Flere og flere skoler har elever, der i kortere eller længere perioder ikke er i stand til at komme i skole.

Hvordan håndterer kommunerne den udfordring? Det har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) spurgt landets kommuner om.

Svaret er, at rigtigt mange kommuner ikke selv mener, at de gør det ret godt. 33 procent af kommunerne svarer i hvert fald, at de enten er uenig eller delvist uenig i et udsagn om, at de har en god praksis for sygeundervisning.

Kun 13 procent svarer, at de er enige i, at de har en god praksis for sygeundervisning.

Det er kommunernes skoleforvaltninger, der har svaret på Stuks spørgsmål, og styrelsen har modtaget svar fra 79 af landets 98 kommuner.

I undersøgelsen bekræfter rigtigt mange kommuner, at de oplever et stigende behov for sygeundervisning. Fra tre ud af fire kommuner lyder det, at de har fået flere elever med behov for sygeundervisning.

Svært ved at leve op til behovet

Undersøgelsen viser også, at flere end to ud af tre kommuner har svært ved faktisk at tilbyde sygeundervisning til de elever, der har behov for det.

Stort set alle kommuner har svært ved at finde penge til at levere den nødvendige sygeundervisning. 

Hele 8 ud af 10 svarer nemlig, at de har vanskeligt ved at finansiere sygeundervisningen, og stort set lige så mange svarer, at de har svært ved at afsætte medarbejdere til at varetage sygeundervisningen.

Som en del af sygeundervisningen er der flere skoleforvaltninger, som svarer, at nogle af kommunens skoler benytter onlineundervisning som en del af sygeundervisningen.

I halvdelen af kommunerne benytter flere skoler sig af onlineundervisning som en del af sygeundervisningen. 16 procent svarer, at én af deres skoler benytter onlineundervisning.

Der er ifølge kommunerne mange årsager til elevernes langvarige fravær. Flest angiver, at det typisk skyldes psykiske lidelser hos barnet (83 procent), mens personlige udfordringer, som skoletræthed (53 procent) og sociale udfordringer i skolen så som fx mobning (40 procent) er den anden og tredje mest hyppige årsag.

Overfor Folkeskolen kalder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) undersøgelsen "spændende". 

"De fleste børn cykler glade i skole hver morgen. Men der er nogle, som ikke kommer afsted. Det kan slide utrolig hårdt på både børn og forældre. De familier skal have noget bedre hjælp. Derfor har vi sat gang i en større undersøgelse af både omfang og kendetegn for elever med langvarigt bekymrende fravær. Undersøgelsen fra styrelsen er et vigtigt bidrag i det arbejde", siger ministeren i en skriftlig kommentar med henvisning til, at ministeriet næste år vil lave en ”national definition” af langvarigt bekymrende fravær samt undersøge omfanget.

Mattias Tesfaye nævner også, at ministeriet for nylig har åbnet for tilmeldinger til et forsøg "med onlineundervisning til at hjælpe elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole".

KL: Der er brug for nye regler

Børn- og skolechef i KL Peter Pannula Toft bekræfter, at kommunerne generelt oplever, at flere og flere børn har svært ved at komme i skole.

"Det er naturligvis en dybt bekymrende udvikling, for alle børn og unge har brug for den læring og det fællesskab, skolen giver. Derfor er vi positive over for alle indsatser, der kan afhjælpe langvarigt skolefravær. Det gælder også onlineundervisning", siger han.

KL mener, at der er behov for nye regler på området, "hvis vi virkelig skal flytte noget".

"Den nuværende lov er skrevet i en anden tid, hvor sygeundervisning primært handlede om fysisk sygdom. Og her giver loven sådan set stadig god mening. Men når vi taler om de mange børn og unge, der mistrives psykisk, og som udgør hovedparten af de elever, der modtager sygeundervisning i dag – ja, så er der ganske enkelt brug for en anden type indsats, hvor man tidligt har kontakt til forældrene og hjemmet, og hvor indsatsen i høj grad foregår på skolen dér, hvor lærerne og pædagogerne kender eleverne".

KL mener, at politikerne bør bløde op i kravet om, at skolerne skal tilbyde sygeundervisning efter 15 dage, og der er også brug for, at reglerne skelner mellem fysiske og psykiske lidelser. 

"For når det handler om mistrivsel og psykisk sygdom, er løsningen ikke at give kompensatorisk undervisning, men i stedet fokusere på at fastholde eleverne i fællesskabet”, siger Peter Pannula Toft i en skriftlig kommentar.