14 kommuner har i år ifølge foreningen Dansk Skoleidræt gjort sig fortjent til at få tildelt titlen som skoleidrætskommune. Sidste år var tallet otte.

Det skriver Dansk Skoleidræt i en pressemeddelelse.

De 14 kommuner er godt spredt ud i hele landet: Ballerup, Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skanderborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Tårnby, Vejen, Aabenraa og Aalborg.

Kommunerne har svaret på spørgsmål om idræt og bevægelse i skolen. Kun 32 af kommuner - altså cirka en tredjedel - er vendt tilbage med svar.

"Vi er i dialog med næsten alle landets kommuner, og vi hører, at en del er så pressede, at de ikke kan afsætte ressourcer til at svare på kortlægningen".

"Det er naturligvis ærgerligt, men når det er sagt, er der mange kommuner på listen i år, som ikke var med i fjor. Vi er samlet oppe på deltagelse af 51 kommuner i de første to år med kortlægningen, så det er glædeligt", siger formand i Dansk Skoleidræt Finn Kristensen.

"Fremgangen fra sidste år er et tegn på, at flere kommuner tager nye initiativer til at skabe en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel. Og det er i virkeligheden hele målet med kortlægningen".

Et dialogværktøj til kommunerne

Kommunerne har svaret på, om kommunen har en bevægelsesstrategi, om kommunens skoler har motoriske indsatser for eleverne, om skolerne har nedsat fagteams, som kan formulere en rød tråd for arbejdet med idrætsfaget, og om skolerne har uddannede bevægelsesvejledere.

I alt indeholder kortlægningen spørgsmål inden for otte kategorier. Svarene er dels trukket fra objektive data, som Dansk Skoleidræt har hentet fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data som kommunerne kun selv har indsigt i, og som de dokumenterer i undersøgelsen.

På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen ”Skoleidrætskommune 2023”.

12 kommuner er 'mellemgrønne'

Det har 14 af kommunerne gjort sig fortjent til, mens 12 af kommunerne kommer ind i den mellemgrønne kategori.

"Det er vigtigt at understrege, at kommunerne ikke skal se kortlægningen som en konkurrence, men derimod som et dialogværktøj i arbejdet med at sikre og prioritere rammer og vilkår for idræt og bevægelse på deres skoler", siger formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg Inge Dinis Jensen.

"Både internt mellem skole og forvaltning, men også eksternt i forhold til at indhente sparring på områder, hvor man ikke scorer højt. Det handler om at fokusere sin indsats og se på, hvor man kan blive bedre", siger hun videre.

Ifølge Inge Dinis Jensen er kommunernes behov meget forskellige.

"Kommunerne er meget forskellige. Nogle har brug for at igangsætte en strukturel indsats for arbejdet med at fremme en decideret bevægelseskultur på deres skoler, mens andre mere har behov for tilbud om deltagelse i aktiviteter og oplevelser med fokus på bevægelsesglæde og fællesskaber".

Du kan læse mere om Skoleidrætskommune 2023 her.