Har du hørt om Lærerundersøgelsen? Hvis det er
tilfældet, så spring til næste afsnit, mens jeg lige giver lidt baggrundsinformation
til dem, der endnu ikke har hørt om undersøgelsen.
Annonce:
Det hele startede med en undren tilbage i
2022, hvor skærmdebatten kulminerede med et indlæg fra to forskere, der mente
at eleverne sad foran skærmene som små kontormus hele dagen.
Det var ikke just et billede, jeg kunne
genkende. Derfor satte jeg mig for at spørge ud for at få en lærernes svar på,
hvordan de oplevede livet i skolen. I 2022 deltog 2.314 lærere i undersøgelsen.
I 2023 og 2024 gennemførte jeg igen undersøgelsen for endnu en gang at blive
klogere på livet som lærer.
1.502
brugte 5 minutter af deres juleferie
I en ellers travl juletid med familiebesøg,
mandelsmutning, gaveudpakning brætspil og hvad man ellers laver i de dage,
valgte 1502 lærere at deltage i Lærerundersøgelsen 2024.
Annonce:
At så mange brugte 5 minutter på at besvare de
21 spørgsmål er noget, jeg sætter stor pris på. For på den måde kan jeg og alle
andre, der vil læse om de mange svar, blive en smule klogere på vores fælles
skole anno 2024.
Nogle af svarene er dejligt opløftende.
På spørgsmålet om, hvad lærerne holder mest af ved deres job, svarer 90 procent
”Eleverne” og 60 procent ”Kollegerne”.
Bare rolig, de skulle vælge to
muligheder.
37 procent af deltagerne har undervist i
20 år eller mere og så underviser lidt over 40 procent af dem i udskolingen. Desværre
er nogle af svarene også triste at få indblik i.
Annonce:
Fire
særligt interessant spørgsmål
Det første spørgsmål, hvor svarene passer
godt ind i debatten om skole, gik på udfordringerne ved lærerjobbet. Her ligger
“manglende tid til forberedelse” igen højt, men bliver overgået af “inklusionsopgaven”,
som var den største udfordring i 2024.
Lærerundersøgelsen 2024.Anders Peter Nielsen.
Læsning fylder også meget i debatten om
skolen, og her svarer lærerne – måske ikke overraskende – at deres elever
generelt er blevet dårlige til at læse. Her er det også interessant at se, hvad
lærerne svarede på spørgsmålet om skolebiblioteket på deres skole.
Omkring 25 procent af lærerne arbejder på
en skole, hvor der enten ikke er et bibliotek, eller biblioteket er ubemandet.
Annonce:
Lærerundersøgelsen 2024Anders Peter Nielsen.
Skærme og mobiler kommer vi heller ikke
udenom, og her kan jeg se en udvikling fra tidligere år. Der er kommet flere restriktioner
i forhold til elevernes mobiler. Lærerne er også opmærksomme på, at eleverne
let distraheres, når de arbejder på computere.
Læremidler og muligheden for selv at
tilrettelægge sin undervisning fylder desværre igen i år på en dårlig måde. Der
er igen mange lærere, der ikke oplever, at de har mulighed for selv at vælge de
læremidler, de bruger i undervisningen.
Vil du
vide mere?
Ovenstående er bare enkelte nedslag i de mange
svar. Vil du vide mere, så er den første podcast med nogle af svarene fra 2024
allerede klar, hvis du vil lytte med.
Annonce:
Det er skønt med alle de skolefolk, der gerne vil gøre
os andre klogere på deres virkelighed. Jeg er nemlig overbevist om, at debatten
om skolen bliver bedre, desto mere vi kender til forholdene i og omkring den.