”Vi har en kæmpeopgave med at integrere familier fra lande med en helt anden kultur, hvor folk er mere vant til vold”.

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i starten af marts i en artikel i Berlingske. 

Artiklens omdrejningspunkt er en gennemgang af personalets trivselsrapporter fra samtlige 60 folkeskoler i København, der viser, at en større andel lærere har været udsat for vold på skoler, hvor flere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig herkomst.

”Indvandring kommer med en pris, og mange af de her elever tager den opdragelse, de har fået derhjemme, med ind i skolen”, sagde ministeren også i artiklen.

En måned senere fik Tesfayes standpunkt opbakning fra selveste statsministeren i en anden artikel fra Berlingske.

”Der er mange børn med minoritetsetnisk baggrund, der får bank og tæsk derhjemme, og det tager de med sig som sprog i skolen”, sagde Mette Frederiksen (S), da hun blev bedt om at kommentere på den sammenhæng, som Berlingske har fundet frem til.

Hun påpeger, at ”nogle” familier har en modvilje mod Danmark, som skolelærere bliver mødt med, og at problemet kalder på ”en stram udlændingepolitik”.

Økonom: ”Jeg ville ikke turde lave den kobling”

Spørger man én af de eksperter, der udtaler sig i artiklen fra Berlingske, kan mediets data dog ikke alene påvise, at skolevold kan tilskrives elevernes etniske ophav.

”Jeg ville ikke turde lave en kobling mellem elevernes kulturelle baggrund og lærernes oplevelse med vold, som Mattias Tesfaye laver i Berlingske. Ikke på baggrund af de data”, siger Lena Lindbjerg Sperling, der er seniorøkonom og fagchef i Tænketanken Dea.

I Berlingskes artikel kalder hun ellers resultaterne ”signifikante”. Men det betyder blot, at den er for tydelig til, at det kan være tilfældigt. Men kigger man nærmere på tallene i den samme undersøgelse, er der faktisk en stærkere sammenhæng imellem vold på skolen og forældrenes uddannelsesbaggrund, forklarer hun.

Allerede i Berlingskes artikel påpeger hun og flere andre forskere, at man ikke ud fra undersøgelsen alene kan konkludere, at elevernes etnicitet medfører mere voldelig adfærd. 

Undersøgelsen mangler blandt andet at tage højde for antallet af specialklasserækker på de undersøgte skoler samt andelen af elever med diagnoser. Faktorer, der også potentielt kan have en betydning for niveauet af udadreagerende adfærd på skolerne, forklarer Lena Lindbjerg Sperling.

”Når nu der er så mange lærere, der oplever vold, skal vi jo have fundet ud af, hvad årsagen er. Herkomst er relevant at kigge på, men det kan ikke stå alene”, siger hun.

Ministeriets egne tal viser kun lille forskel

Flere politikere er i kølvandet på Berlingskes artikler blevet interesseret i sammenhængen mellem den oplevede vold blandt lærerne og elevernes herkomst.

For nylig spurgte folketingsmedlem fra Danmarksdemokraterne Peter Skaarup undervisningsministeren, om han kunne oplyse ”hvilke skoler med over 30 procent af elever med ikke-vestlig baggrund, der inden for de seneste fem år har haft indberettede voldsepisoder mod lærere”.

Af svaret til Peter Skaarup fremgår det, at 79 grundskoler, der lever op til kriteriet, har haft indberettet voldsepisoder mod lærere de seneste fem år. Det svarer til 38 procent af alle grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne har en anden etnisk herkomst end dansk.

Tallet bygger på arbejdstilsynsrapporter og anmeldelser af arbejdsskader, og det stemmer godt overens med de seneste medlemsundersøgelser fra Danmarks Lærerforening. Her meddelte 37 procent af lærere og børnehaveklasseledere, at de havde oplevet fysisk vold på arbejdet indenfor et år.

Men ministeriet har i deres svar til Peter Skaarup også undersøgt tallene for skoler med mindre end 30 procent elever med anden etnisk herkomst end dansk, og her har der været indberettet voldsepisoder mod lærere på 35 procent at skolerne. Altså nogenlunde den samme andel. 

Det peger i en anden retning end den konklusion, som Tesfaye og Frederiksen drager i Berlingske. Det vurderer Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker på Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

”Tallene tyder jo på, at der ikke er den store forskel”, konstaterer forskeren, der langt fra er overrasket.

De seneste syv år har han udgivet to-tre forskningsrapporter om året, som undersøger arbejdsrelateret vold i skolen og på andre arbejdspladser. Han har undersøgt forekomsten af vold og trusler på 98 skoler fordelt på hele landet, og den overordnede konklusion er, at eleverne kan være udadreagerende på alle typer af skoler, fortæller han.

Sammenhængen mellem vold mod lærere og elevernes etnicitet har Lars Peter Sønderbo Andersen ikke undersøgt, men intet af den forskning, som han kender til, peger i retning af, at der skulle være mere vold i skoler med flere elever med ikke-vestlig baggrund, fortæller han.

Et enkelt studie fra 2018 har kigget på sammenhængen mellem lærernes oplevelse af voldelige episode og elevernes socioøkonomiske baggrund, og her kunne man heller ikke finde en forskel i forekomsten af voldtilfælde, fortæller Lars Peter Sønderbo Andersen. Til gengæld tydede undersøgelsen på, at der var mere chikane og flere trusler mod lærerne på skoler, hvor eleverne har en lavere socioøkonomisk status end landsgennemsnittet.

