikke endelig stilling før fem dage før, for det er faktisk et ret stort arbejde at gennemgå alle klassers timer minutiøst og tage stilling til, hvilke timer det giver mening af afholde. Det handler jo i høj grad om, hvor mange elever vi har kapacitet til at holde opsyn med i mellemtimer«, fortæller Høje Kolstrups skoleleder, Karsten Hansen.

Under den forrige lockout var der pædagoger på arbejde. Men denne gang er de også lockoutet. Tjenestemænd og speciallærere må kun arbejde i deres egne timer, så der er kun lederne tilbage, som må holde opsyn med eleverne.

»Det handler jo om, hvad der er forsvarligt. Vi er tre ledere, så det er omkring 100 børn, vi kan gå tur med, eller hvad vi nu kan finde på. Men det betyder jo også, at der bliver en del forskelsbehandling. Vi har for eksempel to 9.-klasser, hvor den ene har tjenestemandsansatte lærere i både dansk, matematik, fysik/kemi og samfundsfag, mens den anden kun kan få timer i fysik/kemi og samfundsfag«, fortæller Karsten Hansen.