Har du en virkelig god skoleleder, og er sygefraværet blandt lærerne på din
skole helt i bund? Så var hun sikkert en rigtig 12-talspige i gymnasiet.
Det er i hvert fald konklusionen i undersøgelsen The Missing Talent in Public Sector, som Rockwool Fonden offentliggjorde for nylig.
Undersøgelsen har set på offentlige lederes karaktergennemsnit fra deres
ungdomsuddannelse og sammenlignet det med deres resultater som ledere, og hvor mange sygedage deres medarbejdere har.
På skoleområdet viser analysen en klar sammenhæng
mellem skoleledere med et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet, lavt sygefravær blandt medarbejderne
og gode resultater i de nationale test.
"Man kan måle, hvor dygtig en leder
er på mange forskellige måder, og at se på elevers resultater er en meget konkret måde til at se, hvor dygtig
en skoleleder er”, siger professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Morten Bennedsen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Han understreger, at det er "selvfølgelig lidt mere kompliceret end som så".
”Men vi kan vise, at på skoleområdet er sammenhængen, at gode ledere fører til mindre sygefravær, og mindre sygefravær betyder, at lærerne tilbringer mere tid sammen med deres
elever. Og det fører så til, at eleverne klarer sig bedre i for eksempel nationale
test”, forklarer Morten Bennedsen.
Højt gennemsnit fører til den private sektor
Undersøgelsen viser også, at dem med det højeste gennemsnit
fra deres ungdomsuddannelse i stadig højere grad fravælger en lederkarriere i
det offentlige.
Og det gælder formentlig også undervisningsområdet, påpeger Morten Bennedsen.
”Der er to ting at tage højde for her: Push- og
pull-faktorer. Pull-faktoren er det, der trækker de bedste ledere over til den
private sektor, og det er i høj grad lønnen. Løngabet mellem offentlige og
private ledere er vokset markant de sidste 10-15 år. Det får selvfølgelig dygtige
ledere til at søge mod det private”, siger han.
Tidligere var den offentlige sektor ellers en magnet for
ledertalenter, fortæller professoren.
”For 15 år siden ville 60 procent af de bedste elever fra ungdomsuddannelserne
søge mod den offentlige sektor. I dag er det 30 procent, hvis vi ikke
medregner læger, som herhjemme ikke har så gode jobmuligheder i det private”.
Push-faktorerne – altså det, der gør den offentlig sektor
mindre attraktiv for gode ledere – siger undersøgelsen ikke noget om. Men Morten
Bennedsen har nogle bud på, hvad de kan være.
”De sidste 20 år er New Public Management begyndt at fylde
rigtig meget i den offentlige sektor. Helt grundlæggende har man kopieret måden
at lede i det private ind i det offentlige. Det betyder for eksempel mindre frihed
til at gøre tingene på sin egen måde, og den frihed kunne for mange opveje den
lavere løn", siger han og understreger, at der er brug for mere viden om push-faktorerne i det offentlige.
Skoleledere er blevet sværere at rekruttere
Hos Skolelederforeningen lyder det, at de ikke har nogen ingen indsigt i, hvilke karakterer deres medlemmer har med sig fra gymnasiet, fortæller formand Dorte Andreas.
Derfor kan hun hverken be- eller afkræfte, at der er en sammenhæng mellem hendes medlemmers
præstation i gymnasiet og deres lederevner.
”Men til gengæld kan vi godt se, at det er vanskeligere at
rekruttere til lederstillinger nogle steder. Sådan er det også i forhold
til at ansætte lærere. Det er ikke en landsdækkende tendens, men det er blevet
vanskeligere”, fortæller Dorte Andreas.
Løngab har formentlig betydning
Skolelederformanden er enig med forskerne i, at løngabet og vilkårene generelt mellem ledere
i den offentlige og den private sektor meget vel kan være en af årsagerne, at færre med høje karakterer ønsker at arbejde i det offentlige.
”Men husker de at medtænke, hvad pensionen er i det private, og hvad mulighederne for kompetenceudvikling er i det private? For min påstand er, at de er bedre i det offentlige. Og så er der vilkårene. Hvis man sidder og skal vælge, hvor man vil arbejde, så
kigger man måske på, hvad det for vilkår og betingelser, der er for eksempelvis at være
leder i det offentlige", siger hun.
Hun tror dog også, at mediernes store fokus på folkeskolens udfordringer har indflydelse på, hvor attraktivt lederstillingerne er i folkeskolen.
"Hvis man kigger på, hvad der bliver sagt og skrevet
i medier og hører folk tale om det, så kunne man tænke, om det så er attraktivt
at være skoleleder”, siger skolelederformanden.
På skoleområdet er der derudover det særlige, at langt de
fleste skoleledere har en læreruddannelse bag sig og som regel også nogle år
som menig lærer, inden de blev ledere.
”Jeg ved ikke, hvor mange der starter på læreruddannelsen
med den hensigt at gå ledelsesvejen. Det gør rekruttering til skoleledelsen
lidt specielt i forhold til så mange andre områder”.
Læs hele undersøgelsen her eller se de vigtigste resultater her.