Økonom: Skolerne kan gøre os klogere

Spørger man seniorforskeren, er det dog ikke nok bare at lede efter forskelle.

”For mig giver det ikke meningen blot at se på forskelle mellem grupper, uanset om det er køn, alder eller etnicitet, vi undersøger. Hvis der er en forskel, skal vi også kunne komme med nogle databaserede forklaringer på årsagerne bag for at kunne udvikle forebyggende strategier”, siger han. 

Lena Lindbjerg Sperling mener, at den statistiske tilgang kommer til kort, hvis man skal forstå, hvorfor nogle skoler har flere udfordringer med vold end andre.

”Hvis jeg hurtigt skulle blive lidt klogere, ville jeg gå ind på de skoler, der har mange elever med ikke-vestlig herkomst og et relativt lavt antal ansatte, der er udsat for vold og spørge, hvad er det, I gør? Der må jo være nogen, der har en anden strategi end andre”.

Og dem er der faktisk flere af, fortæller hun.

Ud af de 60 skoler, som Berlingske har undersøgt, har tolv af dem mere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst. Et par stykker af dem har en relativt lav andel af lærere, der er blevet udsat for vold, forklarer hun.

Skoleleder: Etnicitet er fuldstændig ligegyldigt

En af de skoler er Korsager Skole i Husum. Her har 42 procent af eleverne ikke-vestlig herkomst, og kun syv procent af lærerne har ifølge skolens måling af personalets trivsel oplevet at blive udsat for vold.

Skolens leder Peter Aksten undrer sig over Mattias Tesfayes udtalelse.

”Jeg genkender ikke, at vi har elever, der kommer med en fremmed kultur, hvor man er mere vant til vold”, siger Peter Aksten.

I løbet af knap 20 år har han været skoleleder på tre forskellige københavnske skoler, og han ser ikke den samme forbindelse mellem etnicitet og vold, som Tesfaye og Frederiksen har fået øje på.

”Jeg synes ikke, at etnicitet gør en forskel på Korsager Skole. Sociale kompetencer og socioøkonomi gør en forskel”, siger Peter Aksten.

”De børn, der kommer fra familier med lav uddannelse, med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, det er også dem, der kan give udfordringer på Korsager skole. Og de er lige så ofte blege, som de er lysebrune. Elevernes etnicitet er fuldstændig ligegyldig”.

Skolevold er for små børn

Peter Aksten har også læst Berlingskes artikler og sidder tilbage med et billede af virkeligheden, som han ikke kan genkende. Et billede af, at der på flere Københavnske skoler er en masse elever på mellemtrinet og udskolingen, der udøver vold mod lærerne.

”Sådan er virkeligheden jo ikke. De tilfælde, som vi har haft med vold mod lærere, de har foregået i indskolingen. Dette er børn, der er ved at lære at gå i skole, og børn hvor vi ofte er i en afklaringsfase i forhold til, hvilken støtte vi skal give dem. Vi oplever ikke vold mod lærerne på mellemtrinet eller i udskolingen”, siger Peter Aksten og tilføjer,

”Det er det samme, jeg hører blandt mine kollegaer fra andre skoler. Overvægten af voldelige episoder foregår i indskolingen”.

I artiklen fra Berlingske bliver to skoleledere på skoler med en høj andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk og flere tilfælde af vold end gennemsnittet spurgt til deres vurdering, og de ser heller ikke en generel sammenhæng mellem vold og etnicitet.

“Der er ofte tale om elever, som i løbet af deres skoletid ofte får en eller flere diagnoser, men jeg ser ikke, at deres adfærd hænger sammen med, at de er kulturelt marginaliseret", skriver Henrik Bunde, der er skoleleder på Skolen på Amagerbro til Berlingske.

Tesfaye: ”Jeg er ikke interesseret i at udskamme nogen”

Folkeskolen har spurgt Mattias Tesfaye, om han stadig står ved sin udtalelse i Berlingske, efter at have set tallene fra sit eget ministerium.

”Jeg står helt på mål for mit svar til Folketinget og mine udtalelser i medierne. Vi har fortsat en stor opgave med at integrere familier fra andre kulturer, selvom vi er kommet langt”, lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Han understreger dog også, at det efter hans overbevisning er et mindretal af eleverne, der er årsag til volden i skolerne.

”Vi skal huske, at langt de fleste elever overholder ordensreglerne og deltager i skolens fællesskab. Det gælder også elever fra indvandrerfamilier. Men der er skoler, hvor voldsomme episoder desværre forekommer. Det skal vi have ændret. Og så skal der igen være større respekt for lærernes autoritet. Blandt andet derfor har vi skærpet ordensbekendtgørelsen. Men vi er ikke i mål, og jeg mener, at det er nødvendigt, at vi finder ud af, hvor problemerne er størst”, skriver Mattias Tesfaye.

Folkeskolen har også spurgt børne- og undervisningsministeren, om han ser en risiko for, at han med sine udtalelser, er med til at skabe fordomme om visse skoler og elever med anden etnisk herkomst end dansk?

Til det svarer han:

”Vi må ikke være bange for at bruge fakta. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, hvordan vi bruger den viden. Jeg er ikke interesseret i at udskamme nogen”.